Kære kollega

Endelig! I denne uge kunne vi sige farvel til tjenestepligten. Et resultat af et langvarigt og massivt politisk pres og et stærkt samarbejde mellem de lægelige foreninger. Et bredt flertal i Folketinget blev tirsdag enige om at skrotte regeringens planer om en tjenestepligt for helt nyuddannede læger. Det er en stor sejr og meget glædelig nyhed for os alle, men det er også en rigtig god nyhed for patienterne. Nu kan vi i stedet fokusere på at få rigtige løsninger på bordet til gavn for patienterne. Lægeforeningen har tidligere lanceret seks forslag til at skaffe flere læger til almen praksis og afhjælpe manglen på praktiserende læger i de kommende år, som vi ser frem til at gå i dialog med politikerne om.

Ugen bød også på et meget spændende og udbytterigt digitalt medlemsmøde, hvor klage- og tilsynssystemet blev debatteret og alle jer, der så med, kunne stille spørgsmål hjemmefra. Tak for alle jeres input og gode spørgsmål, også mange flere end vi kunne nå at besvare undervejs. Spørgsmålene bragte mange vigtige pointer frem i debatten: risikoen for defensiv medicin, nødvendigheden af en stærk åbenheds- og læringskultur og behovet for at myndighederne bliver bedre til at informere om tilsyns- og klageforløb. Om kort tid vil du kunne se eller gense medlemsmødet, når optagelserne lægges på Læger.dk. Den 21. april holder vi endnu et digitalt medlemsmøde, der fokuserer på, hvorfor det er svært at få en klagesag, og hvordan du håndterer det som læge, kollega og leder. Du kan læse mere om mødet og tilmelde dig nedenfor.

I denne uge blev det også klart, at Sundhedsstyrelsen har stoppet anvendelsen af AstraZenecas COVID-19-vaccine. Det rejser en lang række spørgsmål om den videre proces med vaccination af læger og andet sundhedspersonale, både dem, der har fået første stik, men også alle dem, der fortsat venter. Derfor har Lægeforeningen efterlyst en klar plan for vaccination af Sundhedsstyrelsens gruppe 4 og ikke mindst af de sundhedsprofessionelle, som står helt i front i arbejdet med patienter med COVID-19, og hvor nogle stadig afventer at blive vaccineret.

Lægeforeningen har i dag sammen med en række andre organisationer haft møde med Sundhedsstyrelsen om sagen. Vi har bl.a. peget på behovet for en afklaring af tilbud til sundhedsprofessionelle, som har modtaget første stik med AstraZeneca-vaccinen. Vi forventer også en hurtig afklaring af situationen for læger og andre, som varetager funktioner, som er særligt udsatte for COVID-19-smitte. Sundhedsstyrelsen var lydhør, og tiltag er på vej, der understøtter vores behov. Lige nu er situationen, at vi afventer en udmelding fra Sundhedsstyrelsen i løbet af de kommende dage.

Det har hele tiden været vores holdning, at vaccinationsplanen skulle gå på to ben. Man skulle starte med de ældste og andre borgere med størst risiko og samtidig vaccinere sundhedspersoner. Både for at undgå udbredt smitte, der ville lægge sundhedspersoner og dermed sundhedsvæsenet ned, men selvfølgelig også fordi smitte kan sprede sig til patienter via sundhedspersonalet. På grund af den seneste måneds AstraZeneca-pause har vaccinationerne af sundhedspersoner stået i stampe. Nu må det være på sin plads at få vaccineret sundhedspersoner færdig.

De bedste hilsner

Camilla Noelle Rathcke

 

 

Medlemsmøde: Hvorfor er det svært at få en klagesag, og hvordan håndterer du situationen - som læge, kollega og leder? 

Hvorfor klager patienter, og hvorfor er det naturligt at reagere med den usikkerhed, som mange oplever, når de får en klagesag? Kom til digitalt medlemsmøde og bliv også klogere på, hvordan arbejdspladser og ledere kan forberede sig bedst muligt på klagesager.

Den 21. april 16.30-18

Læs mere, og tilmeld dig her

 

Følg Lægeforeningen i pressen og på de sociale medier

Vil du holdes ajour med Lægeforeningen i pressen eller følge os på de sociale medier? Vi har gjort det let for dig at følge med. Se blandt andet de daglige presseklip med Lægeforeningen og sundhed i medierne generelt – eller deltag i debatter og andet via vores sociale medier.

Få nyheder fra Lægeforeningen
Hvis du tilmelder dig nyhedsmails fra Lægeforeningen, vil du automatisk få en mail, når vi lægger en nyhed på Lægeforeningens hjemmeside. Du tilmelder dig nyhedsmailen her

 

Følg Lægeforeningen på de sociale medier

Følg Lægeforeningen på Facebook

Husk at ændre i notifikationer for siden til, hvis du vil se alt indhold fra Lægeforeningen: Klik på de tre prikker under coverfoto, vælge ”Administrer notifikationer”, vælg ”Alle opslag”

Følg Lægeforeningen på Twitter

Følg Lægeforeningen på Instagram

Følg Lægeforeningen på LinkedIn


Følg Lægeforeningen i pressen
Få adgang til Lægeforeningens daglige presseovervågning, der giver dig overblik over sundhedsstoffet i over 90 trykte og elektroniske medier. Presseovervågningen indeholder de artikler, hvor Lægeforeningen, YL, FAS eller PLO er citeret. Derudover kan du finde artikler, der omhandler sundhedsvæsnet generelt – f.eks. forebyggelse, lægemidler, psykiatri og patientrettigheder. Overvågningen omfatter både landsdækkende og lokale aviser, elektroniske medier, DR, TV2 samt udvalgte radioudsendelser.

Se presseklip her

 

 

Lægeforeningen Nordjylland: Årets andet bestyrelsesmøde - regionsrådsvalget er så småt i gang

 

Årets andet bestyrelsesmøde bød på drøftelser af overlægernes nye indgåede overenskomst, hvor regionsoverlægerådsformand for Region Nordjylland, overlæge Helle Laugesen, orienterede om overenskomsten. Efterfølgende havde bestyrelsen en god drøftelse af overenskomsten og dens indflydelse på specielt medlemmer af Yngre Læger. Bestyrelsen diskuterede også de udfordringer, COVID19-pandemien har givet i samarbejdet mellem foreningerne, og de lagde meget vægt værdien i det gode, tætte og konstruktive samarbejde.

Årets regional- og kommunalvalg er så småt i gang, og derfor har Lægeforeningen Nordjylland en kommende møderække med udvalgte regionspolitikere. Bestyrelsen vendte derfor mulige emner, der skal i fokus overfor de regionale politikere samt på det årlige dialogmøde mellem bestyrelsen og det samlede regionsråd til 14. juni 2021.

 

Lægeforeningen Nordjylland: Formandens diskuterede sundhedspolitiske emner med Ulla Astman

Den 23. marts holdt formand for Lægeforeningen Nordjylland, Thea Heide Faaborg, kaffemøde med regionsrådsformand Ulla Astman. Mødet var en forberedelse på det kommende regionsvalg, og formanden tog følgende sundhedspolitiske emner op:

  • Styrk indsatsen overfor børn og unge med tegn på psykisk sygdom, og fasthold indsatsen overfor børn og unge i familier med psykisk sygdom.
  • Mindsk overdødeligheden blandt psykisk syge.
  • Dimensioneringsplanen, speciallægemangel og ønsket om flere uddannelsesstillinger inden for akutmedicin, psykiatri, neurologi, radiologi og geriatri i Region Nordjylland.
  • Opret flere speciallægepraksisser – Region Nordjylland kan i endnu højere grad end i dag gøre brug af praktiserende speciallæger, som er et velkendt, nært sundhedstilbud på specialistniveau.
  • Socialdemokratiets skadelige fokus på og arbejde for en tjenestepligt for unge nyuddannede læger.

 

Lægeforeningen Hovedstaden: Se eller gense medlemsmøde om COVID19

Lægeforeningen Hovedstaden var den 18. marts vært for et virtuelt medlemsarrangement på tværs af landet. Formand for Lægeforeningen Hovedstaden, Helene Westring Hvidman, var moderator, mens Anders Fomsgaard, Jens Lundgren Lars Østergaard og Søren Brostrøm gav seneste lægefaglige indsigt i og erfaringer med COVID19. Derudover fortalte historiker og forfatter Poul Duedahl om epidemier i et historisk perspektiv.

Mere end 2.300 spørgelystne medlemmer fulgte mødet i hele landet, og der har været over 1.000 meget positive tilbagemeldinger.

Se videoer fra mødet her

 

Kom med Lægeforeningen til World Pride 2021

Både danske og internationale videnskabelige undersøgelser peger på markante trivsels- og sundhedsudfordringer hos LGBT+-personer sammenlignet med resten af befolkningen. Læger spiller en central rolle i at øge ligheden i sundhed for LGBT+-gruppen, og vi har som læger en faglig forpligtelse til at gå ind i den problematik.

Lægeforeningen ønsker derfor at sætte særligt fokus på den sundhedsmæssige ulighed i LGBT+-gruppen og de oplevelser og udfordringer, gruppen mødes med i sundhedsvæsenet.

I 2021 deltager vi derfor i Copenhagen Pride Week/World Pride, hvor vi er med til at markere over for befolkningen, vores medlemmer og andre kolleger i sundhedssystemet, at vi som læger er modstandere af enhver form for diskrimination på grund af seksualitet og kønsidentitet.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen tirsdag d. 17. august, hvor vi holder medlemsarrangement og lørdag d. 21. august 2020, hvor du kan deltage i paraden med Lægeforeningen. Mulighed for tilmelding kommer i løbet af foråret, og vi holder løbende øje med eventuelle restriktioner og ændringer, der kan påvirke vores deltagelse.

Har du lyst til at komme med gode ideer til paraden og medlemsarrangementet
Lægeforeningen har oprettet et netværk for interesserede læger. Send en mail til Katrine Henningsen fra Lægeforeningens sekretariat på khe@dadl.dk, hvis du vil være med.


 

Webinar: Hvem vinder den globale klimakamp?

Lægeforeningen er en del af alliancen ”Broen til Fremtiden”, der inviterer til webinar: Hvem sætter dagsordenen for den globale klimapolitik? Vi ser på, hvad nye toner fra EU, USA eller Kina betyder for dig og verdenen.

Tirsdag d. 20. april kl. 16.30 - 18.00

Læs mere, og tilmeld dig på Djøfs hjemmeside

 

Nyt samarbejde: Få 20 procent rabat på Saxo Premium og eksklusiv adgang til titler fra FADLs Forlag

Lægeforeningen har indgået et nyt samarbejde med Saxo og FADLs forlag, så du som medlem af Lægeforeningen får 20 procent rabat på Saxo Premium og eksklusiv adgang til digitale, sundhedsfaglige opslagsværker fra FADLs Forlag. Med Saxo Premium får du bøger til fordelspriser på Saxo.com, fri fragt og ubegrænset adgang til tusindvis af e- og lydbøger i streaming. Helt særligt får du nu også adgang til 15 af de mest populære sundhedsfaglige opslagsværker digitaliseret i samarbejde med FADLs Forlag.

Læs mere om Saxo Premium og prøv 30 dage gratis

 

Kom i Tivoli med rabat på årskort, turpas og entré

Vi gentager succesen og tilbyder i samarbejde med Tivoli 15 procent rabat på årskort, entrébilletter og turpas til Lægeforeningens medlemmer. Kampagnen gælder kun i en begrænset periode fra 15. april til 2. maj 2021, men de købte billetter og turpas kan bruges i hele 2021 sæsonen. Glæd dig til nye gastronomiske oplevelser, sjove forlystelser og magiske festivaler.

 

 

Få installeret gratis rottespærre i dit hus

Rotter i hjemmet, der kommer via kloakken, er et voksende problem, som kan forårsage store skader. Derfor kan du få en rottespærre uden beregning, hvis du har en husforsikring i Tryg gennem Lægeforeningen. Tilbuddet gælder både, hvis du allerede har en husforsikring og hvis du ønsker at tegne en ny husforsikring.

Bestil en rottespærre inklusive installering uden beregning