Kære politikere, lad sygehusene beholde gevinsten ved øget produktivitet

Leder bragt i Ugeskrift for Læger den 6. februar 2017
Af Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

Er to procents ekstra produktion for nul kroner o.k. at bede om? Svaret er ja, hvis man spørger Finansministeriets embedsmænd. Her er man vant til at jonglere med enorme beløb i statslige budgetter, og små procentsatser fylder ikke meget i en mellemregning om sygehusenes økonomi.

Men uden for ministeriets mure er oplevelsen en helt anden, mildt sagt. Her hører vi år efter år efter år om disse to procent – som skal leveres uden ekstra penge – og faktum er, at de summer op. Ikke kun i et teoretisk regnestykke. Men ude i virkeligheden. Herude, hvor der er patienter.

Kære politikere, det er ikke for sjov, at sundhedsprofessionelle i de seneste måneder meget klart har meldt ud, at de ikke længere kan stå inde for kvaliteten på deres afdeling. Læger, jordemødre, lægesekretærer, sosu-assistenter, sygeplejersker og andre har sendt en stærk og entydig besked til regeringen og partierne: drop to-procentskravet.

Kravet om en årlig produktivitets-vækst på to procent har voldsomme effekter, fordi det bare bliver ved og ved. Fastholder man f.eks. kravet i en 20-årig periode, betyder det, at sygehusene samlet set skal levere ca. 50 procent flere behandlinger for de samme penge.

Faktisk er kravet om to procents ekstra produktivitet over det dobbelte af den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i dansk økonomi som helhed. Det ligger langt over den private sektors vækst, som kun er på 1,1 procent i gennemsnit. At kræve, at sygehuse – som behandler og plejer mennesker – år efter år skal have en meget større produktivitetsvækst end den, som man præsterer på en fabrik med tandhjul og møtrikker, giver ikke mening. Sygehuse arbejder med mennesker, og det sætter f.eks. grænser for, hvad der kan automatiseres.

Kære politikere, der er brug for, at I tør tage livtag med denne udfordring og tænke i nye modeller for styring af økonomien. Vi har ikke forventning om, at midlerne vil flyde ubegrænset. Selvfølgelig ikke.

Men vi vil opfordre til, at sundhedsvæsenet kan arbejde med nye måder at tænke økonomi og kvalitet sammen på. F.eks. ved fortsat at kræve produktivitetsforbedringer – uden at sætte tal på – og at give sygehusene lov til at beholde gevinsten til f.eks. nye behandlingsformer.

Vi er klar til at diskutere andre modeller, hvis der er politisk vilje til at gå nye veje. Men vi vil advare mod at ignorere signalet fra sundhedsprofessionerne og blot fortsætte som hidtil. Der er akut brug for nye tanker om, hvordan sygehusene skal styres. Vi foreslår helt konkret, at Folketinget indfører en pause for krav om produktivitetsstigninger i de kommende økonomiforhandlinger, som sætter rammerne for sundhedsvæsenets økonomi. Det vil være
et vigtigt signal til de mange sundhedsprofessionelle, som har brug for et håb om, at der vil ske forbedringer.

Sygehusene har gennem de seneste år præsteret en imponerende vækst i produktiviteten. Der er blevet tænkt i nye måder at arbejde på, omorganiseret og rationaliseret. De frugter er plukket. Nu er det tid til at skrue ned for produktivitetsstrategien og skrue op for indsatser, der kan skabe reelle resultater for patienterne. Bedre kvalitet i behandlingen, forebyggelse af sygdom og større sammenhæng i sundhedsvæsenet. Det er intelligente og langtidsholdbare veje til mere sundhed for pengene.

Leder bragt i Ugeskrift for Læger nr. 3/2017.