Den mentale sundhed halter – almen praksis er en del af løsningen
  • PLO
29. juni 2020

PLO har udarbejdet et idekatalog med 13 konkrete forslag til en styrket indsats for borgernes mentale sundhed. Forslagene åbner for, at praktiserende læger i højere grad end i dag bidrager til at forbedre den mentale sundhed for børn, unge og voksne, skriver næstformand Mireille Lacroix i kronik i Kristeligt Dagblad.

Af Mireille Lacroix, næstformand, Praktiserende Lægers Organisation (PLO)

Julie på 14 år har fået en tid hos lægen på grund af et modermærke. Ved undersøgelsen bemærker lægen, at hun er meget tynd. Hun går i løst tøj, men lægen kender hende fra tidligere konsultationer, og der er tydelige tegn på, at hun har tabt sig. Lægen foreslår at veje Julie, og da hun tager sin hættetrøje af, kan Julies læge se, at hun har ridser i huden på indersiden af armen. 

Antallet af unge, der som Julie oplever psykisk mistrivsel, er stærkt stigende. Et stigende antal unge får psykiatriske diagnoser. Herudover stiger antallet af danskere, der har dårligt mentalt helbred eller psykisk lidelse generelt.

Samtidig lider mange danskere af en kronisk psykisk lidelse som for eksempel tilbagevendende psykoser eller maniodepressivitet. Disse patienter gik før i tiden fast hos psykiater, men bliver nu afsluttet fra psykiatrisk afdeling langt tidligere og overgår til behandling i almen praksis. 

De praktiserende læger ser derfor et voldsomt stigende antal patienter med psykiske problemer. 

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har derfor udarbejdet et idekatalog med 13 konkrete forslag til en styrket indsats for borgernes mentale sundhed. Forslagene åbner op for, at praktiserende læger i højere grad end i dag bidrager til at forbedre den mentale sundhed for børn, unge og voksne.

Julie får en snak med lægen om vægten, hendes generelle trivsel og om situationen derhjemme. Julies mor er også patient hos lægen, som derfor ved, at der er problemer på hjemmefronten, hvor en skilsmisse truer. De aftaler en ny konsultation, hvor moren også er med - det letter meget for Julie. 

Lægen opdagede Julies problemer ved et tilfælde, men det sker desværre sjældent for denne aldersgruppe, som ikke så ofte går til lægen.

Derfor foreslår PLO at indføre en teenageundersøgelse for alle unge hos den praktiserende læge. 

Det giver god mening at styrke den tilknytning, vores teenagere har til deres praktiserende læge. Det er ofte i denne alder, at børn udvikler psykisk mistrivsel, og hvor det kan være særligt svært at føle sig anderledes. De unge er ofte tilbageholdende med at fortælle om deres problemer.

En kontakt til lægen omkring 15-årsalderen vil både kunne afdække såvel psykiske og fysiske problemer og skabe en relation til lægen, som gør det nemmere for den unge at henvende sig, hvis der på et senere tidspunkt opstår problemer.  

Ved tegn på mistrivsel kan lægen følge op med videre undersøgelse og behandling eller fx henvise til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i kommunen.

Derfor er et andet af PLO’s forslag også et udbygget samarbejdet med PPR. I dag er det nemlig sådan, at den praktiserende læge ikke kan henvise til PPR og ikke får besked om forløb i PPR, hverken ved start eller afslutning. Det er en udfordring for den praktiserende læges tovholderfunktion.

Det er ikke kun børnene, der har brug for nye tiltag og opmærksomhed i almen praksis. 

En anden er Kurt på 46 år. Han har skizofreni, og har de seneste år også udviklet sukkersyge. Han holder sig helst for sig selv, så han har ikke brudt sig om at skulle af sted til lægen. Det har dog ændret sig, fordi han har fået en fast kontaktperson i lægeklinikken i form af sygeplejersken Ulla. 

Kurt kommer altid ind til Ulla, og han får så vidt muligt en tid sent på dagen, når der ikke er så mange i venteværelset. Kurt føler sig tryg ved at kontakte Ulla, når han har problemer, og hun sørger desuden for, at han husker at få taget blodprøver og den faste årskontrol hos lægen.  

Eksemplet illustrerer, hvorfor vi foreslår, at der skal være faste kontaktpersoner i almen praksis for personer med psykiske lidelser, så de oplever øget kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i patientforløbet. 

Vi foreslår også en fast, halvårlig status for patienter med kroniske psykiske lidelser. Det kan bidrage til at opspore fysisk sygdom eller forværrede psykiske problemer.

Folk som Kurt med alvorligere psykisk lidelse dør i dag 15-20 år før gennemsnitsbefolkningen. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. 

Ulla venter for eksempel ikke på, at Kurt kontakter klinikken, men ringer med jævne mellemrum til Kurt for at høre, hvordan det går. Der opretholdes en tæt kontakt og en opsøgende indsats.

Vores forslag vil også give folk med begyndende psykisk lidelse en rettidig udredning og behandling. 

Én af dem, der vil have gavn af dette, er Eva på 54 år. Hun arbejder i et større firma, hvor der er kommet en lang række nye arbejdsopgaver, som Eva har svært ved at overskue. Nu er hun sygemeldt og har opsøgt sin læge. 

Eva er i akut krisesituation og har brug for hurtig udredning og behandling. Det er tidskrævende, men det skal der være tid til, for en hurtig indsats er altafgørende for at få Eva tilbage på sporet og undgå en langtidssygemelding.

Vi foreslår et krisesamtaleforløb med op til tre krisesamtaler, som kan sikre folk som Eva en hurtig, intensiv og mere effektiv udredning og behandling. Dette tiltag er allerede indført i Region Syddanmark, men bør udbredes til resten af landet. 

Udredning og behandling af psykiske lidelser er en specialistopgave, der kræver et godt samarbejde mellem de forskellige aktører i sundhedsvæsenet.

Vi vil udbygge samarbejdet mellem egen læge, psykiatrien, de praktiserende psykiatere og kommunerne, så der bliver et mere effektivt udrednings- og behandlingsforløb. 

Praktiserende læger behandler mange patienter med lettere psykiske problemer. Det sker dog, at lægen har mistanke om en alvorligere psykisk lidelse. Så kan lægen henvise patienten til sygehuset, men mange patienter er ikke i målgruppen for sygehusbehandling. De afvises af psykiatrisk afdeling i hospitalsregi. Imidlertid kan ventetiden til afklaring og evt. udredning ved praktiserende psykiater efter henvisning være lang.

I Region Syddanmark har man derfor haft et pilotprojekt, der gav mulighed for, at egen læge kunne henvise patienten til en enkeltstående afklarende vurdering hos en praktiserende speciallæge i psykiatri inden for to uger ved mistanke om en psykisk lidelse. Det var en stor succes, og vi foreslår dette initiativ bredt ud til hele landet. 

Julie, Kurt og Eva er alle opdigtede personer. Og så alligevel ikke. For deres historier er baseret på de mange patienter, vi ser i almen praksis, med psykiske problemer. 
Den behandling for Julie, Kurt og Eva, som vi har beskrevet, er den, vi ønsker for alle mennesker i mental mistrivsel og med psykiske lidelser inde på livet. 

Vi har en vision om, at danskerne skal opleve, at adgangen til udredning og behandling rykker nærmere deres egen bopæl; ved at der kommer flere kompetencer i lægehusene, og ved at der afsættes nye ressourcer til bl.a. forebyggende undersøgelser og krisesamtaler. 

Vi hævder ikke at have fundet alle svarene, men vi ønsker med vores 13 forslag at spille bolden op til en bred politisk debat om, hvordan vi kan sikre en bedre indsats i det nære sundhedsvæsen for nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund. 

Vi håber, at vores forslag kan give inspiration til regeringens sundheds- og socialpolitiske indsats over for børn og unge og til det kommende arbejde med at udvikle en 10-års plan for psykiatrien.

Enkelte af forslagene har vi allerede bragt til bordet i PLO’s igangværende overenskomstforhandlinger med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). 

I de kommende måneder vil repræsentanter fra PLO mødes og debattere indsatsen omkring psykisk lidelse med en række vigtige interesseorganisationer og ordførere for de politiske partier. Vi håber på at udveksle ideer til, hvordan vi i fællesskab kan give en bedre hjælp til børn, unge og voksne, der kæmper med psykisk mistrivsel.

***********************************************************************
Ovenstående er bragt den 29. juni som kronik i Kristeligt Dagblad.