Ny i speciallægepraksis - Oftalmolog


Januar 2016 nedsatte jeg mig som praktiserende speciallæge i oftalmologi. En af mine grunde til at vælge oftalmologien som speciale var muligheden for på et tidspunkt at kunne gå i praksis.
Praksislivet har hele tiden været noget, jeg så som en mulighed, hvis hospitalskarrieren ikke syntes så attraktiv.

Skift fra hospital til praksis
Mens jeg var yngre læge, prøvede jeg at holde mange muligheder åbne for at kunne vælge mellem det, jeg syntes var det mest spændende kliniske arbejde og fagligt udfordrende.

I 2010 blev jeg overlæge inden for et meget spændende fagligt område, hvor der på afdelingen også foregik videnskabelig forskning af høj international kvalitet. Så de faglige og videnskabelige ambitioner, jeg havde, kunne opfyldes, men der var noget, som besværliggjorde det faglige og videnskabelig arbejde. Der manglede tid.

Ingen indflydelse på arbejdstilrettelæggelse
På afdelingen blev arbejdstiden brugt til klinisk arbejde, mens det blev forventet, at de forsknings- og undervisnings-relaterede opgaver blev klaret uden for normal arbejdstid. Det var kulturen på afdelingen, og det havde jeg accepteret gennem flere år, da det jo var et spændende job. Men da afdelingsledelsen begyndte med nye management tiltag, hvor mikroledelse blev introduceret, og det blev dikteret, at mit team skulle levere mere klinisk arbejde, sammen med diktering af hvordan vi skulle fordele arbejdet mellem lægerne i teamet, blev den tilbageværende rest af frihed til at planlægge ens arbejdsdag indskrænket. Jeg begyndte derfor at overveje andre muligheder, og når jeg talte med mine kolleger, som var i praksis, slog det mig, at de næsten altid virkede glade og tilfredse.

Kompagniskab 
Min frygt var at sidde alene som speciallæge i en lille praksis uden at kunne få lov til at bruge de kirurgiske færdigheder, som jeg havde optrænet gennem mange år, så jeg havde nogle ønsker om at sidde i et kompagniskab og kunne fortsætte med at operere. En af mine kolleger på afdelingen have også overvejet praksis, så vi talte om mulighederne for at starte en praksis sammen. De fleste praktiserende øjenlæger sidder alene, så hvis vi skulle starte op sammen ville det blive vanskeligt, men flere steder i Danmark mangler der øjenlæger og Region Nordjylland havde søgt efter øjenlæger til Vendsyssel, men havde ikke kunnet finde øjenlæger til speciallægepraksis.
Vi skrev en uopfordret ansøgning til Region Nordjylland, og regionen valgte at slå to ydernumre op, så vi havde mulighed for at danne et kompagniskab. Vi fik også mulighed for at lave kirurgi i vores praksis. Så de fleste af de ønsker vi havde til vores praksis blev indfriet, og vi kunne gå i gang med at planlægge opstarten af praksis.

Ansættelse af personale
Der er mange praktiske ting, som skal på plads, inden at dørene til en ny klinik kan slås op. Vi brugte hjemmesiden Ny i FAPS, som giver mange vigtige informationer om, hvad der skal på plads i opstartsfasen. Vi talte også med praktiserende kolleger, som alle var meget venlige med at svare på de utallige spørgsmål, som dukker op. To måneder inden vi åbnede klinikken, deltog jeg i SAK’s administrationskursus, og det faldt sammen med, at vi var ved at ansætte personale til klinikken. Kurset kan jeg varmt anbefale, da jeg fik mange gode tips til ansættelseskontrakter og en større viden om, hvordan det er at drive en praksis.

Indkøb af apparatur og udstyr – betydning for effektiviteten
En anden praktisk ting, som vi brugte en del tid på, var at indhente tilbud på apparatur og forhandle med forskellige udbydere. Det er en stor investering at købe en praksis og indrette med udstyr, så vi prøvede at være meget omhyggelige med at sikre, at vi fik det udstyr til klinikken som passede til den måde, vi tænkte klinikken skulle organiseres på. Vi havde besøgt flere klinikker, og vi kunne se at patienternes bevægelse gennem en klinik er vigtig for, hvor effektiv klinikken er. Det prøvede vi at tænke ind i indretning og ved indkøb af udstyr.

Efterhånden var de store ting ved at være på plads. Vi havde fundet lokaler, købt udstyr, ansat personale og åbningsdagen nærmede sig.

Patienterne stod i kø
Da øjenlægemanglen i Region Nordjylland havde været der gennem flere år, og ventetiden på at komme til øjenlæge var mange måneder, oplevede vi en kæmpe interesse, allerede inden vi åbnede. Vi vidste, at der ville komme mange patienter, men alligevel var der en snert af kaos den første uge i klinikken. Patienterne stod i lange køer for at få tider, vi skulle lære at kende mange nye apparater og deres integration med vores elektroniske journal. Der var flere småting, som vi ikke havde tænkt på, som åbenbarede sig og skulle løses. Men gradvis over de første uger kom der mere og mere en normalitet over arbejdsgangene, og der kom mere ro over dagligdagen.

Den største glæde: Indflydelse på egen arbejdsdag
Nu har vi været i gang i et par måneder og kan mærke, at der er mere overskud om aftenen og i weekenderne, så på sigt tror jeg på at min ugentlige arbejdstid kan ende i et fornuftigt leje, men de største glæder ved mit nye arbejdsliv er den store indflydelse, som jeg har på min arbejdsdag, muligheden for hurtigt at ændre noget, som ikke fungerer, og udfordringen med at skabe en arbejdsplads for personalet, som giver arbejdsglæde. 

 

Med venlig hilsen

Peter Jeppesen
Praktiserende øjenlæge