Virtuel deltagelse i PLO-Nordjyllands medlemsmøde
PLO-Nordjylland inviterer alle medlemmer til medlemsmøde
Som bekendt har PLO-Nordjylland det forløbne år – på linje med PLO-Syddanmark og PLO-Midtjylland – forhandlet med regionen om en modernisering af Lægevagten.
Både i Midtjylland og i Syddanmark er man nu lykkedes med at indgå en aftale. PLO-Nordjylland håber og satser på, at vi i løbet af februar vil være i stand til at indgå en aftale med Region Nordjylland.
På den baggrund indkaldes hermed til medlemsmøde:
Tirsdag den 7. marts 2023 kl. 17.00-19.00 - det fysiske møde afholdes I Aalborg Kongres og Kulturcenter "Det Lille Teater", Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Dagen før mødet udsendes en e-mail med link, hvor fra mødet kan streames. E-mailen vil ligeledes informere om, hvordan der kan fremsendes skriftlige spørgsmål, som vil blive læst op i salen.
Jeg håber mange har tid og lyst til at deltage.
Med venlig hilsen
Charlotte Lønskov Jensen
Formand PLO-Nordjylland