Lægeerklæringer

Lægeerklæringer og attester skal være en hjælp for lægen

En lægeerklæring/attest er en skriftlig udtalelse fra en sundhedsperson om en patients helbred eller årsagen til en patients død. En attest kan både indgå i privat- eller offentligretlige forhold. En læge er i henhold til autorisationsloven forpligtet til at afgive attest til offentlige myndigheder om en patient, som lægen har undersøgt, behandlet eller plejet, hvis patienten søger eller får offentlige økonomiske ydelser eller anden offentlig hjælp.

Lægeforeningen arbejder for:

  • Attestformularer skal være udformet på en måde, så de er en hjælp for lægen i det daglige arbejde.
  • Attestformularer skal være udformet, så de er målrettet til det formål, som attesterne skal anvendes til. Det betyder, at spørgsmålene i attesterne skal være så præcise, at det sikres, at modtageren, f.eks. en myndighed, får svar på de spørgsmål, som er nødvendige at få svar på og som typisk har en afgørende betydning for modtagerens videre sagsbehandling.
  • Lægeforeningens Attestudvalg skal have et godt samarbejde med diverse myndigheder og organisationer om at udarbejde attester.  Udvalget skal løbende holde øje med, om der er behov for at revidere attester.
  • Læger skal løbende kunne få råd og vejledning om attester generelt og om udfærdigelse af attester.