Lægeforeningen: Aktiv dødshjælp er et vildspor

Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

En pensioneret læge fortalte for nyligt i tv og andre medier, at han var med i en gruppe af læger, som i flere tilfælde har ordineret eller er kørt ud med medicin, som patienter skulle bruge til at begå selvmord med. Lægeforeningen har taget stærk afstand fra disse lægers handlinger.

Det er afgørende for os, at patienter skal kunne være fuldstændig sikre på, at læger ubetinget arbejder for at helbrede dem, hvis det er muligt, og på at lindre deres fysiske og psykiske smerter. Vi ønsker ikke et sundhedsvæsen, hvor patienter, som måske er bange for at være til besvær, presses til at overveje, om ikke det var bedre at dø før tid. Det er helt uacceptabelt at stille et menneske over for et sådant valg.

Jeg frygter personligt, hvad der vil ske, hvis aktiv dødshjælp bliver lovligt i Danmark. Sporene fra lande, som har indført det, er skræmmende. Det er ikke længere kun et tilbud til uafvendeligt døende patienter.

Vi oplever desværre, at en stor del af den debat, der foregår, tager afsæt i en falsk præmis om, at vi står over for et valg mellem at efterlade patienter i lidelse eller at lovliggøre aktiv dødshjælp.

I Holland vokser antallet af mennesker, der dør ved aktiv dødshjælp. Nu kan man også ”hjælpe” ældre mennesker med demens og patienter med psykisk sygdom.

I Belgien kan børn få aktiv dødshjælp. Vi taler om mennesker i meget sårbare situationer. Hvem bliver de næste? Her er perspektiver, som jeg ikke har lyst til at tænke til ende.

Faktum er, at hvis et land siger ja til aktiv dødshjælp, siger politikerne også ja til denne glidebane. Kriterierne vil blive stadigt slappere, og befolkningen vænner sig til at se aktiv dødshjælp som en legal løsning til at gøre en ende på livet for mennesker med lidelser, som de ikke nødvendigvis ville dø af. Det aspekt hører med i debatten.

Vi oplever desværre, at en stor del af den debat, der foregår, tager afsæt i en falsk præmis om, at vi står over for et valg mellem at efterlade patienter i lidelse eller at lovliggøre aktiv dødshjælp.

Man overser, at det i dag er lovligt at give patienter de smertestillende eller beroligende midler, som de har brug for. Også selv om der er behov for doser, som kan have den bivirkning, at patientens liv forkortes.

Det er lovligt at indlede såkaldt palliativ sedering af uafvendeligt døende, hvis formålet er at lindre svær lidelse. Det indebærer, at patientens bevidsthedsniveau sænkes ved hjælp af medicin. Den viden om de faglige muligheder, der er for at give lindrende behandling, skal udbredes både blandt patienter og personale.

Men det er også afgørende, at der er kapacitet til at tilbyde alle patienter den støtte, lindring og omsorg, som de har brug for den sidste tid. Der er ingen tvivl om, at det palliative område skal styrkes. Eksperter vurderer, at Danmark p.t. kun har halvdelen af den kapacitet, man anbefaler i international sammenhæng. Hvis der blev rettet op på det, er jeg overbevist om, at det vil dæmpe den meget forståelige frygt for at dø i smerte og afmagt, som mange mennesker har.

Lægeforeningen har meldt klart ud i den aktuelle debat, og det vil vi fortsætte med. Aktiv dødshjælp og medvirken til selvmord skal fortsat være forbudt. Vi skal kæmpe for, at patienterne får effektiv smertelindring, omsorg og pleje af høj kvalitet, ikke slå dem ihjel.

Bragt i Jyllands-Posten, den 23. marts 2017.