Plastikkirurgi

Beskrivelsen af de enkelte faglige profiler er hentet direkte fra specialeselskabernes og Danske Regioners beskrivelse. Yngre Læger har derfor ikke ansvaret for hverken indhold, eventuelle uklarheder eller direkte mangler.

Med mindre andet fremgår, er indholdet bygget op omkring de 7 lægeroller medicinsk ekspert, akademiker, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer og professionel. 

Medicinsk ekspert:

  • Plastikkirurgisk erfaring
  • Erfaring fra plastikkirurgisk relevante parakliniske og tilgrænsende kliniske specialer og fagområder (brystkirurgi, kar-og thoraxkirurgi, ortopædkirurgi, mavetarmkirurgi, ørenæse-hals specialet, dermatologi, onkologi)
  • Deltagelse i fagligt relevante møder og kongresser – både nationale og internationale
  • Tilegnelse og anvendelse af plastikkirurgisk relevant litteratur
  • Må have udvist kirurgisk adfærd og håndelag. Dokumenteret ved operationsliste med specifikation af kirurgisk niveau (assistance, udført under supervision eller udført selvstændigt) samt Reznik-skema’er (OSATS skema)

Akademiker:

  • Må kunne opsøge ny plastikkirurgisk relevant viden og vurdere (levels of evidence) videregive/implementere denne
  • Bør have kompetencerne til – med relevant supervision - at deltage i, udføre og fremlægge et forskningsprojekt/litteraturstudie

Deltagelse i forskningsprojekt-(er) og planlægning og organisation af disse samt peerreviewed publikation prioriteres. Der gælder følgende rangorden:

  • Doktorafhandling eller Ph.d.-afhandling
  • Publikation(-er) som 1. forfatter
  • Publikation som medforfatter
  • Udarbejdelse af projekt protokol inklusive anmeldelse til de relevante myndigheder (SST, Clinicaltrials.org, datatilsynet og videnskabsetisk komite).
  • Case-reports
  • Præsentation af foredrag/poster

Kommunikator:

  • Evne til at informere og rådgive patienten og de pårørende om dennes sygdom/forandring og behandlingsmulighed på en måde der er tilpasset den enkelte patient
  • Skal kunne kommunikere med kolleger, samarbejdspartnere og sundhedsfagligt personale
  • Skal kort og koncist kunne præsentere relevante fakta om en given patient f.eks. ved multidisciplinær konference
  • Skal kunne undervise sundhedsfagligt personale samt yngre læger og lægestuderende
  • Samarbejder
  • Skal kunne deltage i teamfunktioner
  • Skal være en god og ansvarlig kollega

Samarbejder:

  • Skal kunne deltage i teamfunktioner
  • Skal være en god og ansvarlig kollega

Leder og administrator:

  • Interesse for fag-/sundhedspolitisk arbejde, som f.eks. deltagelse i fagpolitiske organer, tillidsmandsarbejde, yngre lægeråd eller andet sundhedspolitisk arbejde
  • Erfaring med deltagelse i forskningsprojekt og praktisk organisatorisk arbejde i sådanne sammenhænge
  • Skal have indsigt i og forståelse for strukturen i et politisk styret sundhedssystem

Sundhedsfremmer:

  • Skal kunne identificere ekspositioner der har betydning for udvikling af sygdomme, som behandles i det plastikkirurgiske speciale (melanom og non-melanom hudcancer, brystkræft, medfødte misdannelser etc.) og skal kunne arbejde for at minimere risikoen for udvikling af disse sygdomme
  • Erfaring med patientinformation om risikoadfærd (e.g. tobak, alkohol, overvægt) med henblik på at minimere komplikationsfrekvensen efter plastikkirurgiske indgreb
  • Ulandsarbejde / arbejde i hjælpeorganisationer kan også være relevant

Professionel:

  • Vurdere egen faglig formåen og erkende egne grænser
  • Udvise evne til selvstændig og opsøgende personlig læring og faglig udvikling
  • Medvirke aktivt til implementering af tiltag så utilsigtede hændelser/fejl undgås
  • Udvise indsigt og interesse i de etiske problemstillinger der ligger i den kosmetiske plastikkirurgi
Yngre læge fraktion af  Faglige selskab

YPK

Senest
opdateret:

Juli 2021

Faglige selskabwww.dspr.dk