Journalføringsregler: Nye anbefalinger afleveret til sundhedsministeren
  • Lægeforeningen
17. september 2019

Arbejdsgruppen, som på baggrund af Svendborgsagen har set på journalføringsreglerne, har afsluttet sit arbejde og leveret en rapport til Sundhedsministeriet. Lægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen, Christina Frøslev-Friis, mener, det er et skridt på vejen mod bedre regler og retssikkerhed for læger, men understreger, at der stadig er lang vej til mål.

Arbejdsgruppen om journalføring, som er med i de otte initiativer, den daværende sundhedsminister kom med for at genoprette lægers tillid til tilsynet, har nu afsluttet arbejdet. Rapporten med anbefalinger til journalføringsbekendtgørelsen er netop blevet offentliggjort, og det er nu op til sundhedsministeren at gå videre med anbefalingerne.

Lægeforeningens repræsentant i arbejdsgruppen, Christina Frøslev-Friis, har sammen med repræsentanterne fra Yngre Læger, PLO og Foreningen af Speciallæger fremført lægernes synspunkter i arbejdsgruppen. Hun forventer, at der på længere sigt kommer tydeligere regler, bedre vejledning og forhåbentlig bedre retssikkerhed for læger ud af arbejdet, men understreger, at der stadig er masser at tage fat på.

”Det er et skridt på vejen med genopretning af tilliden, men der er stadig meget langt til mål. Et af de punkter, vi lægger stor vægt på, er den manglende lige retssikkerhed mellem rådgivende læge og den læge, der søger rådgivning. Det er kun den læge, der søger rådgivning, der skal journalføre. Det efterlader den rådgivende læge i en helt uacceptabel situation, hvis så rådene ikke bliver journalført, og der opstår en klage- eller tilsynssag. Det er der et påtrængende behov for at få rettet op på. Det dilemma kan alene løses gennem den praksis, der anlægges i sådanne sager. Dobbelt journalføring er ikke en del af løsningen.  Det problem vil vi tage med i det videre arbejde med udmøntningen af reglerne,” siger Christina Frøslev-Friis, medlem af Lægeforeningens bestyrelse.

Genopretning af lægers tillid

”Derudover må det ikke være sådan, at et IT-system spænder ben for en nem og smidig journalføring. Derfor har vi foreslået, at der i regionerne skal laves et IT-review af systemernes brugervenlighed. På den måde kan vi afdække, om journalføringen kan gøres enklere, hurtigere og bedre,” understreger Christina Frøslev-Friis.

Hun peger på, at det er væsentligt for genopretningen af lægernes tillid, at de nye journalføringsregler snart er klar. Samt at de øvrige tiltag i tillidspakken udmøntes herunder evaluering af strammerpakken, samt etablering af et ankenævn. STPS’s håndtering af tilsyn og klagesager er fortsat den største barriere for etablering af gensidig tillid.

”Det har været en lang proces. Det er mere end halvandet år siden, den daværende sundhedsminister kom med den såkaldte tillidspakke. Derfor mener vi, at de nye regler og vejledninger skal være klar om senest et halvt år. Det må sundhedsministeriet prioritere. Samtidig er det påkrævet, at regionerne tager deres ansvar alvorligt og sørger for at uddanne sundhedspersoner i de nye regler,” siger hun.