Kære kollega

Om to uger samles Lægeforeningens repræsentantskab i København til årets Lægemøde, hvor det seneste års indsats, resultater og begivenheder debatteres, og linjerne for det fremtidige arbejde bliver vedtaget.

Vi kan ikke komme udenom, at Covid-19 vil præge indholdet på årets møde. Pandemien har sat spot på vigtigheden af et fleksibelt og velfungerende sundhedsvæsen. Vi skal møde repræsentanter fra orkanens øje og høre deres oplevelser og erfaringer med at håndtere en ny og ukendt virus.

Mange af os har helt naturligt brugt tid og kræfter på at svare på spørgsmål om alt mellem virus og vacciner. Få har dog engageret sig i den rådgivningsopgave med samme ildhu som kollegerne fra Facebookgruppen ”Spørg-en-læge-om-corona”. Deres imponerende arbejde med faglig formidling i en coronatid skal vi høre mere om på Lægemødet. Deres indsats viser også, hvorfor det er så vigtigt, at vi læger kan deltage med vores faglige viden i debatter uden at skulle frygte for trusler og chikane.

Vi kommer naturligvis også omkring en masse andre relevante sundhedsemner i løbet af mødets to dage – ikke mindst i den mundtlige beretning og den efterfølgende debat. 

Vi skal blandt andet diskutere den kommende – og længe ventede – 10 årsplan for psykiatrien. Det har stået højt på Lægeforeningens dagsorden i en årrække at få løftet psykiatrien. Med den nye nationale 10-årsplan for døren, forventer vi også, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer og arbejdes efter konkrete mål.

Derudover skal vi bruge tid på at drøfte, hvad der skal til for at minimere den sociale ulighed i sundhed. Der er stor ulighed i sundhed i Danmark, og uligheden er stigende. Vi læger møder konsekvenserne hver dag på arbejde, men er patienten først blevet syg kan det være svært at få livtag med uligheden. Derfor tager vi fat på dette vigtige emne.

Jeg vil opfordre alle interesserede til at følge med i alle fælles oplæg og debatter via livestream. Du finder både program og livestream på lægemøde.dk.

De bedste hilsner
Camilla Noelle Rathcke


Hjælp dine patienter med at søge erstatning for Covid-19-forhold 

Patienterstatningen har sat gang i en oplysningskampagne, der skal sikre, at de patienter, som kan have ret til erstatning i forbindelse med Covid-19-pandemien, bliver opmærksomme på muligheden. Har du kendskab til patienter, som har fået forsinket eller aflyst deres behandling, undersøgelse eller konsultation for en livstruende eller akut sygdom med alvorlige skader til følge, skal du huske at oplyse dem om muligheden for erstatning.

Som læge har du har pligt til at oplyse patienterne om muligheden for erstatning, men det kan være svært at vurdere, hvornår en patient kan have ret til erstatning. Har du har en patient, hvor du er i tvivl, så henvis vedkommende til www.patienterstatningen.dk eller 3312 4343. Hvis patienten ikke selv er i stand til at udfylde et ansøgningsskema, giver loven dig pligt til at hjælpe patienten, hvis du tror, at der er sket en skade.

Patienterstatningen er ikke en del af klagesystemet, og en erstatningssag falder aldrig tilbage på den enkelte læge eller sundhedsperson.
Du kan læse mere på Patienterstatningens hjemmeside

 

Følg årets Lægemøde på livestream

Når Lægeforeningens repræsentantskab mødes i København til årets Lægemøde den 11. og 12. juni, kan du følge med i mødet fra din egen skærm. Repræsentantskabet skal blandt andet møde lægerne bag ”Spørg en læge om corona” og debattere sundhedsvæsenets styrker og svagheder i lyset af Covid-19. Derudover skal repræsentantskabet drøfte, hvordan vi løfter psykiatrien i Danmark, hvordan vi mindsker social ulighed i sundhed samt hvordan læger kan sætte sig i førersædet i kvalitetsarbejdet. 

Alle fællessessioner på Lægemødet livestreames – følg med på lægemøde.dk

 


Søg økonomiske støtte hos Lægeforeningen

Står du eller din familie i en vanskelig økonomisk situation? Så kan I søge økonomisk støtte gennem Lægeforeningen, der har to legater til formålet. Det kan f.eks. være i forbindelse med sygdom, handicap eller vanskeligheder i forbindelse med at færdiggøre et studie. Der er ansøgningsfrist 31. oktober.
Læs mere om dine muligheder for støtte her

 

Få rabat på sommerhyggen med Løgismose

Løgismose har et stort udvalg af delikatesser og lækre smagsoplevelser til både indendørs og udendørs sommerhygge. Som medlem af Lægeforeningen kan du forkæle dig selv og andre med 15 procent rabat på alle delikatesser og gavekurve og 10 procent rabat på alt køkkengrej.
Læs mere, og bestil her (kræver login)

 

FADLs Forlag giver dig altid 25 procent rabat på alle udgivelser

Lægemidler er en vigtig del af de fleste behandlinger, og farmakologibøgerne fra FADLs Forlag gør dig klogere på lægemidler og den praktiske anvendelse. Alle bøger tager udgangspunkt i at sikre dig en grundig viden, uanset dit speciale. Som medlem får du 25 procent på alle bøger i webshoppen.

Køb med rabat fra FADLs Forlag, og læs også om streaming af faglige opslagsværker i samarbejde med Saxo