Hvis du bliver syg - læs om underretningspligt og dokumentation mv.

Er du yngre læge og bliver syg, skal du straks sygemelde dig. Der er også krav om forskellige former for dokumentation, som arbejdsgiveren kan kræve af dig, se nedenfor. Og husk, du er altid velkommen til at ringe til Yngre Læger, hvis der er noget, du er i tvivl om.

Underretningspligt
Sygdom anses som lovligt forfald fra arbejdet. Bliver du syg, skal du sørge for straks at informere din arbejdsgiver. Sygemelder du dig ikke, er din arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale løn under fraværet, ligesom din arbejdsgiver efter kort tids udeblivelse kan betragte udeblivelsen som så grov en misligholdelse, at ansættelsen - og dermed lønnen - ophører straks, dvs. en bortvisning.

Du skal melde dig syg ved arbejdstids begyndelse på den første sygedag. Der er ofte retningslinjer på din arbejdsplads for, hvordan du sygemelder dig, ligesom der findes retningslinjer for, hvordan sygefravær håndteres. Af retningslinjerne vil det typisk fremgå, hvornår du kan forvente at blive kontaktet af din chef under sygdom. Du bør derfor altid tjekke din kontrakt, personalehåndbog eller spørge din leder/tillidsrepræsentant om de interne procedurer/retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Når din arbejdsgiver er korrekt informeret om sygefraværet, er du ikke forpligtet til løbende at informere om, at du fortsat er syg. Din chef må dog godt spørge, hvor længe du forventer at være syg, så din arbejdsgiver har mulighed for at tilrettelægge arbejdet i dit fravær. På samme vis er det almindeligt og naturligt, at du informerer din arbejdsgiver om din forventede tilbagekomst, så snart du kan sige noget sikkert. Hvis du synes, det er ubehageligt selv at skulle estimere, hvor lang tid du er væk, kan du kontakte din læge og få en vurdering.

Dokumentation
Din arbejdsgiver kan kræve, at du dokumenterer dit sygefravær ved forskellige typer af dokumentation:

  • Tro- og loveerklæring
    Ved kortvarig sygdom vil din forklaring om sygdommen normalt altid blive lagt til grund. Din arbejdsgiver kan dog kræve, at du på tro og love skriver under på, at dit fravær rent faktisk skyldes sygdom. Som udgangspunkt kan din arbejdsgiver først kræve en tro- og loveerklæring på 2. fraværsdag.
     
  • Mulighedserklæring
    Er du syg, har din arbejdsgiver ret til at forlange en mulighedserklæring. Erklæringen bruges, når du og arbejdsgiver er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages, for at du helt eller delvist kan vende tilbage til arbejdet igen.

    Din arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet, uanset om der er tale om kortvarigt, langvarigt eller gentaget sygefravær, og uanset om du har raskmeldt dig og er kommet retur på arbejde.

    Mulighedserklæringen består af to dele:

    Den første del af mulighedserklæringen udfylder og underskriver du og din arbejdsgiver på baggrund af en personlig samtale. I denne del beskrives dine funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner samt eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem dig og din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver skal indkalde dig til samtalen med et rimeligt varsel , dvs. ca. 1. uge.

    Din arbejdsgiver har i henhold til helbredsoplysningsloven ikke krav på at få oplyst, hvad du fejler. Kun hvor du selv har oplyst nærmere om en konkret diagnose, kan din arbejdsgiver spørge ind til den. Ellers må din arbejdsgiver primært spørge om funktionsbegrænsninger i forhold til arbejdet samt skånebehov.

    Den anden del af mulighedserklæringen udfylder din læge. Lægen skal på baggrund af erklæringens første del (som du medbringer) og en yderligere samtale med dig tage stilling til mulighederne for, at du helt eller delvist kan genoptage arbejdet, og om de aftaler, du har lavet med din arbejdsgiver, er forsvarlige. Din læge kan også foreslå tilpasning af arbejdet og give et skøn over sygdommens varighed. Hvis din læge ikke er enig i de tiltag, der fremgår af erklæringens første del, er lægens vurdering den afgørende.

    Du skal indsende den udfyldte erklæring til din arbejdsgiver inden for en rimelig frist (ca. 14 dage efter den første samtale). Din arbejdsgiver er forpligtet til at betale erklæringen. Lægen kan kræve betaling hos dig eller sende en regning til din arbejdsgiver. Hvis du selv betaler, skal du have beløbet refunderet af din arbejdsgiver.

    Samtalen om mulighedserklæring skal som udgangspunkt afholdes som en personlig samtale, og du har pligt til at møde op. Du har som offentligt ansat ret til at medbringe din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder til samtalen.

    Hvis du føler dig for syg til at møde op til en personlig samtale, anbefaler Yngre Læger, at du kontakter din læge og får din læges vurdering. Vurderer din læge, at du er for syg til at deltage i en personlig samtale med din arbejdsgiver, kan I holde samtalen telefonisk.

    Der kan dog også være situationer, hvor du grundet sygdom ikke kan deltage i selv en telefonsamtale. Hvis din læge vurderer, at du er for syg til at deltage i en personlig eller telefonisk samtale med din arbejdsgiver, eller at en sådan samtale kan forværre din tilstand, har du ikke pligt til at deltage i samtalen.

    Yngre Læger anbefaler, at det bliver nedskrevet i mulighedserklæringens første del, hvis du og din arbejdsgiver er uenige om, hvilke arbejdsopgaver du er i stand til at løse.
     
  • Friattest
    Der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring. Det kan eksempelvis være ved sygemelding i en opsigelsesperiode, en afskedigelsessituation, i forbindelse med ferie (inden første feriedag, således at der foreligger en feriehindring), eller hvis du er for syg til at kunne deltage i en sygesamtale med din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver kan så i stedet pålægge dig at kontakte din læge, som kan udfylde en friattest med et skøn over sygdommens varighed. Din arbejdsgiver skal betale friattesten.
     
  • Varighedserklæring
    Er du syg i mere end 14 dage, kan din arbejdsgiver kræve, at du indhenter en varighedserklæring. Det er din arbejdsgiver, der bestemmer, om erklæringen skal indhentes hos din egen læge eller hos en speciallæge, du har valgt. Formålet med varighedserklæringen er, at din arbejdsgiver får mulighed for at få en vurdering af den forventede samlede varighed af dit sygefravær.

    Det kan være vanskeligt at fremskaffe en speciallægeerklæring inden for en rimelig kort tidsfrist. Det er dog vigtigt, at du bestræber dig på at fremskaffe erklæringen inden for den tidsfrist, som din arbejdsgiver har anført, ligesom du skal kunne dokumentere, at du har forsøgt at få en tid hurtigst muligt.

Læs mere