Jobsøgning i det private

Jobsøgning i det private erhverv kræver grundig forberedelse. Det er en fordel at have en strategi og en tidsplan for jobsøgningen, og du skal være god til at sælge dig selv.

Få tips til at afsøge dine interessefelter, lave research og udvide dit netværk, så du bliver klogere på, hvad du skal highlighte, når du søger job i det private.

Indhold
Strategi for din jobsøgning 
Sådan finder du jobbet 
Research 
Brug dit netværk og de sociale medier 
Afklar dine kompetencer 
Opret jobagenter 
Målret din skriftlige ansøgning 
Selve ansøgningen 
Den uopfordrede ansøgning 
Det klassiske cv 
Jobsamtalen
Jobsøgningskurser og sparring

Strategi for din jobsøgning

Jobsøgning kræver grundig forberedelse, og det er en fordel at have en strategi og en tidsplan.

Strategien

Strategien handler om, hvad du vil søge, og hvor du vil søge. Din strategi kan omfatte en satsning på flere områder. Det er en god begyndelse at researche på brancher og virksomheder/organisationer og bruge – og udvide - dit netværk og deltage i relevante workshops, konferencer og gå-hjem-møder (fx dem Yngre Læger holder). Formålet er, at du får inspiration fra andre til din videre afsøgning, og at du får udbygget dit netværk af personer, du kan trække på i din research på jobmarkedet.

Tidsplanen

Du anbefales at lægge en plan for, hvad du skal have nået inden for fx de næste tre måneder. Tidsplanen kan typisk omfatte branche(r), research, netværksopbygning og søgestrategi. Efter de tre måneder må du tage din strategi og tidsplan op til revision og beslutte, om du skal satse anderledes, hårdere eller kaste dig over nye søgefelter. For hvis din strategi ikke virker, må du prøve noget andet.

Du skal brænde for det

Jobsøgning handler om at søge til noget – og ikke væk fra noget, forstået således, at det er svært at overbevise en kommende arbejdsgiver om, at du skal være næste nyansættelse, hvis arbejdsgiveren kan mærke, at du søger et nyt job for at komme væk fra et arbejde, du ikke bryder dig om.

Det er med arbejde som med kærlighed. Vi vil vælges, fordi vi er dem, vi er – og ikke fordi den udkårne ikke kunne få andre. Du skal derfor vise, at du brænder for ansættelse i lige netop den branche, virksomhed, afdeling, du søger til. Det er et must – og det kan du bedst, hvis du har sat dig ind i, hvad det er, arbejdspladsen beskæftiger sig med, og du har en nogenlunde klar forestilling om, hvad det er, du primært skal arbejde med i den kommende stilling, for det er forudsætningen for, at du kan artikulere, hvorfor du gerne vil ansættes i den pågældende stilling - og hvad det er, du kan bidrage med til bundlinjen.

I det følgende får du nogle ideer og tips til, hvordan du kan afsøge dine interessefelter, og hvordan du laver research og udvider dit netværk, så du bliver klogere på, hvad du skal highlighte i en kommende ansøgning. 

Sådan finder du jobbet 

Research er vigtigt og er første led i jobsøgningsstrategien, fordi research på nye områder giver dig den nødvendige viden, du skal have for at finde ud af, om en bestemt branche eller en specifik virksomhed overhovedet er noget for dig. Det giver dig overblik over den del af jobmarkedet, du finder interessant, og det klæder dig på til at gå i gang med at netværke.

Start med at google

Start derfor med at google brancher eller virksomheder, du måtte have interesse for.

Du kan også benytte nedenstående links til at komme i gang med at finde ud af, hvad der kunne være noget for dig.

Interesseorganisationer

Lægemiddelindustrien – www.lif.dk

Medicoindustrien – www.medicoindustrien.dk

Dansk Industri – www.di.dk

Dansk Erhverv – www.danskerhverv.dk

IT-Branchen under Dansk Erhverv – www.itb.dk

Interesseorganisationerne omfatter størstedelen af større virksomheder og konsulenthuse i Danmark. Brug de forskellige links til at finde ud af, hvad det er for brancher, der organiseres de forskellige steder. Find oversigten over deres medlemsvirksomheder, så du får overblik over, hvilke virksomheder, der er inden for branchen i Danmark, ligesom du kan gå ind på de enkelte virksomheders hjemmesider.

Mange af virksomhederne er medlemmer af mere end én interesseorganisation, og de vil derfor figurere flere steder.

Andre interessante links

Folkelige organisationers udviklingsarbejde – www.globaltfokus.dk

FN- organisationerne – www.un.dk

World Health Organization - www.who.int

Organisationer inden for bæredygtig udvikling - www.bu.dk

Håndværksrådet – www.hvr.dk

Dansk Iværksætterforening – www.d-i-f.dk

Mødested for iværksættere – www.amino.dk

Research 

Når du har lagt en strategi for, hvilke brancher, virksomheder eller organisationer, du vil koncentrere dig om, handler det om at få viden om dit fokusfelt.

Brug nettet

Find ud af så meget som muligt ved hjælp af nettet, så du bliver klædt på til at bruge dit netværk klogt og fremadrettet.

Det vil sige, at du via din research finder ud af, hvad der er interessant, og - vigtigt - hvad du ikke kan få at vide ved et simpelt opslag på nettet. På den måde trætter du ikke dit netværk med spørgsmål, du selv kunne have fundet frem til, og du bliver i stand til at fremstille dig som en vidende og interessant person, der har en oprigtig interesse i området. Alt andet lige vil dit forarbejde gøre det lettere for dig at få svar på de essentielle spørgsmål i forhold til din jobsøgning, og du vil fremstå som en intelligent ansøger med oprigtig interesse for området.

Når og hvis du har fundet ud af, at en bestemt organisation eller virksomhed i din optik er interessant, er det en god ide at sørge for at indhente relevante oplysninger, som du måske - måske ikke - får brug for, når du på et tidspunkt retter kontakt til en ressourceperson i organisationen/virksomheden. Der er masser af oplysninger at hente på virksomhedernes hjemmesider, og det forventes, at du har et nogenlunde overblik over følgende emner:

  • Ejerstruktur og virksomhedskultur
  • Hvad beskæftiger de sig med og hvad er deres produkt(er) – materielle som immaterielle?
  • Hvad er markedsbetingelserne?
  • Konkurrenter?
  • Styrker, svagheder, muligheder og trusler

Det er langt fra sikkert, at du kommer til at runde disse områder, når du tager kontakt med en ressourceperson fra netværket eller potentiel ny arbejdsplads, men researchen klæder dig på i forhold til din egen afklaring, om arbejdspladsen er interessant for dig. Det giver dig mulighed for at vise, at du har forstået, hvad det er for et marked, virksomheden agerer på, og det vil lette din vej til yderligere oplysninger af specifik interesse for dit arbejdsfelt.

Det kan lyde omfattende med research – og det er det sandsynligvis også første gang, du kaster dig over det. Men allerede anden gang du går i gang med at researche på en bestemt virksomhed eller branche, har du træningen, og du ved derfor, hvad det er relevant at undersøge nærmere.

Brug dit netværk og de sociale medier

Research og netværk hænger uløseligt sammen og foregår sideløbende. Nogle gange er netværket en forudsætning for overhovedet at kunne komme videre med sin research. Andre gange er god og grundig research en forudsætning for at kontakte ressourcepersoner i netværket, fordi disse forventer, at du selv i forvejen har gjort det grundlæggende arbejde og indhentet basale informationer. Det må du vurdere fra situation til situation.

Det at bruge netværket har samme formål som research. Det handler om at blive klogere i forhold til din jobsøgning. Når du har lavet den research, der er nødvendig for at kunne stille de rigtige spørgsmål, kan du gå i gang med at bruge dit netværk. Så det handler om at stille de spørgsmål, du har brug for svar på for at blive mere klar på dit søgefelt og mere målrettet i din jobsøgning. 

Men hvordan kommer du i gang med at bruge netværket?

Kortlæg netværket

Dit netværk er sandsynligvis større, end du selv tror. Til at finde ud af dette er det en god ide at starte med at kortlægge dit netværk. Hvem kender du? Inddel fx dit personlige netværk i:

  • Private relationer
  • Relationer fra studietiden og kurser
  • Arbejdsrelationer
  • Relationer fra fritiden: sport, foreningsarbejde, forældre i børnenes institutioner mv.

Vær endvidere bevidst om, at relationer både kan være aktive, være i brug ved specielle anledninger lige som de kan være sovende. Måske skal du kontakte nogen fra det sovende netværk, fx gamle studiekammerater, fordi du ved, at de har insiderviden om et område, du gerne vil afsøge. Eller måske skal du have fat i en forælder på datterens svømmehold, som du ad omveje har hørt ved noget om…?

Tænk også over, at dit samlede netværk kender en masse personer, som du via dit netværk kan komme i kontakt med. Hvis din fætter arbejder som fotograf i Novo, så kan han givet skaffe dig relevante forbindelser ind i Novo. Med andre ord: gå grundigt til værks, der er uden tvivl guld at grave frem.

Netværk – hvad giver det?

  • Viden om arbejdsmarkedet fra personer, der aktuelt befinder sig i jobfunktioner, der er interessante for dig
  • En konkret forståelse for de arbejdsopgaver, der skal løses i en given jobfunktion. Kan du i en ansøgning vise, at du forstår jobfunktionen (uden nødvendigvis at have konkret erfaring med det), er du kommet langt
  • Sparring på strategi for overgang fra klinikken til arbejde uden for klinikken fra personer, der har viden om området
  • Ideer til andre interessante brancher, organisationer eller virksomheder, som du ikke selv kendte til
  • Netværket kan også guide og formidle dig videre til relevante aktører i deres eget netværk.

Netværkets formåen

Netværk kan bruges til at skaffe informationer, som du kan bruge fremadrettet i din afklaring og til din jobsøgning. Det kan åbne døre og hjælpe dig på et job. Men brug ikke netværket til at skaffe dig direkte i job. For det første er det misbrug af netværket, for det andet kan du risikere at lukke ned for en god netværksforbindelse, for det tredje smager det for meget af nepotisme. Du skal selv gøre arbejdet og sælge dig klogt til en kommende arbejdsgiver.

Du vil sandsynligvis også selv opleve at blive brugt som netværksperson af andre, der gerne vil have andel i din viden og dit kendskab inden for dit nuværende arbejdsfelt. Del ud af din viden, så du også hjælper andre på vej. Det betyder noget for dit omdømme, og det vil ofte vise sig at være en fordel, at du selv er en givende netværksperson.

De sociale medier

Sociale medier er en uundværlig del af din netværksskabelse. Som læge kender du sandsynligvis til brugen af Facebook, men til netværk i forbindelse med jobsøgning uden for klinikken er LinkedIn særdeles brugbart. Det er det mest brugte professionelle sociale netværk i verden med over 100 millioner brugere, og de fleste har en lang eller mellemlang uddannelse. På LinkedIn kan du søge efter relevante personer, og mange virksomheder bruger LinkedIn aktivt i ansættelsesprocessen. Derfor: opret en profil på LinkedIn. Jo før, jo bedre.

Profil på LinkedIn

Hvis du googler ”oprettelse af LinkedIn profil” vil du blive præsenteret for flere gode og omfattende guides til, hvordan du opretter din profil, og hvordan du aktivt bruger LinkedIn som søgeredskab. 

Her skal blot nævnes, at du optimerer din LinkedIn profil ved at investere tid i nøje at udvælge, hvad der skal stå om dig på LinkedIn. Her får du mulighed for at præsentere, hvad du kan og hvad du vil med din karriere, så giv en præcis beskrivelse af dig selv.

Vær specielt opmærksom på, hvad du skriver i din overskrift og dit summary. Det indebærer at du nøje overvejer, hvad det er for nøgleord, du vil sætte på dig selv. Det gælder både de faglige, de generelle og de personlige kompetencer. Tænk på at din profil skal være dit personlige, elektroniske visitkort. For at få inspiration kan du evt. starte med at tjekke, hvordan andre præsenterer sig selv.

LinkedIn er også et fortrinligt søgeredskab til at søge på personer såvel som brancher, virksomheder og organisationer. Søger du fx på ordet ”læger”, vil du få en liste med dine egne kontakter på LinkedIn, der er læger. Du vil også få adgang til dine kontakters kontakter til andre læger, og igen disse lægers kontakter til flere læger. 

Hvis du i søgefeltet skriver en bestemt virksomhed, vil du kunne finde generelle oplysninger om virksomheden, og du vil kunne se, hvem af dine LinkedIn kontakter i 1. og 2. led, der er ansat på virksomheden. Du vil også blive præsenteret for ledige job i virksomheden. LinkedIn giver dig således både adgang til og overblik over informationer, viden og relationer.

Ligesom du kan søge oplysninger på LinkedIn, kan du også findes på LinkedIn, fx af arbejdsgivere. Så sørg for løbende at opdatere din profil, så du undgår at blive sorteret fra i forbindelse med en virksomheds eventuelle rekrutteringsproces, hvor du har en oplagt interesse i at blive kontaktet.

Afklar dine kompetencer

Kompetencer skal være reelle og ikke kun formelle. Et uddannelsesniveau eller en stillingsbetegnelse er ikke et udtryk for en kompetence. Men dine formelle kvalifikationer bliver omsat til kompetencer, når de praktiseres.

Sæt ord på dine kompetencer

Afklaringsprocessen starter med at sætte ord på egne kompetencer. Når du er afklaret om dine kompetencer, har du større bevidsthed om, hvad du kan, og hvad du har at tilbyde. Kompetenceafklaringen giver med andre ord en mental rygrad, der gør dig sikker på, hvad du kan, og hvordan du gerne vil anvende dine færdigheder.

Uanset hvilken branche, du søger til, skal du præsentere dig målrettet i forhold til, hvad du i din research (og via netværket) har fundet ud af, der er behov for i den givne branche eller i den specifikke virksomhed. Det handler om, at du er taktisk og vælger at præsentere de kompetencer, du har analyseret dig frem til, er de mest efterspurgte det pågældende sted.

Ledetråde

Her kommer nogle generelle ledetråde, som du selv kan supplere med din specifikke viden om ansættelsesstedet:

  • Hold fast i din faglighed – og kombiner med forretningsforståelse
  • Fasthold et højt fagligt niveau og oprethold en god værktøjskasse
  • Vær bevidst om og træn dine personlige egenskaber
  • Vær nysgerrig efter andres faglighed og viden og vis, at du er interesseret i at lære mere
  • Bliv bedre til formidling, præsentation og sprog, især engelsk. Du skal kunne kommunikere ubesværet over hele verden

Det lægger arbejdsgiveren vægt på

Undersøgelser viser, at virksomhederne - ud over den faglige spidskompetence - lægger vægt på følgende generelle og personlige kompetencer:

  • Analytisk kapacitet, abstraktionsevne og kreativ tænkning
  • Evne til at skabe gode resultater
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt
  • Selvstændighed og initiativ/selvledelse
  • Gode sociale evner – særligt i forbindelse med samarbejdsrelationer
  • Evne og villighed til konstant læring og udvikling
  • Social intelligens, intelligens, fornuft og forretningssans
  • Initiativ, hårdt arbejde, engagement og energi
  • Styrke og mod til at forsvare egen mening
  • Holistisk tankegang, men samtidig resultatorienteret
  • Loyalitet, samvittighedsfuldhed og dømmekraft
  • Struktur, engagement og humor i jobbet
  • Forretningsforståelse – kunne tænke og handle ud fra virksomhedens værdier og interessenternes behov

Brug listen som inspiration til at finde frem til din værktøjskasse.

Få overblik over hvad du kan tilføre af værdi

Din opgave med kompetenceafklaringen er at skabe overblik over, hvad du kan tilføre af værdi til et kommende ansættelsessted. Det er det, du vil blive ansat på. Og hvis du ikke kan og tør sige eller skrive, hvad det er, du er god til, hvordan skal andre så kunne gennemskue det.

Fremgangsmåden er at arbejde systematisk med mønstergenkendelse, hvor du ser på alle de opgaver, du har løst i løbet af dit arbejdsliv, din studietid, dine studiejobs, organisations- og tillidshverv samt dine fritidsbeskæftigelser.

Hvad er det for resultater, du har skabt, og hvordan kom du frem til resultatet? Hvilke kompetencer har du benyttet dig af, og hvilke er særligt kendetegnende for dig? Tænk både i specifikt faglige som generelle og personlige kompetencer. Pluk eventuelt i ovenstående liste, og går du i stå, så tal med andre om det og få deres input til, hvad det er for kompetencer, der kendetegner dig. Går du stadig i stå, så læg det væk for en stund og lad det rumle i baghovedet et par dage. Skriv så meget ned som overhovedet muligt for at fastholde det – også selvom det synes banalt. Betragt det som noter til dig selv, så du kan få sat ord på så mange kompetencer som muligt.

Kompetenceafklaringsprocessen vil måske også åbne op for nye arbejdsområder, fordi du bliver opmærksom på tidligere arbejdsfelter, der gav dig energi. Det kan være med til at give dig et fingerpeg om, hvad det er for kompetencer, du skal vægte i din kompetenceprofil. Og det kan være med til at åbne dine øjne for andre jobsøgningsfelter end dem, du hidtil har fokuseret på.

Opret jobagenter 

Ligesom du kan oprette en jobagent på sundhedsjobs.dk, kan du også oprette jobagenter på branche- eller uddannelsesorienterede jobdatabaser. Der er flere store jobdatabaser, der dækker markedet bredt, fx disse:

En googlesøgning vil bringe dig tættere på specifikke søgefelter.

Fælles for de tre jobdatabaser er, at du kan oprette en simpel jobagent, hvor du fx opretter dig som interesseret i lægemiddelindustrien i hele Danmark.

Derudover kan du også oprette en jobagent, som virksomhederne kan søge i for at finde egnede kandidater til en stilling. Det indebærer, at du opretter et cv i jobdatabasen. Fremgangsmåden vil fremgå af den enkelte jobdatabase.

Her gælder samme overvejelser som ved LinkedIn - se mere under Brug dit netværk og de sociale medier. Overvej grundigt, hvordan du præsenterer dig selv, så du med udgangspunkt i dine jobønsker og kompetenceprofil får præsenteret dig optimalt.

Målret din skriftlige ansøgning

Ansøgningen skal være målrettet og specifikt give svar på, at du har forstået, hvad stillingen går ud på. Du skal vise, at du har tjek på, hvad det er for arbejdsopgaver, du skal løse. Og du skal have kommunikeret, at du lever op til de vigtigste af de kompetencekrav, der er listet i stillingsopslaget.

Stillingsopslaget

De fleste stillingsopslag er bygget over tre hovedafsnit:

  • Beskrivelse af arbejdsopgaver
    - i afdelingen
    - til den kommende medarbejder
  • Ønsket kompetenceprofil
  • Profiloplysninger om virksomheden

samt et afsnit med oplysninger om ansættelsesforhold.

Analyser opslaget

Start med at afdække jobprofilen i stillingsopslaget ud fra devisen at en god ansøgning kræver viden om:

  • faget
  • arbejdsstedet
  • stillingen
  • forventningerne til ansøgeren

Pluk i nedenstående liste og undersøg fx:

  • Hvad går jobbet ud på - helt konkret hvad består de enkelte arbejdsopgaver i?
  • Hvem skal jeg samarbejde med og om hvad?
  • Hvilke arbejdsopgaver skal jeg varetage selvstændigt?
  • Hvordan er arbejdsformen? F.eks. balancen mellem det udadvendte og det analyserende?
  • Organisatorisk placering? Hvem refererer jeg til?
  • Hvilke kompetencer kræver stillingen? IT-mæssigt? Personligt? Osv.
  • Hvordan er virksomhedskulturen, omgangstonen, dresscode?
  • Hvordan er HR-politiken? Fleks, fryns, familievenlighed osv.
  • Organisationsdiagrammet – hvordan ser det ud?

Herefter har du et godt fundament for at analysere:

  • Hvilke krav stiller jobbet? Og hvilke er de vigtigste?
    - kan du/vil du honorere disse?
  • Hvilke udfordringer ligger i jobbet?
    - find de vigtigste, og vurder hvilke krav de stiller til dig
  • Tre ting der kan få dig til at søge
    - vægt dine motiver til at søge jobbet
  • Din kompetenceprofil vs. jobprofilen
    - passer de sammen? Hvilke ”huller” kan hurtigt dækkes, hvilke kan ikke dækkes?

Du er nu klædt på til at skrive en ansøgning, hvor du svarer på de spørgsmål, der er i stillingsopslaget vedrørende arbejdsopgaver og ønsker til ansøgerens kompetencer.

Selve ansøgningen

Selve ansøgningen - følgebrevet til dit cv - skal være udtryk for, hvad du gerne vil i fremtiden med netop den stilling. Du skal samtidig helst eksponere det match, du ser mellem jobbeskrivelsen og din kompetenceprofil. Tænk på ansøgningen som fremadrettet i forhold til den konkrete stilling og cv´et som en bagudrettet dataliste over, hvad du hidtil har præsteret.

Målet er at komme til samtale

Målet med din ansøgning er at komme til samtale. Det fordrer, at du på skrift evner at præsentere dig selv som et svar på virksomhedens behov. Tænk billedligt talt på, at du har fået et brev fra en god ven, der er langt borte, og I har ikke set hinanden i lang tid. Vennen efterspørger svar på en masse forhold, som han eller hun ikke er opdateret på. I det personlige brev til vennen er det naturligt, at du svarer på spørgsmålene. Gør det samme her:

  • Kommuniker, at du har forstået, hvad du primært skal arbejde med.
  • Server på et sølvfad, at du har kompetencerne til at honorere de vigtigste arbejdsopgaver.
  • Undgå flosker og kom i stedet med konkrete svar på, hvordan du vil gribe fat på kerneområderne, og sørg for at få beskrevet dine kompetencer undervejs i ansøgningen i stedet for at slutte ansøgningen af med en lang opremsning af dine fortræffeligheder. Du skal evne at sælge dig selv uden at være popsmart.

Find de vigtigste opgaver i jobbet

På baggrund af din research skal du analysere stillingsopslaget og derved finde ud af, hvad der er de essentielle opgaver i jobbet. Det giver dig mulighed for bedre at:

  • Motivere din ansøgning
  • Sætte arbejdsopgaverne i lige netop virksomheden/organisationen/uddannelsesstedet i centrum - og tage udgangspunkt i dem
  • Fokusere på arbejdsopgaverne
  • Ventilere de relevante kompetencer

Skabelon til ansøgning

Du kan fx bygge din ansøgning over denne skabelon:

  1. Hvorfor søger du stillingen?
    Skriv hvad der er din lyst og motivation.
  2. Hvad gør dig kvalificeret til stillingen?
    Kom med argumenter for, hvorfor de skal vælge dig.
  3. Hvad er dit mål med stillingen?
    Det kan være de udviklingsmuligheder, du ser.
    Det kan være kvalificerede bud på løsning af arbejdsopgaver.
  4. Nævn undervejs i ansøgningen arbejdsstedet. Det er ikke nok med modtagerfeltet. Det skal fremgå, at ansøgningen er målrettet kun det sted.

Selvfølgelig kan du i udgangspunktet ikke honorere alle krav i stillingsopslaget, men hvis du matcher hovedopgaverne, er du godt stillet. Er du mindre kompetent i forhold til sekundære arbejdsopgaver i opslaget, så formuler, at du er god til at lære og gerne kaster dig over nye udfordringer. Under alle omstændigheder vægter det til din fordel, at du i ansøgningen kan vise, at du forstår jobfunktionen, også selvom du ikke nødvendigvis har konkrete tilsvarende erfaringer.

Start med et udkast

Lav eventuelt et udkast, hvor du beskriver dig selv som fantastisk ud over det normale. Gerne så meget, at du nærmest bliver flov over dig selv. Læg så ansøgningen væk en dags tid. Næste dag fjerner du de mest anmassende superlativer og viser resultatet til en god sparringspartner. Du vil sandsynligvis blive mødt med den bemærkning, at du undervurderer din arbejdskapacitet og underspiller dine kompetencer.

Graduer dine kompetencer

Når du beskriver dine kompetencer, er det hensigtsmæssigt at skalere dit kompetenceniveau. Der er pokker til forskel mellem nedenstående formuleringer, og som det i øvrigt gør sig gældende i stillingsopslaget, kan du ligeledes fint graduere dine kompetencer, så du undgår at blive fanget af skriveskræk.

Skalering af kompetencer – fra det ganske uforpligtende til indgående erfaring med:

  • Interesse for …
  • Kendskab til …
  • Deltaget i …
  • Beskæftiget mig med …
  • Erfaring fra …
  • Uddannelse inden for …
  • Arbejdet med …
  • Flere års erfaring med …
  • Undervist i/rådgivet om …
  • Ledelseserfaring med …
  • Ledet afdelingen for …

Opsamling og tjek af din ansøgning

  • server dig selv på et sølvfad
  • smiger er gennemskueligt, men det virker
  • svar på opslaget
  • demonstrer, at du forstår den virkelighed, du skal arbejde i
  • forhold dig eksplicit til de listede arbejdsopgaver
  • vis at du er motiveret
  • nævn arbejdsstedet undervejs i ansøgningen. Det er ikke nok med modtagerfeltet. Det lugter for meget af copy paste fra tidligere ansøgninger
  • både cv og ansøgning skal være målrettet præcis til den stilling, du søger
  • i indledningen skal du eksponere, at du gerne vil stillingen/arbejdsstedet
  • i ansøgningen skal du vise, at du har de fornødne kompetencer (fagligt, generelt, relationelt og personligt).

Hvor lang skal ansøgningen være

Du har sikkert hørt, at en ansøgning ikke må være på mere end svarende til 1 A4-side. Det er en fin tommelfingerregel. Men det vigtigste er indholdet. Og har du relevante informationer at byde ind med, så spiller det ikke den store rolle, at ansøgningen bliver en smule længere. Men sørg for et overskueligt layout.

Den uopfordrede ansøgning

Mange job i dagens Danmark besættes uden forudgående opslag, bl.a. fordi de besættes via HR-afdelingernes søgen efter egnede kandidater på LinkedIn, eller fordi de besættes gennem netværket.

Den uopfordrede ansøgning er noget anerledes end ansøgningen på et opslag, fordi vellykket uopfordret jobsøgning kræver, at du har sat dig ind i, hvilken arbejdskapacitet virksomheden eller organisationen potentielt måtte få brug for på sigt. Og det inden virksomheden eller organisationen selv finder ud af det, for så slår de stillingen op eller søger i de sociale medier efter passende kandidater. Derfor hænger den uopfordrede ansøgning uløseligt sammen med research og netværk.

Der er flere forskellige fremgangsmåder, når det gælder uopfordret jobsøgning. Og du må finde din stil tilpasset det arbejdssted, hvor du søger uopfordret. Nogle vælger at ”skyde med spredehagl” og sende enslydende uopfordrede ansøgninger ud til et større antal relevante ansættelsessteder. Andre – og det er den metode, der vil blive omtalt her – vælger at gå grundigt til værks og sende uopfordrede ansøgninger i de tilfælde, hvor de via deres netværk har fundet ud af, at der er potentielle interessante jobåbninger.

Plej dit netværk

Tilbage til research og netværk. Jo mere du er aktiv og bruger dit netværk, jo flere relationer vil du opbygge. Det siger sig selv, at kontakterne i netværket skal behandles ordentligt. Fx er det god tone at takke en kontakt, der har givet sig tid til at tale med dig på din foranledning. Og et positivt indtryk af dig betyder, at du kan vende tilbage for yderligere oplysninger, eller måske lige frem bliver nævnt i forbindelse med en kommende ansættelse.

Spørg ind til kommende projekter

Bruger du netværket aktivt og taktisk klogt, vil du sandsynligvis fra tid til anden høre om kommende projekter, som skal til at starte. Spørg ind til disse og find ud af, om der er arbejdsopgaver, du vil kunne løfte. Er svaret positivt, og er det arbejdsopgaver, du er interesseret i, så handler det om research og netværk i tredje potens, fordi du skal have aktiveret netværket for at finde ud af, hvem der kan give dig yderligere oplysninger om:

  • Hvornår projektet eventuelt skal gå i gang?
  • Hvorfor projektet er interessant?
  • Hvad du vil kunne bidrage med til projektet?
  • Hvem der kan være relevant kontaktperson i virksomheden?

Kontaktbrevet

Når du føler dig klædt godt på og klar til at kontakte den relevante ressourceperson i virksomheden, kan du vælge at skrive en uopfordret ansøgning til vedkommende.

Den uopfordrede ansøgning kan have karakter af et kontaktbrev, hvor du skriver, at du har hørt om den spændende opgave, at du ser den som væsentlig og at du gerne vil bidrage med din arbejdskapacitet. Slut af med at skrive, at du kontakter vedkommende inden for den næste uges tid for at aftale et møde. Du må aldrig overlade initiativet til arbejdsstedet. Selvom du fremstår som en god arbejdskraft, så vil en travl arbejdsdag som oftest betyde, at din mail ender med at blive slettet. Det er dit ansvar at følge op på den uopfordrede henvendelse.

Kontaktbrevet er typisk kortere end en ansøgning, gerne ikke længere end hvad der kan overskues på skærmen. Det vigtige er, at du får kommunikeret, at virksomheden har gang i en spændende udvikling, og at du har noget væsentligt at bidrage med, hvilket du gerne vil uddybe i en kommende samtale. Du kan overveje at vedhæfte dit cv målrettet det konkrete projekt.

Tag disse råd til dig:

  • Du skal kommunikere, hvad du kan, og hvad du kan tilføre virksomheden
  • Grundig research
  • Perspektiver dine kompetencer i forhold til virksomhedens behov
  • Lad være med at putte dig - mange akademikere har svært ved at trutte i egen trompet
  • Gør dig bemærket på en positiv måde
  • Du må gerne være utraditionel, bare du er seriøs
  • Hav noget på hjertet, når du henvender dig
  • Du ved mere, end du tro - tro på det
  • Behold initiativer og følg op på din henvendelse.

Det klassiske cv

Dit cv er en vigtig del af din jobsøgning, og det er en god ide at lægge et grundigt arbejde i at få opbygget et cv, der giver et godt billede af dig. En løbende ajourføring er ligeledes nødvendig, så du hele tiden har et opdateret cv, der indeholder alle dine væsentlige data og kompetencer.

Ved en ansættelsesrunde vil de forskellige deltagere i ansættelsesudvalget sortere ansøgerne på forskellig vis. Nogle læser ansøgningerne først og sorterer ansøgerfeltet på baggrund af ansøgningen. Andre bruger cv´et som sorteringsredskab.

Samtidig – og måske lidet opmuntrende – bruger ansættelsesudvalget ofte ret kort tid på at skimme ansøgerfeltet igennem. Så meget desto mere er det formålstjenligt, at du har arbejdet grundigt med begge dokumenter (både med hensyn til indhold og overskuelighed, læs: layout), og at du har målrettet både ansøgning og cv, så du tydeligt pinpointer de oplysninger om dig, der har interesse set i relation til den aktuelle stilling.

Med hensyn til faktuelle data, fx uddannelsesforløb og relevante ansættelser, så udarbejdes det klassiske cv med omvendt kronologi. Det vil sige, at det nyeste står først.

Brutto-cv

Når du starter på at lave et cv, så tænk på det som et brutto-cv, der skal indeholde alle tænkelige relevante oplysninger om dig i forhold til en kommende jobsøgning. Formålet med at opbygge et brutto-cv er, at du har det til at plukke i, når du skal lave et konkret cv målrettet til en bestemt stilling, du agter at søge. Betragt det som din database over dine relevante arbejdserfaringer, kompetencer, organisationserfaringer, fritidsinteresser mv.

Sådan bygger du brutto-cv'et op

Skriv alle dine erfaringer siden gymnasiet ned, det vil sige:

  • Studiet. Hvilke områder/fag hvad er din særlige interesse, og hvorfor
  • Udlandsophold. Hvad lærte du, og hvad fik du ud af det?
  • Kurser. Hvad tog du med dig af læring fra disse?
  • Studiejob. Indenfor såvel som udenfor klinikken. Hvad satte du pris på, og hvad lærte du?
  • Turnus eller klinisk basisuddannelse. Hvad er den vigtigste erfaring herfra?
  • I-stilinger og H-stillinger. Hvorfor dette specialevalg, og hvilke overvejelser har det affødt?
  • Forskningserfaring samt publikationsliste. Hvorfor og med hvilket formål? Hvad giver det dig?
  • Organisationsarbejde
  • Arbejde som tillidsrepræsentant, uddannelsesansvarlig yngre læge eller andre tillidsposter
  • Bestyrelsesarbejde
  • Fritidsinteresser
  • It. Beskriv niveauet
  • Sprog. Hvilke og på hvilket niveau
  • Andet.

Tænk over hvorfor du valgte, som du gjorde, hvad du lærte, og hvad der gav dig energi? Brug svarene på dine refleksioner til at uddybe de enkelte punkter. Dels letter det dit arbejde, når du skal skrive et målrettet cv, hvor formålet er, at du specifikt fremhæver de erfaringer, der er relevante i den givne kontekst. Dels kan dine refleksioner bruges til din kompetenceafklaring og – i yderste instans - bidrage til din karriereafklaring i forhold til den kommende jobsøgning.

Det mårettede cv

Hvor brutto-cv'et udelukkende er til dit brug og dit arbejdsredskab, så er det målrettede cv, som betegnelsen angiver, et cv målrettet en bestemt arbejdsgiver og/eller et bestemt job.

Det målrettede cv udarbejder du på baggrund af din research på stillingen og arbejdspladsen og din analyse af stillingsopslaget. Som ved selve ansøgningen overvejer og udvælger du de erfaringer, du finder, vil være af interesse for ansættelsesudvalget. Er dit arbejde med brutto-cv'et grundigt, er det rimeligt let at opbygge et målrettet cv, hvor lige netop de relevante erfaringer og kompetencer er highlightet, mens andre erfaringer blot er nævnt eller måske helt udeladt.

Du skal hele tiden overveje, hvorfor du vælger at tage hvad med i dit målrettede cv. Tænk over, hvad det er for et billede, du ønsker at skabe på den indre nethinde hos personerne i ansættelsesudvalget. Hvilket billede af dig skal de sidde tilbage med efter endt læsning? De skal helst have et indtryk af en person, der kan udfylde jobbet og er interessant nok til at kalde ind til en samtale.

Sådan bygger du det målrettede CV op

Navn, adresse samt kontaktoplysninger

Nøglekompetencer (overvej om det vil fungere for dig)
En kort beskrivelse af, hvad der er dine vigtigste kompetencer – målrettet indholdet i stillingen. Brug gerne prosatekst, helst ikke mere end 3 til 6 linjer.

Ansættelser efter endt uddannelse (omvendt kronologi)
2014 - Introduktionsstilling i ...
Hvis relevans, så uddyb med prosatekst eller bullits

2013 – 2014 Klinisk basisuddannelse ... 
Hvis relevans, så uddyb eller bullits

Forskning og publikationer
Uddyb målrettet afhængig af relevans

Studieforløb
2006 – 2013 Stud.med. på XX Universitet
Hvis relevans, så beskriv udvalgte fag
Udlandsophold. Beskriv relevante erfaringer herfra

Arbejde i studietiden
2009 – 2009 Vikariat på xx afdeling. Beskriv relevans og hvad du lærte
2007 – 2009 Studentermedhjælper i xxx. Beskriv hvis relevant (meget kort, det er ved at være for gammelt til at være relevant)

Organisationsarbejde
Igen med årstal og uddybning hvis det er relevant

Tillidsposter
Som ovenfor

Udlandsophold
Som ovenfor, men drop rygsækrejsen med mindre du har oplevet noget helt exceptionelt

Sprog
Hvis det har betydning for stillingen

IT
Uddyb, hvis det har betydning for opgaveløsningen

Fritidsinteresser
Det er selvfølgelig op til dig, om du vil have det med. På den ene side siger det ikke nødvendigvis meget om din arbejdskapacitet. På den anden side må du også gerne fremstå som en person, kollegerne gider spise frokost med fem gange om ugen.

Form

Om du uddyber elementer i dit cv med bullits eller i prosatekst er ikke afgørende. Prøv dig frem. Måske du vælger forskelligt fra gang til gang. Det handler om, hvad der fungerer for dig i den aktuelle situation.

Jobsamtalen

Du er blevet indkaldt til samtale, fordi du har de rette faglige erfaringer og kompetencer, og fordi du har skrevet en god ansøgning, der har vakt ansættelsesudvalgets interesse. 

Det en god ide at bekræfte, at du kommer – telefonisk eller på mail. Samtidig kan du undersøge, hvor mange der skal deltage i samtalen, så du ikke bliver forskrækket, hvis du skal interviewes af en større forsamling. Undersøg også, hvor længe samtalen forventes at vare, så du kan disponere din tid. På den måde sikrer du, at du kan bidrage til styring af samtalen, så du får sagt det, du gerne vil og når at stille eventuelt vigtige spørgsmål, inden samtalen afsluttes.

Du skal i gang med at forberede dig

Nu skal du i gang med at forberede dig, men din grundige forberedelse før du skrev ansøgning og cv betyder, at du allerede har gjort en stor del af arbejdet.

Som oftest forløber samtalen over følgende skabelon:

  • Præsentation af alle tilstedeværende
  • Ansøger bliver bedt om at sige lidt om sig selv
  • En fra ansættelsesudvalget præsenterer afdelingens arbejde og forventninger til den kommende medarbejder
  • Spørgsmål og dialog mellem ansættelsesudvalg og ansøger
  • Ansøger opfordres til yderligere spørgsmål
  • Forventet procedure for udvælgelse af endelig kandidat til stillingen.

Kort præsentation af dig selv

Forbered en præsentation af dig selv med udgangpunkt i stillingsopslaget og din ansøgning. Stillingsoplaget er en beskrivelse af den medarbejder, der ønskes i stillingen. Brug det som inspiration for din præsentation af dig selv forstået således, at du skal fremhæve de sider af dig, der matcher ”ønskemedarbejderen” bedst muligt. Det handler ikke om, at du skal give et billede af dig, der ikke passer. Det handler om, at du vægter de kompetencer, der efterspørges, mens du måske ikke nævner andre fremragende kompetencer, som ikke lige matcher stillingsindholdet.

Præsentationen skal højst tage et til to minutter, og du skal gerne sige noget om din faglighed i forhold til jobbet og noget om dig selv som person. Brug fx denne opbygning af præsentationen:

  • Hvorfor søger du jobbet? Motiver din ansøgning
  • Hvad kan du – set i relation til jobbeskrivelsen?
  • Hvordan er du som kollega?
  • Hvem er du i øvrigt som privatperson? Ganske kort

Vær ikke bange for at genbruge, hvad du allerede har skrevet i ansøgningen eller cv'et. Det er noget helt andet at høre dig sige det end at se det på skrift.

Forbered nogle fokuspunkter

En anden vigtig forberedelse til jobsamtalen er at forberede to til fire vigtige punkter, som du skal have afleveret i løbet af samtalen, så du sikrer dig, at du får afleveret alle gode argumenter for, at det er dig, de i sidste ende skal vælge til jobbet.

Forbered spørgsmål

Det er en god ide at skrive nogle spørgsmål ned, som du gerne vil have svar på, inden jobsamtalen slutter. Selv om det handler om, at du skal have et job, så glem ikke dine ønsker til arbejdslivet. Forbered derfor nogle spørgsmål til virksomheden, som kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Her følger nogle spørgsmål, du kan bruge som forberedelse til jobsamtalen. Øv dem gerne med en god sparringspartner, der ikke er bange for at gå til dig, hvis dine svar bliver for udflydende.

  • Hvorfor skal vi lige præcis ansætte dig?
  • Hvad finder du særligt interessant i jobbet?
  • Hvilke betænkeligheder har du med jobbet?
  • Giv et eksempel på, hvordan du typisk vil løse en sådan opgave (afhængig af jobindholdet)
  • Hvordan kan man se, at du er xx (nogle af de egenskaber, du har omtalt i ansøgningen fx resultatorienteret, fleksibel, dynamisk eller…)?
  • Hvad anser du for din største styrke, og hvordan kommer den til udtryk?
  • Hvad anser du som din største svaghed (tal om det som et udviklingspunkt), og hvordan kommer det til udtryk?
  • Hvilke forventninger har du til din fremtidige chef?
  • Hvordan vil du bidrage til teamets udvikling?

Vælg det rigtige tøj

Tænk også over dit tøjvalg. I nogle virksomheder har det stor betydning. Du skal have tøj på, du føler dig godt tilpas i, og som i stil svarer nogenlunde til virksomhedens kultur. Er du i tvivl, så hellere lidt for pæn.

Fif

I jobsamtalen føler arbejdsgiveren dig på tænderne. Du er sat i en kunstig situation, hvor en
række af dine sociale færdigheder testes, bl.a. din evne til at lytte, tale og tage initiativ.

  • Mød til tiden og husk kopi af stillingsopslaget, din ansøgning, evt. eksamenspapirer, anbefalinger, referencenavne m.v. (stil mobilen på lydløs)
  • Vær dig selv, selv om du er nervøs
  • Hold øjenkontakt med alle. Det virker forkert, hvis du kun ser på én person
  • Hold øje med hvordan ansættelsesudvalget reagerer på dine svar. Det giver dig nyttige oplysninger om, hvad du med fordel kan uddybe, og hvor det vil være klogt at stikke piben ind
  • Vær opmærksom på dit kropssprog – det skal hænge sammen med det, du siger
  • Vent med at svare, til spørgsmålet er stillet færdigt, så du ikke afbryder
  • Pauser er helt ok. Det viser refleksion og omtanke og er ikke pinlige
  • Brug listen med dine spørgsmål, især i den sidste halvdel af samtalen
  • Vær forberedt på at uddybe relevante punkter i din ansøgning
  • Lad dig ikke provokere af skarpe spørgsmål, måske skal din reaktion testes
  • Vær forberedt på spørgsmål om dit privatliv, fritidsinteresser og personlighed
  • Træk ikke tiden ud, når intervieweren lægger op til en afslutning
  • Hvis ikke intervieweren selv siger noget, så spørg til sidst om den videre procedure - om
    der indkaldes til anden runde og om, hvornår du kan vente en tilbagemelding
  • Hvis du søger flere job på samme tid, må du overveje, om du på opfordring vil oplyse om
    dette. I reglen er det bedst at være ærlig. Du kan fx sige at dette job er det, du helst vil have. Samtidig får du kommunikeret, at andre også er ude efter din arbejdskraft.

Evaluer samtalen efterfølgende. Hvilken fornemmelse har du af jobbet, hvad gjorde indtryk på dig, hvordan synes du, at du præsterede. Og husk: Det kan godt være, at de vil have dig, men vil du også have dem?

Hvis du skal til test

Persontests er et almindeligt anvendt redskab, når arbejdspladsen skal vurdere, om du er den rette til jobbet. Resultatet er ikke et facit i sig selv. En test kan vise visse kompetencer eller præferencer ved en person, men kan aldrig give et fuldstændigt billede. Test er udgangspunkt for en samtale. En test bør ikke stå alene, så spørg hvordan testen indgår i det samlede rekrutteringsforløb. Du har altid ret til at sige nej til at deltage i en test – det vil dog sandsynligvis betyde, at du ikke får tilbudt jobbet. Du har krav på en grundig tilbagemelding (samtale), uanset om du får jobbet eller ej.

Råd om test

  • Sørg for, at du har det godt, sidder godt og er i humør til at udfylde en test - det kan nemlig smitte af på, hvordan du udfylder testen. Giv dig selv tid og ro.
  • En test bør altid følges op af en tilbagemelding fra virksomheden, så du får mulighed for at gå i dialog om dine svar.
  • Husk at være dig selv - glem at være, som din mormor gerne vil have det!

Jobsamtalens 27 dræberspørgsmål

På nettet kan du finde de 27 såkaldte dræberspørgsmål til jobsamtalen. Det er langt fra sikkert, at du støder lige netop på disse spørgsmål, men hvis du skimmer dem og bruger dem som udgangspunkt for at øve fremadrettede og målrettede svar til en konkret stilling, så er du rigtig godt forberedt på snart sagt et hvilket som helst spørgsmål. Det essentielle er, at du hele tiden tænker på, hvad der vil være taktisk klogt at svare ud fra det kendskab, du har til den pågældende virksomhed og den konkrete stilling, du søger.

Se jobsamtalens 27 dræberspørgsmål (hentet fra nettet fra Kommunikationsforum, her lettere bearbejdet).

Jobsøgningskurser og sparring

Regionalt holder Yngre Læger jobsøgningskurser i hele landet. Se under de regionale kontorer og tilmeld dig.

Har du brug for yderligere information om ansættelse uden for klinikken, er du velkommen til at kontakte Nynne Lykke Christensen, chefkonsulent i Yngre Læger, 3544 8478 /mail nc.yl@dadl.dk