Funktionstid og KBU
  • Yngre Læger
08. juni 2021

Et medlem har stillet os dette spørgsmål:

"Jeg skal til at søge hoveduddannelse og er i tvivl om reglerne om funktionstid. Lige nu er jeg ansat i intro på en afdeling, hvor jeg også overvejer at søge en etårig uklassificeret stilling, når min intro udløber. Jeg har været ansat i KBU på samme afdeling, og afdelingen indgår også i den hoveduddannelse, jeg vil søge. Jeg er nu i tvivl, om min KBU-stilling tæller med i de 24 måneder, man kan være ansat på samme afdeling forud for ansættelse på afdelingen i hoveduddannelse?"

Svar
Din KBU-ansættelse indgår ikke i funktionstiden på de 24 måneder. Det er korrekt, at man ifølge overenskomsten maksimalt kan være ansat på samme afdelingen i to år forud for ansættelse på afdelingen som led i hoveduddannelsen, men det omfatter alene ansættelser efter KBU.

Du kan læse mere om reglerne om funktionstid her.