Fremtidens almenmedicinere ser efter andet end praksis
  • Yngre Læger
24. oktober 2018

Det er ikke givet på forhånd, at yngre almenmedicinere vælger at blive alment praktiserende læge. Yngre almenmedicinere orienterer sig nemlig bredt, når de skal finde deres karrierevej. Det viser en helt ny undersøgelse om fremtidens arbejdsmarked, som Yngre Læger har lavet blandt yngre almenmedicinere. For mere end halvdelen gælder det, at andre jobs, på blandt andet hospitaler, i medicinalindustrien eller forskningsverdenen, også er attraktive.

Kollegaer frem for solo
Undersøgelsen konkluderer også, at det ikke er en solo-praksis, der står øverst på yngre lægers ønskeliste. Således er det kun ganske få – to procent - der ideelt ser sig selv eje solo-praksis.

Omvendt taler undersøgelsen sit tydelige sprog, når det kommer til kollegaer: Dem vil de yngre almenmedicinere meget gerne have. Her er kompagniskabspraksisser det klart mest attraktive alternativ. Hele 59 procent af undersøgelsens deltagere ser dette som en ideel praksisform, og dertil kommer, at 69 procent af de yngre almenmedicinere i høj eller nogen grad godt kan se sig selv arbejde i en praksis uden selv at være ejer.

55 procent af de adspurgte svarer, at de optimalt ønsker 3-4 lægefaglige kolleger i en fremtidig praksis.

31 procent svarer, at de optimalt ønsker 1-2 lægefaglige kolleger.

Bekymringer for arbejdet i almen praksis
Undersøgelsen viser, at selvom mange yngre almenmedicinere ser flere muligheder for sig, er der stadig en stor interesse i almen praksis. Dog er der mange, der udtrykker bekymringer i forhold til at købe egen praksis.

Særligt står bekymringen for stor arbejdsbelastning med 74 procent tydelig i undersøgelsen. De yngre almenmedicinere i undersøgelsen peger også på en bekymring for, om de kan imødekomme øgede krav til dokumentation af kvaliteten. 66 procent nævner det som en betydelig bekymring, mens stadig nye opgaver bekymrer 54 procent.

Formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, siger om undersøgelsens hovedkonklusioner:

”Det er positivt, at yngre almenmedicinere ser mange muligheder for sig, når det kommer til deres fremtidige karrierevej. Det vidner om, at specialet rummer mange muligheder, og at yngre læger kan se sig selv levere den almene lægebistand til befolkningen via mange forskellige typer ansættelser. Men det skaber også stof til eftertanke, at så mange ikke umiddelbart ser sig selv som praksisejere og måske endda kun til dels på sigt. Og det sender jo et signal om, at der er behov for at tænke i ansættelsesmuligheder for de speciallæger, der ønsker at arbejde i primærsektoren, men ikke ønsker at være klinikejere.”