Lærings-app skal gøre lægerne dygtigere og mere præcise til at diagnosticere hudkræft

Målet er klart for Niels Kvorning. Og det er hans idé også. Han vil opbygge et unikt læringsredskab til diagnostik af hudtumorer til læger.

”Det skal være et læringsværktøj, som lægerne i en presset hverdag nemt kan bruge. Systemet vil give den enkelte læge feedback på den endelige diagnose af de hudtumorer, for eksempel melanomer eller modermærker, de fjerner eller henviser videre, direkte på lægens egen device eller web-browser. Lægen vil få direkte supervision og forslag til nye læringsmål via intelligente algoritmer. Systemet bliver designet, så det kan bruges af både speciallæger og yngre læger i såvel primærsektoren som på de specialiserede afdelinger. Vi ønsker at skabe et redskab, der gør det nemt og sjovt for den enkelte læge at følge og bygge videre på deres diagnostiske evner,” lyder det fra den unge læge, der lige nu er i gang med sit andet KBU forløb og stiler mod at blive plastikkirurg. Forberedelsen af ph.d.-afhandlingen, som læringssystemet er en del af, arbejder han på i sin fritid. 

Der er både liv og penge at spare
Det er svært at se forskel på et god- eller ondartet modermærke med mindre man er meget erfaren, også selv om man er en dygtig læge. Derfor er træning vigtig. Der findes dog ingen nemt tilgængelig, formaliseret træning i at identificere ondartede modermærker, hverken på medicinstudiet eller i klinikken. Niels Kvorning har selv forsket og læst meget om diagnostik af melanomer undervejs i sine studier, og med den viden kan han se store fordele ved et standardiseret system, som uddanner læger i hudscreening og diagnostik af hudtumorer. Ved at kunne diagnosticere melanomer sikrere og mere effektivt vil dødeligheden blandt patienter og de samfundsmæssige omkostninger fra såvel forsinket diagnostik af hudkræft som unødvendig fjernelse af godartede modermærker kunne reduceres markant:

”Modermærkediagnostik er ren mønstergenkendelse, og hvis du har gjort det hele dit liv og har fået feedback på dit arbejde – altså hvis du har gemt dine billeder og tjekket op på svarene, så vil du i de fleste tilfælde kunne skelne et klassisk godartet modermærke fra et ondartet eller suspekt modermærke på under et sekund. Hvert år får mere end 1000 patienter i Danmark diagnosticeret et melanom, der har udviklet sig til et stadie, hvor der er betydelig risiko for spredning af kræften via lymfen. Samtidigt fjernes godartede modermærker for mere end 200 mio. kroner i Danmark, ” argumenterer han og fortsætter:
”Jeg tror på, at mange af disse melanomer vil kunne opdages tidligere, og at mange af de unødvendige kirurgiske indgreb kan undværes. Og ja, man kan sige ”hellere fjerne for mange end at misse nogle ondartede”, men med den rigtige træning forestiller jeg mig, at vi som læger vil fjerne væsentlig færre godartede modermærker m.m., og stadig fjerne flere ondartede hudtumorer. Vi har en skillelinje, hvor vi hellere vil være på den sikre side, men vi har også en kæmpe økonomisk og arbejdsmæssig byrde fra de unødvendig indgreb, unødvendige ar og mulige infektioner hos vores patienter. De dermatologer og plastikkirurger, der er dygtigst til at vurdere modermærker, er knivskarpe til at opdage ondartede hudtumorer på et tidligt stadie, hvor risikoen for spredning er meget lille. Samtidigt med at de i langt de fleste tilfælde kan kigge på et klassisk godartet modermærke og inden for et sekund sige: ”Dét der modermærke, det er 100 procent godartet.”

Kan gøre en reel forskel for patienterne
Han fortæller, hvorfor det netop er melanom, han er optaget af:

”Melanom rammer alle aldre. Hovedparten af dem, der bliver ramt, er personer mellem 40 og 60 år, mange er altså stadig ”unge” og har lang tid tilbage. Hvis melanomet opdages tidligt, så er der en femårs overlevelse på næsten hundrede procent efter et helbredende kirurgisk indgreb, der er færdigt på omkring ti minutter og kun kræver lokalbedøvelse. Og som regel efterlader patienten med kun et lille ar. Men hvis canceren opdages på et sent stadie, så kan femårs-overlevelsen falde helt ned til femten procent, og canceren kan have spredt sig til det meste af kroppen – hjernemetastaser, lungemetastaser osv.  Det er en forfærdelig sygdom. Det er det, der fangede mig: At kunne gøre en reel forskel for patienterne – særligt dem, der har det meste af et liv foran sig.”

 

Om læringsredskabet
Praktisk foregår det sådan, at lægen tager et billede af patientens modermærke eller skønhedsplet før fjernelse og uploader det til en database sammen med en umiddelbar diagnose samt relevante oplysninger. Derefter kobles billedet til den endelige patologidiagnose og sendes tilbage til den læge, der oprindelig fjernede modermærket.

Systemet vil også indeholde et stort case-bibliotek med anonyme patientcases, som lægerne kan øve sig på.

Algoritmer beregner specifikt læringsmateriale til den enkelte læge baseret på deres brugerprofil og tidligere diagnostiske beslutninger. Over tid vil systemet blive tiltagende bedre til at foreslå, hvad den enkelte læge skal være opmærksom på.
Om Adgangen til data
Projektet kræver mange godkendelser, før data kan tilgås og behandles, og en sådan proces kan tage lang tid.

Ni måneder har det taget at få godkendt adgang til patientjournaler til udarbejdelse af anonyme cases til læringsredskabet via Styrelsen for Patientsikkerhed. Det kan lade sig gøre, fordi Niels bliver ansat på Hudafdeling I og allergicentret på Odense Universitets Hospital, hvor han skal anonymisere og derefter videregive data til sin medvejleder, før disse må bruges.

Godkendelse fra Datatilsynet i Region Hovedstaden har krævet udfyldelse af en række skemaer: Anmeldelsesskema, sikkerhedsskema, systembeskrivelser, underdatabehandler aftale med flere. Denne proces har foreløbigt taget fire måneder.

Det har været svært at sikre en automatisk sammenkobling af data, og CIMT har ihærdigt arbejdet med at finde ud af hvordan det bedst kan lade sig gøre. Foreløbigt har det taget syv måneder, og de arbejder fortsat videre på at belyse, hvordan de kan sikre, at forskningsprojektet bliver muligt.  

Om Data redder liv
Data Redder Liv er et partnerskab af offentlige og private aktører, der arbejder for at skabe bedre rammer for anvendelse af sundhedsdata til udvikling af ny medicin og behandling.

De danske sundhedsdata gemmer på viden, som kan give læger, forskere og erhvervsliv bedre indblik i sygdom og behandling og dermed bidrage til udviklingen af nye innovative løsninger. Partnerskabet har siden 2017 arbejdet med at kortlægge grundlæggende udfordringer og definere konkrete løsninger til bedre anvendelse af danske sundhedsdata samtidig med, at den høje sikkerhed om data bevares.

Data Redder Liv arbejder bl.a. for at sikre, at processen med adgang og samkøring af data gøres lettere, så innovative unge læger som Niels Kvorning kommer hurtigere fra ide til løsning – til gavn for patienter og samfund.

Læs mere om Data Redder Liv her.