Myter og fakta om speciallægeerklæringer

Der udarbejdes mange tusinde speciallægeerklæringer hvert eneste år i Danmark. Fra tid til anden er der omtale i medierne af speciallægeerklæringer i eksempelvis forsikringssager og afgørelser fra kommuner og andre offentlige myndigheder. Det er et komplekst emne, og derfor dukker der fra tid til anden ukorrekte fortolkninger af brugen af speciallægeerklæringer og lægers roller op i medierne.

Her kan du læse en række spørgsmål og svar, der giver et godt overblik over et komplekst emne. 


Hvad er en speciallægeerklæring?

En speciallægeerklæring afspejler de objektive resultater af en lægelig undersøgelse. 
Formålet med en speciallægeerklæring er at få en upartisk, fagligt funderet og fyldestgørende beskrivelse af et behandlingsforløb, patientens klager og lægens objektive fund.
Speciallægeerklæringer efterspørges typisk af forsikringstagere, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder og indgår som en del af det samlede materiale, som disse instanser afgør diverse sager på baggrund af.

Er det så lægen, der bestemmer, om jeg skal have penge fra forsikringen eller en ydelse fra eksempelvis kommunen?

Nej, det er aldrig lægen, der afgør om man er berettiget til en ydelse, erstatning el.lign.  Når myndigheder eller forsikringsselskaber skal afgøre, om en person skal have udbetalt en forsikring eller have tildelt en offentlig ydelse, har de ofte brug for viden om en persons helbred, og derfor indhenter de i mange tilfælde en speciallægeerklæring. 

En speciallægeerklæring skal afspejle de objektive resultater af en lægelig undersøgelse vedrørende de helbredsforhold, som eksempelvis kommuner, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber ønsker belyst.  Herefter indgår erklæringen som en del af deres beslutningsgrundlag. Men selve afgørelsen af, om en person har ret til pension, træffes altid af kommunen, eller af det forsikringsselskab, der afgør, om der kan udbetales en forsikring aldrig af lægen.

Hvilke regler gælder der for speciallægeerklæringer?

Der er meget stramme og klare regler på området, som fastslår, at speciallægeerklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt. 

I tilfælde af, at der indgives en klage over en speciallægeerklæring til Styrelsen for Patientklager, skal den enkelte læge kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Hvis en læge ikke har udvist tilstrækkelig omhu eller har ikke har været objektiv i sin vurdering, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har der i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Må læger godt løse opgaver for et forsikringsselskab og samtidig løse opgaver for eksempelvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen)?

Ja. Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.
 
Læger må eksempelvis gerne udfærdige speciallægeerklæringer til brug i forsikringssager og samtidig i andre sager lave speciallægeerklæringer for andre   for eksempelvis AES. Lægen må naturligvis ikke lave en speciallægeerklæring for AES, hvis lægen tidligere i samme sag har lavet en speciallægeerklæring for et forsikringsselskab, der er nu part i den sag, der vurderes af AES. Lægen må altså ikke have to roller i samme sag.

Området er reguleret af reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, som sætter klare rammer for hvad læger må og ikke må, når de udfærdiger erklæringer.  Der stilles krav om saglighed, objektivitet, omhu og uhildethed, som læger skal leve op til. Den enkelte læge vil altid have et ansvar for at sige fra, hvis lægen ikke kan udføre opgaven ”uhildet”, dvs. objektivt. En læge må altså aldrig lade hverken personlig vel- eller modvilje få indflydelse på erklæringen.    

Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Er det i orden, at læger kan modtage honorar for at løse opgaver for forsikringsselskaber og samtidig vurdere sager, der omhandler disse selskaber, i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring?

Ja. Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.
Lovgivningen fastslår, at erklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt. Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Skal der ikke være en grænse for, hvor mange speciallægeerklæringer, den enkelte speciallæge kan udfærdige?

Når læger udfærdiger speciallægeerklæringer, udfylder de en vigtig samfundsopgave. Speciallægeerklæringerne er en vigtig del af det grundlag, som myndigheder og forsikringsselskaber træffer afgørelser ud fra. At indføre grænser ville forsinke sagsgangen i mange af disse sager, hvilket ville betyde, at forsikringstagere, borgere, som søger om førtidspension, og andre skulle vente længe på at komme videre med deres sager. 

Desuden er der lægefaglige specialer, der er så små målt på antal læger, at en sådan grænse ville være en alvorlig bremse på udfærdigelsen af de nødvendige speciallægeerklæringer. 

Derudover er det svært at se, at der skulle være et behov for en grænse, eller hvilke positive effekter, man kunne opnå med en grænse. 

Området er allerede reguleret og reglerne på området er helt klare: Erklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt. Den enkelte læge har således altid et ansvar for at sige fra, hvis lægen ikke har den fornødne faglighed til at kunne udføre opgaven, eller hvis lægen ikke kan udføre opgaven ”uhildet”, dvs. objektivt. Heri ligger, at en læge aldrig må lade hverken personlig vel- eller modvilje få indflydelse på erklæringen.    

Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf.

Det er vigtigt at huske, at der bliver lagt mange timers arbejde i speciallægeerklæringerne. Samtidig er der et begrænset antal speciallæger i Danmark, som kan udfærdige speciallægeerklæringer. Indenfor flere lægelige specialer er der ganske få speciallæger, og derfor ganske få læger, som kan udfærdige speciallægeerklæringer. 

Kan man klage over speciallægeerklæringen, hvis man er utilfreds?

Ja, man kan klage til Styrelsen for Patientklager. Hvis der indgives en klage over en speciallægeerklæring til Styrelsen for Patientklager, skal den enkelte læge kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Og det vil i klagesagen blive efterprøvet, om lægen i sin speciallægeerklæring har udvist omhu og uhildethed.

Hvis en læge i en konkret sag ikke har levet op til reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, han eller hun få kritik for det og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Hvad tjener lægen på at lave en speciallægeerklæring?

Det er meget forskelligt. Det afhænger af kompleksiteten i det, der ønskes belyst. Men prisen afspejler, at der generelt bliver lagt rigtig mange timers arbejde i speciallægeerklæringerne, som dels kræver, at lægen sætter sig ind i et omfattende materiale, foretager en objektiv undersøgelse og efterfølgende skriver en lang speciallægeerklæring.