Finanslovsforslag forhindrer ikke flere besparelser på sygehuse
  • Lægeforeningen
30. august 2016

Selv om der er positive tiltag på sundhedsområdet i regeringens finanslovforslag, retter det ikke op på, at sundhedsvæsenet er presset af krav om effektiviseringer og flere patienter. Lægeforeningen frygter, at det går ud over kvaliteten i behandling og pleje, hvis der ikke bevilges flere penge til den generelle drift af sundhedsområdet.

Med den nye kræftplan IV og midlerne til at fortsætte arbejdet med de nationale kliniske retningslinjer er der flere positive elementer på sundhedsområdet i det netop offentliggjorte finanslovsforslag fra regeringen. Det er dog langt fra nok til at finansiere de mange nye opgaver og stigningen i antallet af patienter. Derfor frygter Lægeforeningen, at regionerne kan blive nødt til at skære ned andre steder i de kommende år, og at det kan få store og uacceptable konsekvenser for patienter

”Vi må ikke glemme, at finanslovsforslaget også indeholder de stramme økonomiaftaler, som regeringen indgik med regionerne og kommunerne før sommerferien. Man kan ikke fortsætte med at finansiere nye opgaver med et urealistisk krav om at skulle effektivisere med to procent om året. Jeg frygter derfor yderligere nedskæringer i regionerne”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Frygter skævvridning
Han peger på, at de midler, som tilføres sundhedsområdet, er målrettet helt bestemt formål og områder, og at det reelt betyder, at det er det øvrige sundhedsvæsen, som kommer til at blive hårdt ramt.

 ”Jeg frygter, at det fører til en skævvridning af sundhedsvæsenet, som bidrager til mere ulighed i sundhed”, siger Andreas Rudkjøbing.

Afsæt penge til driften
Lægeforeningen opfordrer regeringen til at afsætte nye midler til den generelle drift af sundhedsvæsenet.

”Læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle løber så stærkt, at smertegrænsen er ved at være nået”, siger Andreas Rudkjøbing.