Lovgivning kan forandre skolebørns triste drukkultur

Debatindlæg af Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Politiken den 24. november 2020

HISTORIEN har utallige gange vist, at en uhensigtsmæssig kultur eller dårlige vaner kan ændres af lovgivning. Engang tog vi ikke sikkerhedsseler på, når vi satte os ind i en bil.

Men i 1976 blev sikkerhedsseler lovpligtige på forsædet, og i dag kunne ganske få nok drømme om at køre uden. Og engang kunne man ryge på cafeer, restauranter og i toget, men i dag sætter langt de fleste sikkert pris på, at man ikke dufter af tobak efter en god aften ude eller en tur med den kollektive trafik, fordi rygning nu kun er begrænset tilladt.

MIN POINTE er, at lovgivning kan skubbe til den adfærd, vi mennesker har, og skabe nye normer for, hvad der er normalt.

Sådan kunne det også være med unges problematiske alkoholkultur. I dag er det sådan, at danske skolebørn igen, igen befinder sig i toppen af statistikkerne, når vi sammenligner deres alkoholforbrug med andre unges i Europa - og det er ikke problematisk på grund af rekorden i sig selv, men fordi alkohol er et skadeligt stof for såvel krop som sjæl og for nogle unge også starten på et længerevarende misbrug, som er svært at komme ud af. Men det er faktisk muligt at ændre børns og unges triste drukkultur i Danmark. Det kræver, at der er nogle ansvarlige voksne, som tør gøre op med de unges druk og sætte noget andet i stedet. Spritnye tal fra den europæiske rusmiddelundersøgelse Espad viser, at danske 9.-klasser stadig indtager den triste topplacering, når det handler om at have været fulde inden for de sidste 30 dage, drukket inden for de sidste 30 dage og have drukket mere end fem genstande ved samme lejlighed. Det er tallene sort på hvidt. Og tallene bekræfter, at der må gøres noget radikalt for at skabe en sundere og mere inkluderende alkoholkultur til vores børn og unge, hvor det at drikke mange genstande ved samme lejlighed - det såkaldte binge-drinking - eller det at samles om alkohol ikke nødvendigvis bliver omdrejningspunktet i ungdomsårene.

For vi skal huske på, at det er unge og skolebørn, vi taler om.

Skolebørn og unge, hvoraf mange bruger alkohol til at søge fællesskabet, skabe venskaber og ' stresse af' fra en hektisk hverdag fuld af pres. Jeg mener, at politikerne skal være ambitiøse og med forpligtende mål gå efter at halvere de unges alkoholindtag og omfanget af bingedrinking i løbet af fem år. For der skal simpelthen være langt færre børn og unge, der må ligge til opvågning på akutmodtagelserne på grund af druk, eller som bliver involveret i vold eller ulykker på grund af et alt for stort alkoholindtag, som vi kunne have forebygget. Eller værst af det hele - ikke formår at følge med i ungdomsuddannelsen, får problemer med indlæring og fravær og får en helt forkert start på et voksenliv, hvor alkohol er med på sidelinjen i alt for stort omfang.

Vi, som samfund og ansvarlige voksne, bliver nødt til at skabe nogle sundere rammer for børn og unge.

DERFOR VIL jeg opfordre sundhedsminister Magnus Heunicke og partierne i Folketinget til at gå sammen og lave en ambitiøs alkoholhandleplan for børn og unge med samme ildhu, som vi så sidste år, da et flertal i Folketinget med ministeren i spidsen vedtog en stærk tobakshandleplan for børn og unge.

Det er et langt, sejt træk, som vi står over for, men vi kan ændre de unges drukkultur, hvis vi virkelig vil og tør bruge redskaber, som skaber en bedre ramme for og en mere hensigtsmæssig måde at stifte kendskab med alkohol på: en ensartet aldersgrænse for køb af al alkohol, forhøjede priser på alkohol og strammere regulering af markedsføringen over for børn og unge. Vi skylder de kommende generationer at agere på dette problem, og i Lægeforeningen er vi klar til at bidrage med langsigtede løsninger.

Der må gøres noget radikalt for at skabe en sundere og mere inkluderende alkoholkultur.