Medicinsk cannabis – retningslinjer for målgruppe og regler 

På baggrund af Lægemiddelstyrelsens vejledning til læger oplyses her om målgruppen for medicinsk cannabis samt regler og retningslinjer, som skal iagttages ved ordination. 

Læger har fri ordinationsret. Det vil sige, at alle læger i princippet må udskrive forsøgsordningens produkter til deres patienter. Hverken loven eller vejledningen for forsøgsordningen forhindrer, at læger kan udskrive medicinsk cannabis til patienter, der lider af andre sygdomme end dem, der står nævnt i vejledningen.

På baggrund af Lægemiddelstyrelsens vejledning til læger oplyses dog her om målgruppen for medicinsk cannabis samt regler og retningslinjer, som skal iagttages ved ordination. 

Målgruppe

Lægemiddelstyrelsen har på sin hjemmeside udpeget følgende fire primære målgrupper for forsøget med medicinsk cannabis:

  1. Patienter med smertefulde spasmer på grund af multipel sklerose
  2. Patienter med smertefulde spasmer på grund af rygmarvsskade
  3. Patienter med behov for behandling af kvalme efter kemoterapi
  4. Patienter med neuropatiske smerter, hvilket vil sige smerter på grund af sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver.

For gruppe 1-3 anbefaler Lægemiddelstyrelsen, at en relevant speciallæge tager stilling til brug af medicinsk cannabis. Det er således ikke en opgave for den praktiserende læge.

For patienter med multipel sklerose og rygmarvsskade vil relevant specialist være en neurolog. For patienter i kemoterapibehandling vil det være en hæmatolog, onkolog eller læge på palliativt hospitalsafsnit, der ordinerer medicinsk cannabis ved kemoterapiinduceret kvalme og opkastning. Praktiserende læge kan efter aftale med relevant specialist og efter behandlingsplan fra specialisten, vedligeholde ordinationen af medicinsk cannabis. Den praktiserende læge overtager i denne forbindelse det fulde behandlingsansvar.

For den fjerde gruppe patienter, der er den gruppe, der kan være relevant for almen praksis, angiver Lægemiddelstyrelsen, at virkningen af medicinsk cannabis synes at være bedst ved neuropatiske smerter, mens virkningen anses for begrænset eller ikke eksisterende for andre non-maligne kroniske smertetilstande.  Ved cancersmerter, der ofte har en neuropatisk komponent, anfører Lægemiddelstyrelsen videre, at det kan være relevant at behandle med medicinsk cannabis.

Regler

Da medicinsk cannabis ikke er et godkendt lægemiddel, har lægen ved ordination en skærpet informationspligt i forhold til patienten.

Den skærpede informationspligt betyder, at lægen har pligt til at oplyse patienten om, at der er tale om medicinsk behandling, hvor virkning og bivirkninger ikke er kortlagt, men at den viden, der haves indtil nu, er, at bivirkninger ved brug af cannabis på kort sigt kan være udvikling af psykose, depression og selvmord, mens de mere langsigtede bivirkninger kan være påvirkning af koncentration og hukommelse.

Det er vigtigt, at den information, som gives patienten ved ordination af medicinsk cannabis, journalføres. Der er også skærpet indberetningspligt i forhold til bivirkninger.

Cannabis er afhængighedsskabende. Det betyder, at Sundhedsstyrelsen vejledning om ordination og afhængighedsskabende lægemidler skal iagttages. Det gælder bl.a. i forhold til fremmøde, varighed/mængde af ordination og trafiksikkerhed, herunder udstedelse af lægeligt kørselsforbud.

Øvrigt

Da medicinske cannabispræparater ikke er godkendte lægemidler, foreligger der ikke et produktresumé eller en indlægsseddel. Den ordinerende læge skal derfor selv fastlægge dosering, ligesom patienten skal informeres grundigt om dosering og anvendelse.

På grund af manglende viden om langtidseffekter, herunder påvirkning af den kognitive udvikling, ved brug af cannabisprodukter frarådes anvendelse til børn og unge under 18 år.

For yderligere oplysninger kontakt:
Lægefaglig leder i DSAM, Niels Saxtrup, på: dsam@dsam.dk