Lægeforeningens svar på høring vedr. Kommissionens sundhedsprogram ”EU4Health” for 2021 - 2027

15. juni 2020

Behov for at sikre, at de mange midler til sundhedsområdet bliver anvendt rigtigt

Indledningsvis skal Lægeforeningen udtrykke tilfredshed med, at grundlaget for det nye sundhedsprogram fortsat er artikel 168 i EU-traktaten og at medlemslandene fortsat har det primære ansvar på sundhedsområdet.

På den baggrund finder Lægeforeningen det som udgangspunkt positivt, at EU-Kommissionen ønsker at afsætte et efter danske forhold nærmest astronomisk beløb til sundhedsindsatser i Europa frem til 2027.

Men som programmet fremstår lige nu, synes der mest af alt at være tale om en stor ønskeseddel med en oplistning af mange meget forskellige indsatser, som det er svært at se den praktiske gennemførsel af, uagtet de mange midler.

Lægeforeningen mener, at der er et stort behov for at drøfte og beslutte:

  • konkrete strategier, der – særligt i lyset af de meget store beløb, der er tale om – kan sikre en fælles retning for de forskellige indsatser
  • klare kriterier for, hvordan midlerne kan/skal udmøntes, og sidst men ikke mindst
  • udvikling af solide handlingsplaner – ”action plans” inden for de valgte områder.

Vi skal efterlyse en nærmere beskrivelse og uddybning af alle tre punkter i forbindelse med det foreliggende EU4Health-program, så sammenhængen mellem de identificerede udfordringer, de skitserede mål og de beskrevne indsatser bliver synlig.

Samtidig vil vi påpege, at sundhedsvidenskabelig forskning af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at opnå de målsætninger, som er beskrevet i sundhedsprogrammet. Både når det gælder forskning i nye behandlinger og forskning i, hvordan vi indretter vores sundhedsvæsener.

I lyset af de mange midler, EU-kommissionen lægger op til at prioritere for at styrke sundhedsområdet efterlyser Lægeforeningen en tilsvarende økonomisk prioritering af forskning på sundhedsområdet i regi af Horizon-programmet. 

Opbakning til indsatser mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler samt sikring af tilgængelighed af lægemidler m.m.

Lægeforeningen kan bakke op om, at EU fortsætter, udvikler og styrker arbejdet inden for de to overordnede mål:

  1. beskytte mennesker i Unionen mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler 
  2. sikre, at lægemidler, medicinsk udstyr og andre kriserelevante produkter er tilgængelige i Unionen, bidrage til at gøre dem prisoverkommelige og støtte innovation.

Her vil der naturligvis blive behov for europæisk fokus på læring og opfølgning på covid-19, herunder bl.a. EU-reserve og lagre af lægemidler, medicinsk udstyr, værnemidler mm., jf. bl.a. det fælles udspil fra bl.a. Danmark, Tyskland og Frankrig om at styrke det europæiske kriseberedskab før næste pandemi bl.a. i forhold til værnemidler.

En fælles europæisk indsats i forhold til at sikre den fremtidige lægemiddelforsyning er allerede i dag et vigtigt indsatsområde, som bør prioriteres.

Herudover kan vi generelt bakke op om forstærket samarbejde på de områder, hvor EU allerede har en kompetence, særligt for så vidt angår det veletablerede samarbejde om forebyggelse af antibiotikaresistens, kvalitetssikring, tilgængelighed og forsyningssikkerhed ift. medicinsk udstyr samt forbedring af vaccinationsdækningen i EU.

Planerne om at styrke Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Center for Forebyggelse og Kontrol af sygdomme (ECDC) bør ligeledes prioriteres.

Den mest effektive måde at redde liv på er ved at styrke forebyggelsen

Lægeforeningen forholder sig undrende over sundhedsprogrammets tredje overordnede mål:

  1. styrke sundhedssystemerne og sundhedspersonalet, herunder ved digital omstilling og gennem øget integreret og koordineret arbejde blandt medlemsstaterne, vedholdende gennemførelse af bedste praksis og datadeling, for at øge det generelle folkesundhedsniveau.

Vores undren skal ses i sammenhæng med, at det bedste og mest effektive redskab til at øge det generelle folkesundhedsniveau går gennem forebyggelse – ikke umiddelbart ved at styrke sundhedssystemerne og sundhedspersonalet.

Det fremgår ellers også af forordningen (punkt 17, 18 og 19), at sundhedsprogrammet skal medvirke til at styrke forebyggelsen af en række forebyggelige sygdomme såsom en række hjerte-kar-sygdomme og kræftformer, herunder ved at adressere relevante risikofaktorer som tobak og skadeligt alkoholforbrug.

Vi kan kun bifalde, at strukturel forebyggelse opprioriteres, eftersom det er den bedste og mest omkostningseffektive måde at undgå en lang række sygdomme, nedbringe den sociale ulighed i sygelighed og dødelighed og forebygge unødig belastning af de europæiske sundhedsvæsener. På denne baggrund vil det være Lægeforeningens forslag, at Danmark bakker op om EU-programmets forebyggelsesaktiviteter, selvom det er uklart, hvordan de skal implementeres i praksis.

I den forbindelse skal vi understrege, at tobak er langt den vigtigste faktor i forhold til at forebygge sygdom og død, herunder også mange former for cancer. Hvis Kommissionen reelt ønsker at opprioritere sundhedsområdet og forbedre europæernes folkesundhed vil den mest oplagte indsats være at skærpe tobaksvaredirektivet betydeligt, herunder ved at forbyde alle former for grænseoverskridende direkte og indirekte markedsføring af tobaks- og nikotinvarer, forbyde smagsstoffer i nikotinprodukter, indføre en minimumsafgift på tobak, e-cigaretter og opvarmet tobak mm.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing