Ind og ud af job

Som læge vil du blive ansat - og måske også sagt op - mange gange i løbet af dit lægeliv. Det er en god ide at sætte sig ind i de regler, der gælder, når du bliver ansat, hvis du bliver sagt op, eller hvis du selv siger op.

Du kan selv sige op - også i en uddannelsesstilling

I starten af dit lægeliv er det i høj grad din videreuddannelse, der "styrer" dine ansættelser, og længden på ansættelserne er på forhånd fastsat i uddannelsesreglerne. Men der kan være situationer, hvor du selv vælger at sige op.

Det kan fx gælde en introduktionsstilling i et speciale, som du ikke længere er interesseret i og derfor ikke vil bruge tid på at gøre færdig. Her gælder opsigelsesvarslet i overenskomsten, som er en måned for reservelæger. Det er ofte en god ide at vente med at sige op, til du har en underskrevet aftale om en ny stilling.

Du kan også opsige et KBU-forløb, men det vil ofte være en meget dårlig ide, idet du så selv skal ud og finde et alternativt forløb, der kan godkendes. Er du meget utilfreds med forholdene i din KBU, så anbefaler Yngre Læger, at du kontakter videreuddannelsessekretariatet og ser, om der ikke kan findes en løsning ad den vej.

Du kan selvfølgelig også opsige ikke-uddannelsesstillinger - også selv om stillingen er tidsbegrænset, og tidsbegrænsningen ikke er udløbet. Her er det også opsigelsesvarslet i overenskomsten, der gælder. Opsigelsesvarslet er en måned for reservelægestillinger.

Du kan blive sagt op - også i en uddannelsesstilling

Hvis din uddannelsesstilling ikke forløber tilfredsstillende, kan du risikere at blive fyret. Det er dog relativt sjældent, at yngre læger under videreuddannelse bliver fyret. Som regel finder man en løsning på uddannelsesproblemer lokalt via de særlige regler, der gælder for læger under videreuddannelse. Måske kan man blive enige om, at du får din stilling forlænget, hvis du ikke har lært nok, eller måske kan du flytte til en anden afdelingen, hvor kemien og/eller læringsmulighederne er bedre.

Du kan også blive opsagt på grund af forhold på sygehuset, fx hvis din afdeling/funktion bliver nedlagt (her har arbejdsgiveren dog en forpligtelse til at finde en ny uddannelsesstilling til dig, hvis du er igang med din KBU/videreuddannelse) eller på grund af forhold, der har med dig selv at gøre fx langvarig sygdom, samarbejdsvanskeligheder eller kritisabel adfærd. En opsigelse kræver en saglig begrundelse. Normalt får man en advarsel, inden man bliver afskediget og har dermed mulighed for at rette op på tingene. I ekstreme tilfælde, hvor der er udvist særdeles kritisabel adfærd, kan man dog blive bortvist og afskediget uden varsel.

Som reservelæge har du et opsigelsesvarsel på tre måneder, når det er arbejdsgiveren, der opsiger dig. Kontakt altid Yngre Læger, hvis du bliver sagt op eller får uddannelsesproblemer, som ikke umiddelbart kan løses.

Hvis du fortryder, inden du er startet i en stilling

Hvis du har sagt ja til en stilling, men får et bedre tilbud, så kan du kontakte arbejdsgiveren og forsøge at lave en aftale om, at du enten ikke starter, eller at du får lov at sige op med kortere varsel. Hvis du ikke kan lave en aftale, så "hænger" du på den og skal arbejde svarende til opsigelsesvarslet. Ogsigelsesvarslet løber først fra den dag, du starter i stillingen. Er du reservelæge, skal du derfor arbejde en måned, hvis du ikke kan aftale dig frem til andet.

Ansættelsesbrev

Når du bliver ansat, har du ret til at få et ansættelsesbrev senest en måned efter, du er ansat. I ansættelsesbrevet skal der bl.a. stå noget om din løn, pension, arbejdssted - læs evt. mere i ansættelsesbevisloven.

Hvis du ikke får et ansættelsesbrev, skal du snakke med din arbejdsgiver og bede om at få et. På et sygehus er det typisk den ledende overlæge eller HR-kontoret, du skal snakke med.