Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser)

26. april 2019

Ankenævnet for Tilsynsafgørelser er et skridt på vejen til bedre retssikkerhed for sundhedspersoner

Et ankenævn for særligt indgribende tilsynssager er helt centralt for både at styrke retssikkerheden for sundhedspersoner og for at genopbygge tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed. Lægeforeningen hilser det derfor særdeles velkomment, at sundhedsministeren omsider har fremlagt forslag til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at ankenævnet bør være skattefinansieret – ikke brugerfinansieret. Offentlige afgørelser skal kunne efterprøves uden betydelige økonomiske omkostninger for de involverede personer. Det er særligt vigtigt at have for øje, da etablering af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser netop skal bidrage til at styrke retssikkerheden for sundhedspersoner.  

Det fremgår af lovforslaget, at finansieringen af ankenævnet er delvis brugerfinansieret ved, at den enkelte sundhedsperson, der ønsker at klage, skal betale et gebyr på 5.000 kr. Derudover skal hver ny sundhedsperson, der autoriseres, betale et gebyr på 250 kr.  
Ankenævnet skal have faglige specialister

Lægeforeningen finder ikke den foreslåede model for ankenævnets sammensætning for hensigtsmæssig. Der er lagt op til en model, som kendes fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvor de faglige organisationer skal udpege de sundhedsfaglige medlemmer. De skal så repræsentere standen, men er ikke sagkyndige, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Lægeforeningen ser hellere, at der er en model for nævnets sammensætning, som sikrer, at de sundhedsfaglige medlemmer repræsenterer det speciale, som ankesagen omhandler. Lægeforeningen foreslår derfor, at der udpeges sundhedsfaglige repræsentanter, f.eks. af Sundhedsstyrelsen eller de videnskabelige selskaber, som kan indgå i nævnets behandling for at sikre, at der altid er den konkrete specialistviden til stede ved ankesagens behandling. 

Lægeforeningen hilser det velkomment, at det er en dommer, der skal sidde for bordenden i Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Det er med til at sikre den juridiske kvalitet af nævnets afgørelser og derved legitimitet af nævnet.

Ankenævnet skal indhente sagkyndige udtalelser
Lægeforeningen finder det vigtigt, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser altid indhenter en sagkyndig erklæring, som skal indgå i nævnets behandling af sagen. Der skal være tale om sagkyndige erklæringer inden for det relevante speciale. De sagkyndige kan f.eks. udpeges af Sundhedsstyrelsen eller de videnskabelige selskaber.

Lægeforeningen finder der derfor utilstrækkeligt, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser selv skal træffe bestemmelse om tilvejebringelse af eventuelle sagkyndige erklæringer, sådan som det er formuleret i lovforslaget.  

Hjemvisning af sager fra ankenævnet skal sagsbehandles hurtigt af tilsynet
Lovforslaget lægger op til, at ankenævnet kan afvise en sag uden realitetsbehandling, tiltræde Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse eller hjemvise sagen til Styrelsen for Patientsikkerhed til fornyet behandling.

Bliver sagen hjemvist, gælder Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse, indtil styrelsen træffer en ny afgørelse. Lægeforeningen finder det derfor væsentligt, at der i loven fastsættes en frist for, hvornår Styrelsen for Patientsikkerhed senest skal have truffet en ny afgørelse.

Lægeforeningen mener, at fristen skal være 14 dage, men at der undtagelsesvist kan være situationer, hvor fristen kan forlænges, f.eks. hvis der skal indhentes en ny sagkyndig erklæring.

Fastsættes der ikke en frist for, hvornår styrelsen skal træffe en ny afgørelse, er der risiko for, at sundhedspersoner har en afgørelse hængende over hovedet i længere tid, som ankenævnet ikke har fundet i orden. Det er helt uholdbart.

Ikke alle tilsynsafgørelser kan ankes
Lovforslaget gør det muligt at anke visse tilsynsafgørelser af særlig indgribende karakter. Det er afgørelser, hvor sundhedspersonen kan risikere at miste eller i væsentlig grad få begrænset deres indtægtsgrundlag. Det drejer sig om afgørelser om midlertidig fratagelse af autorisation eller indskrænkning af virksomhedsområde, afgørelser om arbejdsforbud og afgørelser om suspension.

Det er Lægeforeningens principielle holdning, at retssikkerheden for sundhedspersoner altid bør omfatte en mulighed for at få prøvet sin sag i en anden instans. Det gælder generelt i tilsynssager, men også i klagesager, hvor der i sidstnævnte heller ikke i dag findes en ankeinstans.

Ankefristen bør kunne fraviges i særlige tilfælde
Der er i lovforslaget fastsat en ankefrist på 14 dage. Fristen er absolut og giver ikke mulighed for dispensation.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at der i særlige situationer bør kunne ske fravigelse af ankefristen på 14 dage. Det kan f.eks. være i situationer med alvorlig sygdom, indlæggelse eller lignende, som er uforudsete, og hvor sundhedspersonen er i en tilstand, som ikke gør det muligt at reagere inden for fristen. Det bør indsættes som en mulighed i lovteksten.  

Ankenævnet skal være hurtigtarbejdende
Lægeforeningen er tilfreds med, at der er lagt op til, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal være hurtigtarbejdende. Det sker ved, at der i lovforslaget er en bestemmelse om, at ankenævnet skal træffe afgørelse inden tre måneder efter klagens modtagelse.

Lægeforeningen mener imidlertid, at ankesager om arbejdsforbud skal behandles inden for 1 måned. Det skyldes, at et arbejdsforbud ofte er af kortere varighed, og det bør afspejles i ankenævnets sagsbehandlingstid.

Generelt bør det præciseres i bemærkningerne, at Styrelsen for Patientsikkerhed, også under en ankesags behandling, er forpligtet til at ophæve en sanktion, hvis grundlaget for sanktionen ikke længere er til stede.

Samtidig finder Lægeforeningen det væsentligt, at det præciseres, at der ved ankesagen sker en ”fuld prøvelse” af sagen dvs., at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser også tager stilling til, om Styrelsen for Patientsikkerhed har begået sagsbehandlingsfejl i forbindelse med deres afgørelse. Det bør fremgå tydeligt af bemærkningerne. Ligeledes bør det fremgå, at hjemvisningen både kan omfattet det retligt grundlag og det processuelle/forvaltningsretlige grundlag.

Ankenævnet skal kunne genoptage sager
Lægeforeningen mener, at Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal kunne tage en sag op til fornyet behandling og afgørelse, som nævnet tidligere har truffet afgørelse i, hvis der kommer væsentlige nye oplysninger i sagen, eller hvis der er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed eller i ankenævnets tidligere behandling af sagen.

Lovforslaget forholder sig ikke til, om og i givet fald under hvilke betingelser en sag kan genoptages i Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Det er Lægeforeningens opfattelse, at det bør være en mulighed.

Der skal sikres habilitet i sekretariatsbetjeningen
Ankenævnet for Tilsynsafgørelser skal sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager, som også sekretariatsbetjener Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Lægeforeningen finder det væsentligt, at der er fuldstændig vandtætte skotter mellem sekretariatsbetjeningen af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Det betyder, at habiliteten hos medarbejdere og eventuelle sagkyndige aldrig må være til diskussion.

Lægeforeningen mener, at habiliteten skal præcisere endnu mere i bemærkningerne. Det bør fremgå tydeligt, at arbejdet i Styrelsen for Patientklager skal tilrettelægges på en måde, så styrelsens medarbejdere aldrig kan deltage i sekretariatsbetjeningen af ankenævnet i sager, hvori der indgår oplysninger fra en sag, som den pågældende har behandlet som led sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

I bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at ”… skal Styrelsen for Patientklager vidt muligt (Lægeforeningens fremhævelse) tilrettelægge arbejdet på en sådan måde, at styrelsens medarbejdere ikke sekretariatsbetjener ankenævnet i sager, hvori der indgår oplysninger fra en sag, som den pågældende har behandlet som led sekretariatsbetjeningen af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn”.

I forhold til habilitet bør det ligeledes sikres, at der heller ikke kan indhentes sagkyndige udtalelser til brug for Ankenævnet for Tilsynsafgørelsers behandling af en sag hos sundhedspersoner, som tidligere har afgivet udtalelse eller på anden måde deltaget i behandlingen af sagen enten hos Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn eller hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Det bør præciseres i bemærkningerne.

Lægeforeningen forudsætter, at Styrelsen for Patientklager i sekretariatsbetjeningen i henhold til de databeskyttelsesretlige regler sikrer, at der etableres administrative og tekniske foranstaltninger, som sikrer en fuldstændig adskillelse af de to instanser.

Urimeligt, at 2-års fristen forlænges
Lægeforeningen finder det urimeligt, at alle sager om midlertidige fratagelse af autorisation eller virksomhedsområde generelt forlænges med ankefristens 14 dage, uanset om der klages eller ej.

Ligeledes er der lagt op til en forlængelse af 2-års fristen, hvis en sag indbringes for Ankenævnet for Tilsynsafgørelser. Lovforslaget betyder, at behandles sagen af ankenævnet, forlænges 2-års fristen, så den først bortfalder 2 år efter, at ankenævnet har truffet afgørelse, forudsat at ankenævnet har tiltrådt eller afvist sagen.

Lægeforeningen mener ikke, at en forlængelse af 2- års fristen er nødvendig og har svært ved at se, hvilket formål det skal tjene. Det har ikke været meningen med indførelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser, at der skal ske forringelser af sundhedspersoner retssikkerhed, hvilket må siges at være tilfældet, hvis tidspunktet for en domstolsprøvelse forlænges, fordi sundhedspersonen har benyttet sig af adgangen til at få sagen prøvet i ankenævnet.

2-års fristen i autorisationsloven § 11a siger, at Styrelsen for Patientsikkerhed har to år til at anlægge en sag ved domstolene om midlertidig fratagelse af autorisation eller virksomhedsindskrænkning ellers bortfalder afgørelse.

Lægeforeningen finder det uklart, hvordan bestemmelsen i den foreslåede § 11a, stk. 2 skal forstås i forhold til, om Styrelsen for Patientsikkerhed kan anlægge sag ved domstolene efter autorisationslovens § 11, stk. 1, hvis en sag er anket til Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.

Afrapportering fra Ankenævnet og evaluering af nævnets arbejde
Lægeforeningen tiltræder, at der årligt rapporteres til sundhedsministeren fra ankenævnets arbejde i en årsrapport. Det skal ske i regi af Styrelsen for Patientklager.

Lægeforeningen ønsker, at det fremgår af lovforslaget, at der sker en evaluering af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser efter 2 år bl.a. med henblik på, om nævnet bidrager til at skabe øget retssikkerhed for sundhedspersoner.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing