Kampen for en røgfri fremtid handler om mere end cigaretter

Debatindlæg af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Bragt i Politiken, den 4. juli 2019

Under valgkampen blev prisen på en pakke cigaretter det konkrete omdrejningspunkt for debatten om den strukturelle forebyggelse. Det er opmuntrende at se, at de fleste politiske partier er indstillet på at hæve prisen, et forebyggelsestiltag, som vi ved er effektivt, særligt over for de unge.

Højere priser vil få tilgangen af nye rygere til at falde, det ved vi fra erfaringer fra de mange andre lande, som allerede har sat deres priser op på cigaretter. Det kræver dog, at prisen hæves markant, og at prisstigningen ikke holdes til et par kroner.

Lægeforeningen ser gerne, at vi kommer helt op på 90 kroner. Det er der brug for, hvis vi på længere sigt skal nedbringe antallet af rygere.

Men højere priser på cigaretter må ikke stå alene.

Tiden er inde til, at vi får en national plan med lovgivning for alle tobaks- og nikotinholdige produkter, herunder med placering under disken, neutrale emballager og røgfri skoletid på alle grundskoler og ungdomsuddannelser. En koordineret indsats er det allermest effektive forebyggelsestiltag. Og der er brug for en effektiv indsats nu.

Der er en reel risiko for, at flere børn og unge udvikler afhængighed til nikotinholdige produkter

Tallene taler deres tydelige sprog: 13.600 danskere dør af rygerelaterede sygdomme hvert år, og for første gang i 20 år er antallet af rygere steget. Vi er slet ikke i mål med den forebyggende indsats, og det rammer blandt andet børn og unge.

På trods af at man i 2008 hævede aldersgrænsen for køb af cigaretter til 18 år, svarer 26 procent af 15-årige piger og 31 procent af drengene i den nyeste skolebørnsundersøgelse fra 2018, at de har prøvet at ryge. 17 procent af de 15-årige piger og 30 procent af drengene har prøvet e-cigaretter. Vi ved også, at 40 børn og unge begynder at ryge hver dag.

En samlet plan er vigtig nu, fordi der er en reel risiko for, at flere børn og unge udvikler afhængighed til nikotinholdige produkter, der markedsføres som et alternativ til traditionelle cigaretter, men er vidt udbredt blandt unge – også unge, som ikke har røget smøger.

Det er forbudt at sælge og reklamere for snus i Danmark. Men lovgivningen undtager tobaksprodukter, der er beregnet til at blive tygget, selv om tyggetobak ikke adskiller sig fra snus andet end ved måden, det er skåret på, og at det skal tygges for at frigøre nikotinen.

Et af de nyeste produkter på markedet er et tobaksfrit nikotinprodukt, der ligesom snus kommer i små poser og prismæssigt ligger på samme niveau som cigaretter. Det markedsføres af influencers på Instagram og kan bestilles over nettet eller tages med fra 7-Eleven sammen med en pose pølsehorn. Det gør det alt for nemt for unge at blive fanget i nikotinafhængighed.

Smagsvarianter som citrus og strong apple mint kan lyde tillokkende og skjule det faktum, at der er tale om et produkt, der indeholder store mængder af nikotin. Desværre er produktet ikke dækket af nuværende lovgivning, fordi det ikke indeholder tobak, men det ændrer ikke ved, at nikotin er voldsomt afhængighedsskabende, og at vi endnu ikke kender konsekvenserne af et længerevarende indtag.

For både snusprodukter og e-cigaretter gælder det, at vi risikerer, at en helt ny gruppe bliver afhængige af nikotin. Unge, der starter med de produkter og altså ikke erstatter tobak med et mindre skadeligt alternativ.

Det er nu, politikerne skal tænke langsigtet for at sikre vores børn og unge en røgfri fremtid.

Det kræver en strategi for rygeforebyggelse i Danmark, der starter med lovgivning, der er på omgangshøjde med virkeligheden. Alle tobaks- og nikotinprodukter bør omfattes af lovgivning på området.