DEBAT: Lægemanglen løses ikke i næste valgperiode – uanset hvem vi stemmer på
  • PLO
02. oktober 2017

Manglen på praktiserende læger er så stor, at problemet desværre ikke endeligt løses i næste valgperiode. Det skriver medlem af PLO's bestyrelse Gunver Lillevang i et indlæg i Jyllands-Posten i lørdags. 

Af Gunver Lillevang, formand for PLO’s rekrutteringsudvalg og praktiserende læge i Roskilde 

Helt uafhængigt af politisk observans lyder det fra utallige politikere landet over, at vi skal sikre praktiserende læger til alle. Ligeledes at der selvfølgelig ikke skal mangle læger i netop de kommuner og regioner, hvor de enkelte kandidater stiller op.

Det må naturligvis være ambitionen for enhver politiker – uanset, om vedkommende stiller op til kommune- og regionsvalg, eller om vedkommende sidder i Folketinget. 

Men vi har så stor en mangel på praktiserende læger og speciallæger i almen medicin, at det problem ikke kan endeligt kan løses i næste valgperiode – uanset, hvem der vinder valget.
Derfor er det super vigtigt, at vi bruger de læger, vi trods alt stadig har, på den bedst mulige måde.

Vi har svært ved at undvære adgang til praktiserende læger i dagtid overalt i landet. I de kommende år vil det i flere regioner derfor være nødvendigt at tilpasse lægevagtsberedskabet og nøjes med at bruge de nødvendige lægetimer i aften-, nat- og weekendtid, således at der er mest mulig lægekapacitet til rådighed i dagtiden. 

Det er der selvfølgelig ingen politikere i valgkamp, der ønsker at slå sig op på. Men det er en nødvendighed baseret på faktuelle tal for antal læger, som det så må være vigtigt, at vi, der ikke er på valg, påtager os at sige højt. Og naturligvis vil det fortsat være sådan, at alle borgere kan komme igennem til en læge, når de har brug for det, også om aftenen og natten.

Men måske skal man vente lidt længere i telefonen eller køre lidt længere for at blive set af en læge.

Lægemanglen skyldes, at der gennem mange år er uddannet for få speciallæger i almen medicin – og samtidig er aldersfordelingen blandt praktiserende læger til den ældre side, således at en tredjedel af de nuværende læger i almen praksis er ældre end 60 år. Af den grund vil der – også de næste fire år – være mangel på speciallæger i almen medicin, som er de læger, vi skal bruge i almen praksis. 

Lad os derfor enes om snarest at få uddannet væsentligt flere! Det er nu, vi skal sætte ind, hvis vi skal øge dimensioneringen af uddannelsen, for ellers når vi til, at mange af de ældre læger, der fungerer som læremestre, er gået på pension, og så bliver uddannelseskapaciteten for lille til at løse problemet.  

Fra alle sider taler man politisk om at bevare og styrke den almen praksis, som vi kender. Men samtidig tales der også i forskellige bisætninger om nødløsninger baseret på regionsklinikker eller om øget liberalisering og udbudsklinikker.

Der er bare det ved det, at det præcis er de samme speciallæger, der er brug for uanset organisering, og at risikoen i disse år er, at nødløsningerne udkonkurrerer den løsning, man gerne vil have på sigt.  

Spørger man de unge læger på vej til at blive speciallæger, ønsker de næsten alle at nedsætte sig i almen praksis, som vi kender det - og langt hovedparten af resten af dem ønsker sig ansættelse i almen praksis, og ikke i alle mulige andre konstruktioner.

Men jo flere ressourcer, man politisk er villig til at poste i nødløsningerne, jo større er risikoen for, at almen praksis bliver udkonkurreret i forhold til lægernes arbejdsvilkår og indtægt. Og det er altså en skam! 

Almen praksis i Danmark er afholdt og værdsat af patienterne, leverer god kvalitet i behandlingerne, skaber tryghed for patienter og lokalsamfund og er særdeles produktiv og omkostningseffektiv. Det er ikke for ingenting, at andre lande gennem mange år har forsøgt at kopiere den danske model for almen praksis. 

Lad os i fællesskab – på trods af valgkamp og valgflæsk – enes om, at vi skal fokusere på at sikre tilstrækkeligt med læger til almen praksis og på at bruge vores lægeressourcer bedst muligt. De forskellige politiske visioner skal ikke gerne blive til tomme løfter, der ikke er baseret på den virkelighed, vi aktuelt i Danmark har i forhold til lægemangel og reel mulighed for at løse problemet.   


Indlægget blev bragt i Jyllands-Posten d. 30. september 2017