Det kan blive svært at gøre sundhedsvæsenet nært
  • PLO
08. april 2019

Udflytning af flere opgaver til de praktiserende læger kan desværre ikke håndteres inden for de eksisterende rammer - hverken økonomisk eller fysisk. Det nære sundhedsvæsen kan  ikke vokse, når regionen samtidig trækker i den økonomiske håndbremse, skriver formanden for PLO-Sjælland Ulrik Hesisslev i debatindlæg.

Af Ulrik Hesislev, formand for PLO-Sjælland

Regeringen har fremlagt et udspil til en reform af sundhedsvæsenet. I forbindelse med præsentationen af udspillet fremhævede statsministeren målet i 2025, nemlig at ”dét, der ikke er svært, skal være nært”. Det slogan kan lyde tillokkende, men virkeligheden for os praktiserende læger i 2019 opleves langt fra som let. Også mange danskere oplever, at det er svært overhovedet at få egen læge.

Der skal ikke være tvivl om, at det er vores ønske, at alle borgere i Danmark skal have en familielæge tæt på. Egen læge er indgangen til sundhedsvæsenet og en vigtig støtte for mange familier.

Stort set alle, som har en familielæge, oplever tryghed og stor tilfredshed med lægebesøget - måske netop fordi det gennem mange år har været muligt at opbygge et tillidsfuldt og personligt forhold. Det skaber også arbejdsglæde hos os læger.

Jeg er for eksempel én af de læger, som gennem 15 år har været glad og stolt over at være læge for mange familier tilknyttet mit lægehus.

Det kan blive svært
Udviklingen går i retning af, at de praktiserende læger skal overtage endnu flere nye opgaver fra sygehusene. Det er godt for borgerne, at behandlingen kommer tættere på. Men kan nemt blive meget svært. De praktiserende læger på Sjælland har allerede i dag et af landets højeste patienttal, og i mange kommuner er der lægemangel.

Derfor kan nært godt blive svært! I løbet af de seneste 10 år er antallet af praktiserende læger faldet med 10 procent i vores region. Det har medført en stigning i antallet af patienter, som den enkelte læge passer. I 2010 passede lægerne i gennemsnit 1587 patienter pr. læge. Det var i 2018 steget til 1649 patienter.

Udviklingen afspejles også i, at 80 procent af de praktiserende læger i regionen har lukket for tilgang af nye patienter, mens tallet i 2014 på landsplan var 30 procent. Arbejdspresset er stort, og det har medført, at dobbelt så mange læger udviser symptomer på udbrændthed.

Hertil kommer, at cirka 20 procent af de nuværende praktiserende læger i regionen forventer at gå på pension inden 2021.

Flere patienter
Udviklingen viser, at færre praktiserende læger har fået flere patienter. Samtidig er flere opgaver flyttet fra sygehusene til almen praksis. Det gælder senest kontrol og opfølgning at patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og type2-sukkersyge.

Det skaber nærhed for borgeren, og økonomisk giver det god mening, da almen praksis er et billigt alternativ til sygehusene.

Udflytning af flere opgaver til de praktiserende læger kan desværre ikke håndteres inden for de eksisterende rammer - hverken økonomisk eller fysisk. Mange ved ikke, at de praktiserende læger er underlagt et økonomisk loft, og det begrænser, hvor mange sundhedsopgaver de praktiserende læger må løse. 

Loftet er sikkert indført med de bedste hensigter om at sikre, at regionens økonomiske forbrug ikke løber løbsk. Problemet er bare, at økonomiloftet står i vejen for, at de praktiserende læger kan tage flere patienter ind og løse flere sygehusopgaver.

Grænsen for vækst betyder, at der ikke kan ansættes mere hjælpepersonale, som for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter eller jordemødre, som kan åbne døren for flere patienter og aflaste lægerne.

Der mangler plads
Har vi mursten nok? Det korte svar er nej. Der mangler simpelthen plads i de eksisterende klinikker til at tage flere patienter og opgaver ind. Hvis det skal gøres muligt at ansætte mere hjælpepersonale og uddanne flere læger, kræver det massive anlægsinvesteringer, så der skabes den fornødne plads. Det kræver et sandt bygge-boom. Behovet for mere plads hænger også sammen med regeringens udspil til rekruttering af sundhedspersonale. Faktisk skal historisk få læger uddanne historisk mange.

Hvis regeringens mål for reformen skal nås allerede i 2025, vil det i flere tilfælde kræve dispensation fra lokalplaner, hurtig byggesagsbehandling med videre.

De sjællandske kommuner opfordres derfor til at gå aktivt ind i samarbejdet om at gøre etablering af større klinikker mulig. Lysten til at bygge nyt kræver økonomisk sikkerhed for, at investeringen kommer hjem igen. Investering i nye klinikker kræver større aktivitet.

Desværre kan det nære sundhedsvæsen ikke vokse, når regionen samtidig trækker i den økonomiske håndbremse.

Derfor opfordres regionen til at slippe håndbremsen, så vi kan komme i gang! Det tager minimum 12 ½ år at uddanne en speciallæge i almen medicin. Indtil de nye mursten er lagt, og nye læger uddannet, er der derfor behov for at gøre noget ekstraordinært for at fastholde de nuværende læger i almen praksis. Det gælder både dem, som overvejer at gå pension, og dem, som er overvældet af opgavemængden, og som er i fare for at brænde ud.

Spørgsmålet er, hvad der eksempelvis kan konkurrere med at gå på pension? Aflastning af opgaver er selvsagt et kodeord for de fleste. Derfor er der behov for, at læger, kommuner og region sætter sig sammen og fordomsfrit ser på, hvilke tiltag som kan aflaste seniorlægerne.

Det kan for eksempel være, at ældre praktiserende læger fritages fra lægevagtforpligtigelse, at kommunalt sundhedspersonale på forsøgsbasis tilknyttes den praktiserende læge, eller noget helt tredje. Det kræver indsatser tilpasset den enkelte læges behov. Det skal være nært.

Brug for hurtig handling 
Vi er allerede bagud, og der er brug for at handle hurtigt. Det kræver et nært og tillidsfuldt samarbejde mellem region, kommuner og læger, hvor alle parter udviser åbenhed til at gå nye og utraditionelle veje, så flere patienter kan behandles i det lokale lægehus. Kan der være fornuft i at lade sygehusopgaver (og økonomi) overgå til læger i de områder, hvor der mangler læger? Udsigten til højere aktivitet uden økonomiloft kan måske tiltrække flere læger til trængte områder. Det vil være en ”win-win-win” for borgere, regionen og læger.

Vi har flere gode idéer, som kan gøre noget ved lægemanglen i vores region - så spørg endelig næste gang, du er hos din læge - mens du stadigvæk har én.

***********************************************************************
Debatindlægget har været bragt i Sjællandske Medier.