Hvorfor kan vi ikke få data om 1813?
  • PLO
29. marts 2019

I fraværet af sammenlignelige data må vi føre debatten om fremtidens akutsystem på grundlag af politiske holdninger. Her er PLO’s og Lægeforeningens udgangspunkt, at det er en almenmedicinsk kompetence at visitere akutte henvendelser fra borgerne i vagttid. Vi ønsker en speciallæge i front, skriver formanden for PLO's Akutudvalg i debatindlæg.

Af Jakob Dahl, formand for PLO’s Akutudvalg

Freddy Lippert, direktør for akutområdet i Region Hovedstaden/1813, giver i et indlæg i Altinget sit besyv med i debatten om fremtidens akutordning.

Han skriver, at det hverken er begrundet i data, forskning eller internationale erfaringer, når seks forskere fra Aarhus Universitet ønsker at beholde lægevagten hos almen praksis. Men han undlader at nævne, hvilke data, forskningsresultater eller erfaringer der begrunder, at 1813 skulle være en bedre løsning end de lægevagter drevet af praktiserende læger, som vi har i de fire øvrige regioner.
 
Måske det skyldes, at sådanne data ikke eksisterer?
 
Freddy Lippert roser i sit debatindlæg en nyligt udkommet rapport fra VIVE for at danne et enestående grundlag for sammenligninger af de fire lægevagter og 1813. Det kan man undre sig over, for de data, som Region Hovedstaden har leveret om 1813 og den tilhørende økonomi bag ordningen, er særdeles mangelfulde.

VIVE-rapportens 212 sider indeholder så mange forbehold om sammenligninger af ordningerne, at den er uanvendelig til netop at sammenligne 1813 med arbejdet i de fire lægevagter. 
 
Det er bekymrende, for det betyder, at debatten om fremtidens akutordning føres på et mangelfuldt grundlag.
 
En reel sammenligning af 1813 og de øvrige lægevagtsordninger burde blandt andet dreje sig om økonomien bag, herunder hvad ordningerne betyder for det øvrige sundhedsvæsen. Tal, som PLO efterspurgte i forbindelse med kortlægningen af lægevagterne, men som Region Hovedstaden ikke kunne stille til rådighed. 
 
Hvad har det eksempelvis kostet, at 1813 har reduceret sygebesøgene til patienterne markant, for i stedet at bruge ambulancer til at køre patienterne til hospitalerne? Svaret blæser i vinden.
 
I fraværet af sammenlignelige data må vi jo føre debatten om fremtidens akutsystem på grundlag af politiske holdninger. Her er PLO’s og Lægeforeningens udgangspunkt, at det er en almenmedicinsk kompetence at visitere akutte henvendelser fra borgerne i vagttid. Vi ønsker en speciallæge i front.

Sådan er det i de fire regionale lægevagter. Her bliver man mødt af en almen mediciner både i telefonen og i konsultationen. I 1813 bliver man i to tredjedele af tilfældene mødt af en sygeplejerske i telefonen.

Har man som patient brug for at blive set af en læge i Region Hovedstaden, mødes man ofte af en yngre læge på akutmodtagelserne. Andre gange mødes man på fx børneområdet af speciallæger i pædiatri, hvilket ikke er rationel anvendelse af de lægelige ressourcer.

Freddy Lippert tager VIVE-rapporten til indtægt for, at der ikke henvises flere patienter i vagttid i Region Hovedstaden end i resten af landet. Det kan undre, for der står tydeligt i rapporten, at tallene ikke kan sammenlignes. Men Freddy Lippert kunne med fordel tale med de læger, der er ansat på børneafdelingerne i Region Hovedstaden. De har klaget over et øget antal unødvendige henvendelser som følge af, at 1813 har overtaget patientansvaret i vagttid. 
 
PLO har aktivt deltaget i at kvalificere arbejdet med at beskrive en ny struktur for akutarbejdet - der er kommet mange idéer til at forbedre de nuværende velfungerende lægevagtsordninger, for tiden har ikke stået stille i de fire øvrige regioner. Ventetiden er i bund, der er tidsbestilling, kørselsordninger, forskningsprojekter og kvalitetsudvikling.
 
Vi har mod til at sammenligne data, vi er vant til at blive kigget i sømmene, og godt for det. Med en effektiv lægevagtsordning, med engagerede, ansvarsbevidste praktiserende læger, rodfæstet i daglig praksis, skabes den kontinuitet, der sikrer patienterne og det danske samfund mest mulig sundhed for de ressourcer, der er til rådighed.

***********************************************************
Indlægget er bragt i Altinget den 29. marts 2019