Patienter skal beskyttes mod farlig alternativ behandling

Myndighederne skal stramme op på området for alternativ behandling. Der skal være et bedre værn mod alternativ behandling, der udsætter patienter for fare eller fører til fravalg af behandling med dokumenteret effekt. Lægeforeningen er i dialog med flere af Folketingets partier for at styrke patientsikkerheden på området.

Debatten om farerne ved alternativ behandling har rejst sig i medierne den seneste tid, og på Christiansborg bliver der lyttet til Lægeforeningens krav om strammere regler, der skal beskytte patienterne.

”Patientsikkerheden skal forbedres for patienter, der benytter eller overvejer at benytte alternativ behandling. Vi ser desværre eksempler på, at alternativ behandling er farlig for patienterne,” siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Alternativ behandling udsætter patienter for direkte fare, hvis de helbredsmæssige risici ved en given behandling overstiger de dokumenterede positive gevinster, eller behandlingen interagerer med anden lægeordineret behandling. Eksempler inkluderer anbefalinger om meget ensidig kost, naturlægemidler, som interagerer med lægeordineret behandling eller sågar anbefaling om at minimere fødeindtag for i stedet at ”leve af lys”.

Alternativ behandling udsætter patienter for indirekte fare, hvis brug af alternativ behandling fører til fravalg af behandling med dokumenteret effekt. Eksempler inkluderer patienter, som frasiger sig konventionel kemobehandling til fordel for planter med påståede ”anti-cancerstoffer” og advarsler mod at lade sig selv eller sine børn vaccinere.

Lægeforeningen er i dialog med flere af Folketingets partier for at styrke patientsikkerheden på området.

Dertil kommer en generel problematik omkring vildledning, når fremstillingen af alternativ behandling efterlader det indtryk hos patienterne, at man kan forvente resultater, som der ikke er belæg for.

”Nogle patienter har glæde af alternativ behandling, og det vil vi ikke stå i vejen for, så længe det ikke er til fare for deres helbred. Derfor er vores fokus på alternativ behandling, som kan skade patienten. Ikke på massøren, som kan give lindring og livskvalitet til kronisk syge,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han håber, at farlig alternativ behandling bliver et varmt emne i efteråret.

”Der skal strammes op,” understreger han.

 

Lægeforeningen kæmper videre mod tolkegebyret

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har tilkendegivet, at der ikke bliver ændret på gebyret på tolkning i sundhedsvæsenet. ”Det går stik imod ambitionerne om at øge lighed i sundhed,” mener Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing.

Tolkegebyret består. Nogenlunde sådan var beskeden fra sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, da han forleden meldte ud, at han ikke har i sinde at afskaffe gebyret på tolkning ved lægekonsultation for patienter, der efter tre år i Danmark ikke kan tale dansk godt nok til at kommunikere med lægen.

”Fastholdelsen af tolkegebyret går stik imod ambitionerne om at øge lighed i sundhed. Gebyret rammer en af de svageste grupper i samfundet og betyder, at patienter bliver væk fra konsultationer og kan udvikle mere alvorlige sygdomme, end de ellers ville have gjort. Det er indlysende, at det skaber mere ulighed i sundhed. Derfor er det trist, at regeringen ikke sløjfer gebyret,” slår Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, fast.

Gebyrets størrelse varierer, men kan ligge så højt som 1.675 kroner. Det er mange penge, hvis økonomien er stram. Oveni kommer så, at tolkegebyret er besværligt og dyrt at administrere for regionerne.  Region Syddanmark har ifølge DR brugt1,8 millioner kroner på etablering og drift af it-systemer, udsendelse af informationsmateriale samt personaleudgifter. Dertil kommer de administrative opgaver, som læger og andre sundhedsprofessionelle bruger tid på.

Andreas Rudkjøbing understreger, at Lægeforeningen fortsætter kampen mod tolkegebyret.

”Vi bliver ved med at presse på over for alle Folketingets partier, indtil et flertal beslutter sig for det eneste rigtige: At prioritere patientsikkerheden og skrotte tolkegebyret,” siger han.

 

Ny digital guide hjælper dig med at indberette din tilknytning til industrien

Lægemiddelstyrelsen har netop lanceret en ny guide, som du kan bruge, når du skal finde ud af, hvilken tilknytning til lægemiddel- eller medikovirksomheder, du skal indberette.

Som læge har du pligt til at anmelde eller ansøge Lægemiddelstyrelsen, hvis du ønsker at have tilknytning til en lægemiddel- eller medikovirksomhed eller en specialforretning med medicinsk udstyr. Du skal også anmelde det til Lægemiddelstyrelsen, hvis du modtager økonomisk støtte til en fagrelevant aktivitet i udlandet. Du har desuden pligt til at holde dig orienteret om reglerne.

Læs mere om reglerne for tilknytning til industrien

Over en tredjedel anmelder eller ansøger ikke korrekt
En stikprøveundersøgelse, som Lægemiddelstyrelsen gennemførte i 2018, viste, at mere end en tredjedel af sundhedspersonerne ikke havde fået anmeldt eller ansøgt om godkendelse af deres samarbejde korrekt. Det skal den nye guide være med til at afhjælpe.

Du finder guiden på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Vil du være med til at brugerteste guiden?
Lægemiddelstyrelsen arbejder løbende på at forbedre guiden og efterlyser i den forbindelse læger, der vil være med til at brugerteste guiden. Har du lyst til at deltage i brugertest, eller har du feedback til Lægemiddelstyrelsen, kan du skrive til Lægemiddelstyrelsen på tilknytning@dkma.dk.

 

Kom til medlemsmøde om klima og sundhed

Hvad vil klimaforandringerne betyde for danskernes sundhed, og er sundhedsvæsenet rustet til de sundhedsmæssige udfordringer? Hvordan kan du som læge gøre en forskel og bruge din stemme til at sætte fokus på emnet i både dansk og global kontekst? Lægeforeningen sætter fokus på klima og sundhed på et medlemsmøde, hvor der både vil være oplæg fra eksperter og forskere samt god mulighed for fælles debat.

København d. 24. september kl. 16.30-19.00

Læs mere og tilmeld dig gå hjem-mødet

 

Søg økonomiske støtte hos Lægeforeningen

Står du eller din familie i en vanskelig økonomisk situation? Så kan I søge økonomisk støtte gennem Lægeforeningen, der har to legater til formålet. Det kan f.eks. være i forbindelse med sygdom, handicap eller vanskeligheder i forbindelse med at færdiggøre et studie. Der er ansøgningsfrist 31. oktober.

Læs mere om hvordan du søger

 

Få rabat hos Nørrebro Teater

Få en anderledes teateroplevelse på Nørrebro Teater, der kalder sig for morskabens teater med mening, indhold og relevans. Som medlem af Lægeforeningen får du 15 procent rabat på Nørrebro Teaters spændende og sjove forestillinger i sæsonen 2019/2020. Se f.eks. Nørrebro Teaters fortolkning af Et Juleeventyr, Franz Kafkas Amerika eller familieforestilling med Mille Gori kendt fra Ramasjang.

Læs mere om forestillingerne og book billetter (kræver login)

 

Få rabat hos Billetlugen

Billetlugen giver dig mange forskellige oplevelser som bl.a. koncerter, musicals til stand-up.
Som medlem af Lægeforeningen får du op til 35 procent rabat på udvalgte arrangementer i hele landet.
Se f.eks. Anders Mattesens nye show i Aarhus eller Mamma Mia musical i København. Vi opdaterer løbende læger.dk med nye arrangementer.

Læs mere om forestillingerne her og book billetter (kræver login)
 

Gratis laks og rabat på måltidskasser hos Skagenfood

Få inspiration og hjælp til madlavningen, når Lægeforeningen introducerer et nyt samarbejde med Skagenfood, der leverer mange forskellige typer måltidskasser. Frem til 30. september 2019, får du ved opretning af levering af måltidskasse 5 procent rabat og 600 gram økologisk laks hver 4. uge i 3 måneder. 

Læs mere om kampagnetilbuddet her (kræver login)