Klart ja til Yngre Lægers overenskomst

Med godt 80 procent ja-stemmer i urafstemningen er der medlemsopbakning til overenskomstresultatet 

Urafstemningen om overenskomsten for yngre læger de kommende tre år sluttede den 12. april 2021, og med en stemmeprocent på 26,88 procent er den ifølge Yngre Lægers vedtægter ikke gyldig. Det kræver nemlig 50 procents stemmedeltagelse. Derfor har Yngre Lægers bestyrelse efter bemyndigelse fra repræsentantskabet netop godkendt overenskomsten. Yngre Lægers repræsentantskab har også anbefalet et ja til overenskomsten. 

80,43 procent stemte ja 
17,44 procent stemte nej
2,13 procent stemte blankt.

Akademikernes medlemsorganisationer har stemt ja til OK 21
Yngre Læger er med i Akademikerne, som samler resultaterne fra de akademiske medlemsorganisationer. Den 20. april 2021 offentliggjorde Akademikerne det samlede resultat, og Akademikernes medlemsorganisationer har godkendt forliget om overenskomsterne på det offentlige område i de næste tre år. Af de 26 organisationer, der er tilsluttet Akademikernes forhandlingsaftale, blev resultatet samlet set, at 95,5 procent stemte ja og 4,5 procent stemte nej til det samlede forlig. Læs mere på Akademikernes hjemmeside.

Det betyder resultatet for dig
I Yngre Lægers redegørelse og i Akademikernes redegørelse kan du se, hvad resultatet betyder for dig.

Du kan se forhandlingsresultaterne i deres fulde længde inden for regioner, stat og kommune her.