Geriatri

Beskrivelsen af de enkelte faglige profiler er hentet direkte fra specialeselskabernes og Danske Regioners beskrivelse. Yngre Læger har derfor ikke ansvaret for hverken indhold, eventuelle uklarheder eller direkte mangler.

Med mindre andet fremgår, er indholdet bygget op omkring de 7 lægeroller medicinsk ekspert, akademiker, kommunikator, samarbejder, leder og administrator, sundhedsfremmer og professionel. 

Medicinsk ekspert:

Tidligere ansættelse indenfor specialet eller andre relevante specialer:

  • De øvrige intern medicinske specialer
  • Neurologi
  • Gerontopsykiatri

Akademiker:

  • Udarbejdelse af evidensbaserede guidelines/instrukser
  • Indleverede abstracts til kongresser og selskabsmøder
  • Deltagelse med foredrag eller postere ved kongresser og selskabsmøder
  • Udarbejdelse af protokol til videnskabeligt projekt / litteraturstudie
  • Videnskabelig produktion
  • Demonstration af forskningsinteresse ved aktuel eller tidligere deltagelse i forskningsprojekter

Kommunikator:

Gode mundtlige kommunikationsevner:

Funktion som mødeleder, deltagelse i (mundtlig) offentlig debat, foredrag og undervisningserfaring (ikke nødvendigvis i den medicinske verden)

Gode skriftlige kommunikationsevner:

Eksempler på skriftlig produktion. Der kan være tale om

  • Instrukser/guidelines
  • Patientinformationer
  • Læserbreve eller anden form for skriftlige indlæg i den offentlige debat
  • Videnskabelige artikler

Samarbejder:

Se under Leder og Administrator

Leder og administrator:

  • Deltagelse i organisatorisk arbejde
  • Deltagelse i kvalitetsarbejde, foreningsarbejde, politisk arbejde, faglige organisationer, bestyrelsesarbejde, frivilligt arbejde og lignende kan i mange tilfælde dokumentere interesse og evne for organisatorisk arbejde
  • Det behøver ikke være på det medicinske område

Sundhedsfremmer:

Ikke beskrevet

Professionel:

Demonstration af engagement og målrettethed i planlægning af egen læring og uddannelse.

  • Målrettethed udelukker ikke, at man undervejs i sit forløb har ændret mål f.eks. skiftet specialeønske.
  • Målrettethed kan demonstreres ved, at man kan gøre rede for sine mål, og demonstrere at man har forfulgt de mål, man undervejs har sat sig.
  • Det betyder ikke, at målet nødvendigvis hele tiden har været det samme.

 

Yngre  lægefraktion af fagligt selskabYngre Geriatere
Senest opdateret:Juli 2021
Faglige selskabDansk selskab for geriatri