FAPS og PLO til Folketinget: Flere læger i primærsektoren giver bedre sundhed 
  • PLO
20. april 2021

Debat: Alle ved, at sundhedsvæsenet kommer under et massivt pres de kommende år, fordi vi bliver ældre og får brug for flere og dyrere behandlinger i længere tid. Alle ved også, at flere penge ikke alene kan løse den udfordring. Der er brug for at ændre balancen i sundhedsvæsenet, så det nære sundhedsvæsen fylder noget mere. Det skriver Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for FAPS og Jørgen Skadborg, formand for PLO, i Altinget tirsdag. 

Af Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

I PLO og FAPS har vi et fælles ønske om, at mange flere patienter fremover får en langt større del af deres behandlinger i primærsektoren, det vil sige hos deres alment praktiserende læge med tæt backup fra de praktiserende speciallæger.

Derved vil mange patienter få et bedre og et kortere forløb, og færre får brug for at blive behandlet på sygehuset. Mange af de behandlinger, der i dag foregår på sygehuset, kan sagtens foregå hos en praktiserende speciallæge i nærområdet – men der er steder i landet, hvor der er meget langt til en praktiserende speciallæge.

En sådan geografisk betinget ulighed i adgangen til sundhed er i vores optik uacceptabel, og den bør regeringen, Folketinget og regionerne i de kommende år have fokus på at rette op på.

I mange år er antallet af ansatte læger steget markant på sygehusene, uden at vi er blevet flere alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Hvis vi øger antallet af praktiserende læger og speciallæger, kan vi levere bedre behandling til flere, sikre større nærhed og mindske uligheden i sundhed, uden at det koster penge. En sådan udvikling har tværtimod potentiale til at give væsentlige besparelser.

Et landsdækkende net af praktiserende speciallæger vil nemlig kunne spare mange patienter for en tur på sygehuset. I stedet vil patienterne kunne få behandling der, hvor de bor. Det har stor betydning for at mindske ulighed i sundhed, for vi ved, at afstand afholder især sårbare og svage grupper fra at søge hjælp.

Samtidig skal vi arbejde henimod et tættere, smartere og smidigere samarbejde mellem almen praksis og speciallægepraksis til gavn for både patienter og sundhedsvæsen.

Vi foreslår, at de praktiserende speciallæger i langt højere grad kommer til at fungere som en støtte- og rådgivningsfunktion for almen praksis. Det vil gøre den alment praktiserende læge i stand til hurtigere at iværksætte den rette behandling til gavn for patienterne. Det kan samtidig afkorte ventelisterne både til de praktiserende speciallæger og til sygehusene, fordi der vil være patienter, som kan undgå at blive henvist. 

Det nye samarbejde kan foregå på forskellige måder, alt efter hvad patienten har behov for, og hvad der giver det hurtigste og mest effektive behandlingsforløb. Lad os nævne nogle eksempler:

- Faglig sparring, telefonisk, elektronisk eller i videokonsultationer mellem speciallæge og egen læge

- Udveksling af billeder eller prøvesvar, som giver praktiserende speciallæger mulighed for hurtigt at rådgive om behandling.

- Hurtig vurderingssamtale af patienter fra almen praksis hos en praktiserende speciallæge, som tager stilling til, om patienten bedst behandles hos egen læge, på sygehus eller i speciallægepraksis.

Men hvorfra ved vi, at disse modeller for samarbejde faktisk kan virke i hverdagen?  Det gør vi, fordi de med succes har været afprøvet.

FAPS og Region Syddanmark har indført en ordning, hvor de alment praktiserende læger kan sende patienter med nyopdaget psykiatrisk sygdom hurtigt til en samtale hos en praktiserende psykiater for at afklare, hvad der skal ske.

Ordningen – som nu er udbredt til flere andre regioner - har sikret, at flere patienter kan komme hurtigere i behandling og behandles færdig hos deres egen læge. VIVE har beregnet, at ordningen giver en signifikant samfundsøkonomisk gevinst.  Og vi er sikre på, at et tæt samarbejde på andre områder vil kunne være lige så effektivt.

Den største barriere er, at der i dag er for få alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger. I mange år er udvidelsen af antal speciallæger som nævnt udelukkende sket i sygehusvæsenet. Der er behov for, at antallet af alment praktiserende læger gradvis øges fra nuværende godt 3.300 til 5.000, og at antallet af praktiserende speciallæger gradvis øges fra nuværende 1.000 til 2.000.

Det skal sikre borgerne let adgang til praktiserende læge og speciallæge i hele landet. Og det er muligt at øge antallet af speciallæger i primærsektoren, uden at det betyder, at sygehusene mister deres specialister.

Vi er glade for, at mange af vores tanker deles af Danske Regioner, som sammen med os har udarbejdet fælles visioner for almen praksis og speciallægepraksis. Visioner, der sigter efter et tættere samarbejde, nærhed, effektiv udnyttelse af ressourcerne og bedre sammenhæng i behandling.

Og hvis Folketinget og regeringen vil gribe bolden i forbindelse med en sundhedsreform, er vi klar til at levere. Derved kan vi sikre en reel styrkelse af det nære sundhedsvæsen.


Indlægget blev bragt den 20. april 2021 i Altinget.