Medical Report

Indeks  medical report
Attestform  Fri
Opdateret  01.04.2013
Forklaring 

"Medical Certificate" bruges både ifm. ansættelse, sportsarrangementer, kurser og meget andet i udlandet. Der henvises for det meste til det pågældende lands lovgivning - men danske læger kan kun forholde sig til dansk lovgivning.
Hvis lægen ønsker at imødekomme sin patient ønske om at få denne attest udfærdiget må følgende faktorer opfyldes:

Lægen kan kun besvare spørgsmål, som lægen har kendskab til, og hvad der fremgår af patientens journal.

Lægen kan ikke besvare spørgsmål, som ikke må eller kan besvares ifl. danske regler fx. "om patienten er rask".

Attesten bør udfærdiges på dansk og udleveres til patienten, som selv må sørge for at få den oversat til det pågældende sprog.

Patienten betaler for attesten med et honorar efter regning og bringer selv attesten videre til rette sted.

Kopi af attesten bør lægges i pt.s journal.

Forslag til tekst i disse "Medical Reports":

"Patienten er kendt af mig, og ud fra dette kendskab, patientens journal samt en klinisk undersøgelse vurderer/skønner jeg, at der ikke er noget til hinder for at deltage i ...., opholde sig i ..., eller arbejde med .... - osv. ........"

Skønnes patienten ikke-egnet skrives det på samme måde - men naturligvis - "at der er helbredsmæssige forhold, som er til hinder for ...." - men ingen diagnoser.

Endelig kan lægen skrive, at attesten efter dansk lovgivning ikke kan udstedes. Lægen har desuden ingen pligt til at udfærdige attesten.