Folkemøde 2019: Er det lægerne eller politikerne, der bestemmer over behandlingen?
  • Overlægeforeningen
20. juni 2019

Sådan lød overskrifterne på Overlægeforeningens debatter ved dette års folkemøde på Bornholm.

For 7. gang har Overlægeforeningen deltaget i Folkemødet på Bornholm, hvor foreningens tre debatter alle var så velbesøgte, at de sidst ankomne publikummer måtte stå uden for teltet.

Første debat handlede om sundhedsvæsenets udfordringer. Her diskuterede overlægeforeningens formand, Lisbeth Lintz udfordringer i sundhedsvæsenet med professor Jakob Kjellberg fra Vive, Danske Regioners formand Stephanie Lose, folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen (SF) og Martin Damm, næstformand i KL.

Flere af paneldeltagerne pegede på, at ressourcerne og den demografiske udvikling med markant flere ældre og flere med kroniske sygdomme er sundhedsvæsenets helt store udfordring.

Lisbeth Lintz understregede samtidig, at udlægning af opgaver fra regionerne til det nære sundhedsvæsen giver nogle udfordringer.

”Vi er nødt til at kigge på, hvordan vi bibeholder det høje faglige niveau. 98 kommuner skal ikke løse sundhedsfaglige opgaver på hver sin måde,” pointerede hun.

Også Jakob Kjellberg var opmærksom på, at der er udfordringer for patienter, der cirkulerer mellem det regionale og det kommunale system. Men at kalde det en ”bermudatrekant”, som mange gør, holder ikke.

”Der findes ikke en Bermudatrekant, hvor skibene af uforklarlige grunde går ned. Og der findes ikke en Bermudatrekant i sundhedsvæsenet, hvor tingene af uforklarlige grunde ikke fungerer. Det handler om mennesker, der er dårlige til at koordinere. Og det kan vi gøre noget ved,” lød det fra ham.

Politikerne detailstyrer

Fredag handlede det om forholdet mellem læger, politikere og medier i debatten, hvor Overlægeforeningen spurgte: Hvem bestemmer over behandlingen – Politikerne, pressen eller lægerne.

Overlægeforeningen oplever en tendens til, at politikerne er begyndt at detailstyre og tilsidesætte lægefaglige anbefalinger fra både lægerne og sundhedsmyndighederne. Det er sket i en række tilfælde, fx i forbindelse med medicinsk cannabis og omplacering af sygdommen kronisk træthedssyndrom/ME.

”Når politikerne blander sig på dette niveau, svarer det til, at de ikke kun vedtager, at der skal bygges en ny bro, men også selv vil beslutte, hvor mange bropiller, der skal til for at understøtte broen,” sagde Overlægeforeningens næstformand, Klaus Klausen, i debatten.

Han blev bakket op af Stinus Lindgreen (R), der netop er blevet valgt til Folketinget.

”Politikerne er ikke sat i verden for at træffe faglige beslutninger. De skal ligge hos fagfolk. Og når vi taler sundhed, så skal beslutninger træffes på baggrund af evidens,” understregede han.

Medicinsk cannabis er et af de områder, hvor politikerne har truffet en beslutning, der går imod lægernes anbefalinger. Men smertelæge Tina Horsted deler ikke den skepsis, som mange læger har.

”Vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og også se på, hvordan det fungerer i udlandet. Og så må vi sikre, at der er et samarbejde mellem fagfolk og politikerne, så vi ikke sidder og råber i hvert sit hjørne,” sagde hun blandt andet i debatten.

Er vi afhængige?

Overlægeforeningens sidste debat bar den kontroversielle overskrift: Er mobilen vor tids cigaretter. Og det var et spørgsmål, der kunne få debattørerne op i det røde felt.

Imran Rashid, læge og forfatter til bogen ”Sluk” advarede om, at en stor del af vores mobiltelefonforbrug skyldes afhængighed, som medfører store konsekvenser i vores liv.

”Hvis vi sætter folk i en konstant distraktion, så mister de evnen til at være fokuseret. Undersøgelser viser, at hver anden gymnasiepige har svært ved at koncentrere sig, og stort set alle unge har søvnmangel.

Søren Schultz Hansen, uafhængig erhvervsforsker og forfatter til bogen ”Digitale indfødte på job” delte ikke bekymringen for afhængighed. Men det betyder ikke, at der ikke skal være rammer for brugen af mobilen.

”At tro at vi kan lave retningslinjer, der gælder hele tiden, er dumt. Ikke at lave rammer er lige så dumt. Vi skal lave rammer, der kan ændre sig hele tiden og de unge efterspørger faktisk rammer”, sagde han.

Også Jonathan Hove Appel, næstformand i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, var positiv over for, at der bliver skabt rammer og en kultur, hvor man ikke altid skal være på.

”Det største problem ved mobilen er forventningen om, at man skal svare med det samme. Vi skal bruge skolen til at uddanne os i, hvad der er hensigtsmæssig adfærd,” sagde han i debatten.

Ud over Overlægeforeningens egne debatter deltog Lisbeth Lintz i syv andre debatter om blandt andet fremtidens sundhedsvæsen, kompetenceudvikling og Den gode afslutning på livet.