Aftale løser ikke alle sundhedsvæsenets økonomiske udfordringer
  • Yngre Læger
04. september 2019

De 1,5 mia. kroner, som regeringen og Danske Regioner er blevet enige om at afsætte i økonomiaftalen for det kommende år, er et godt løft – men de løser på ingen måde alle sundhedsvæsnets udfordringer. Der kommer til at mangle en halv milliard kroner og Yngre Læger er derfor bekymret for konsekvenserne af aftalen.

Antallet af ældre og antallet af patienter med kroniske sygdomme stiger markant i de kommende år. Det presser sundhedsvæsenet, der til næste år skal bruge én mia. ekstra alene for at dække disse udgifter. Men ud over udgifterne til det såkaldte demografiske pres kommer øgede udgifter til medicin, nye behandlinger og udstyr. Det er udgifter, der ikke er taget højde for i økonomiaftalen for 2020 – og det vækker bekymring hos Yngre Lægers formand, Helga Schultz.

”Jeg anerkender, at det er et økonomisk løft, men der er brug for en større økonomisk indsprøjtning til sundhedsvæsenet end det, vi ser i økonomiaftalen for det kommende år. Jeg frygter, at vi også i det kommende år vil se besparelser på de enkelte afdelinger,” siger Helga Schultz, der dog glæder sig over, at omprioriteringsbidraget fjernes fra næste år, og at der tilføres AUH ekstra 100 millioner kroner, så de bebudede besparelser måske kan undgås. Men:

”Alle, der har sat deres ben på et dansk hospital, ved, at hverdagen for både læger og andre faggrupper er presset. Det mærker patienterne desværre også. Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner vil ikke give os mere tid til patienterne. Den vil ikke få patienterne væk fra gangen, og den vil heller ikke sikre, at vi ikke gang på gang må aflyse behandlinger, fordi der ikke er personale nok,” siger Helga Schultz og tilføjer, at det er godt, at der med aftalen er sat fokus på psykiatrien: ”Vi glæder os til at se det konkrete, der er brug for et markant løft - også af uddannelsen og med rekrutteringsindsatsen.”

Både Danske Regioner og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE – har vurderet, at der reelt er brug for to milliarder kroner ekstra, hvis sundhedsvæsenet ikke skal køre videre uden besparelser.