Bekymring for patientklager presser læger: Rammer beslutningskompetence og fører til unødvendige undersøgelser
  • Lægeforeningen
30. maj 2022

Mange læger bekymrer sig ofte over risikoen for at blive ramt af en personlig klagesag. Fire ud af 10 læger frygter endda konsekvenserne for deres egen beslutningskompetence, hvis de bliver ramt. Og bekymringen for en klage fører alt for ofte til unødvendige prøver og undersøgelser for netop at undgå en klage. Det viser en helt ny survey om klagesager, som Lægeforeningen har gennemført blandt mere end 2.500 læger. Resultaterne understreger behovet for at gentænke patientklagesystemet, mener foreningens formand, Camilla Rathcke.

Tiden sårer alle læger. Sådan lyder en ofte brugt omskrivning af et populært mundheld, og når man læser resultaterne af den rundspørge, Lægeforeningen har gennemført om klagesager, lader der til at være noget om det. Mange læger peger nemlig i deres svar på bekymringer for at få en klage.

Således svarer knapt hver fjerde af de adspurgte, at de ofte eller meget ofte under konsultation, undersøgelse eller behandling af en patient tænker på, om vedkommende kunne finde på at klage. Og knapt hvert fjerde er bekymrede for, at en patient klager over dem som behandler. Knapt 4 ud af 10 af de adspurgte læger frygter endda konsekvenserne for deres egen beslutningskompetence, hvis de bliver ramt af en klage. Det er noget både myndigheder og i særlig grad politikerne skal se på med stor alvor, mener Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

”Det viser desværre, at der blandt mange læger er en alt for stor bekymring i deres daglige arbejde med patienterne om de kan risikere at blive klaget over. Og at denne bekymring også kan forplante sig til deres evne til at træffe beslutninger. Det kan i den grad have stor betydning for patienterne – ikke mindst, hvis lægen befinder sig i en akut eller tidskritisk situation eller i en situation, hvor der ikke er mange informationer at træffe beslutning ud fra,” siger Lægeforeningens formand.

”Derudover indikerer det, at der fortsat er en tillidskrise. Sagsgangene trækker i langdrag og er uigennemskuelige, og det tærer på mange læger. Vi går jo på arbejde for at hjælpe patienterne, men systemet opleves mere som en modspiller end en medspiller i den henseende. Derfor skal det gentænkes,” siger Lægeforeningens formand.

Tillidskrise og defensiv medicin

At der er en tillidskrise mellem læger og systemet understreges af resultater fra en rundspørge fra 2021. Her svarede næsten hver anden læge, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientklager kun uddeler kritik i patientklage­sager, hvis det er fagligt velbegrundet.

Den helt nye rundspørge peger også på, at lægers bekymring for klagesager har konsekvenser for patientbehandlingen. Én ud af 4 adspurgte læger fortæller, at de på grund af bekymring for at få en klage dagligt eller ugentligt bestiller undersøgelser som eksempelvis scanninger, der ikke er lægefagligt begrundede. Af samme grund – bekymring for at få en klage – svarer knapt 1 ud af 6 læger, at de ordinerer en behandling, som ikke er nødvendig ud fra et lægefagligt synspunkt. Det er et tydeligt bevis på, at det nuværende system er kørt skævt og hverken gavner patienter eller læger, mener Camilla Rathcke.

”Det blotlægger en uhensigtsmæssig negativ konsekvens af vores klagesystem i dag, at fokus på placering af skyld fremfor læring af de fejl, der desværre sker, i sidste ende udfordrer patientsikkerheden. Det skal ikke være sådan, at læger føler sig så pressede af frygten for en klagesag, at de for at have ryggen fri praktiserer såkaldt defensiv medicin. Det resulterer jo i, at patienter gennemgår undersøgelser og behandlinger, som de dybest set ikke har brug for og som ikke er lægefagligt begrundede. Det er forståeligt, at man kan føle sig presset til det som læge. Men vi ønsker jo ikke, at et klagesystem, hvis formål er at afdække mulige fejl og undgå gentagelser af dem, på anden vis får skabt en risiko for patienten,” siger Lægeforeningens formand.

Hun peger på, at defensiv medicin også er et ærgerligt spild af tid, kræfter og ressourcer i et i forvejen presset sundhedsvæsen – alt sammen fordi fokus på placering af skyld presser patientsikkerheden.

Godt at regeringen vil analysere patientklagesystemet

Tidligere rundspørger blandt læger peger også på manglende tillid til såvel Styrelsen for Patientklager som Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Mange læger stoler ikke på, at de to myndigheder kun uddeler kritik eller sanktioner, hvis det er velbegrundet. Det er ikke nyt, men kan desværre også forstærke tendensen til defensiv medicin, og det understreger kun alvoren. Systemet skal gentænkes,” siger Camilla Rathcke.

Som et led i sin sundhedsreform har regeringen meldt ud, at den vil undersøge, hvordan patientklagesystemet fungerer for sundhedspersoner og patienter. Det tiltag bakker Lægeforeningen fuldt op om.

”Det er oplagt, at der i den undersøgelse også skal tages bestik af resultaterne fra Lægeforeningens rundspørge,” mener Camilla Rathcke.

”Der kommer alt for lidt patientsikkerhed ud af klagesystemet, som det fungerer i dag. En klagesag er ofte følelsesmæssigt belastende for både patienter og de involverede sundhedspersoner. Der er brug for at forenkle systemet, fjerne unødvendig ventetid og styrke muligheden for dialog mellem patienter og sundhedspersoner. Det er naturligvis vigtigt for patienter og pårørende, at de har klagemuligheder, og at vi får lært af fejl, så vi kan undgå de gentager sig, men uden en balance, der også sikrer psykologisk tryghed for de ansatte i sundhedsvæsenet, får vi ikke styrket patientsikkerheden,” siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Sammen med FOA og DSR har Lægeforeningen blandt andet foreslået, at alle sager fremover skal starte som klager over det samlede behandlingsforløb, hvor der er fokus på det organisatoriske ansvar. Samtidig vil én indgang til klagesystemet give mulighed for at optimere sagsbehandling, og forløbsklager bør afsluttes indenfor seks måneder.