Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om fremtidsfuldmagter

15. januar 2016

Høringssvar

Lovforslaget indeholder de nødvendige ændringer af sundhedsloven, således at en fremtidsfuldmægtig kan varetage en patients interesser ved et stedfortrædende samtykke

Lægeforeningen har modtaget Justitsministeriets høring over forslag til lov om fremtidsfuldmagter. Lovforslaget indeholder en række tilpasninger til det tidligere fremsatte lovforslag på området, som bortfaldt som følge af folketingsvalget den 18. juni 2015.

Lægeforeninger takker indledningsvis for Justitsministeriets invitation i høringsbrevet til at deltage i drøftelser om de nærmere regler om udformningen af lægeerklæringer til brug for behandling af sager om fremtidsfuldmagter. Vi deltager gerne i drøftelserne.

Lægeforeningen konstaterer med tilfredshed, at de nu foreslåede regler i sundhedsloven i endnu højere grad end det tidligere udkast styrker patienternes ret til selvbestemmelse ved at fastsætte regler, der giver mulighed for at oprette en fremtidsfuldmagt, hvorefter en fremtidsfuldmægtig kan indtræde som legal repræsentant for en patient (fuldmagtsgiver), der mangler evnen til at give informeret samtykke og derfor ikke selv kan varetage sine interesser efter sundhedsloven.

Vi skal dog bemærke, at både de almindelige bemærkninger til lovforslaget og bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser savner en uddybning og præcisering af en fremtidsfuldmagts betydning i relation til de særlige forhold, der er fastsat i sundhedsloven. Lovforslagets bemærkninger bør derfor adressere samtlige de områder i sundhedsloven, hvor repræsentation kan komme på tale og også præcisere, hvis der er områder, hvor et stedfortrædende samtykke kan bringes i anvendelse, men hvor en fremtidsfuldmægtig ikke kan være repræsentant.

Herudover skal Lægeforeningen særligt pege på, at der Ifølge forslaget kan være flere fremtidsfuldmægtige, som hver især får beføjelse til at repræsentere fuldmagtsgiveren - også når der er tale om personlige forhold. Repræsentation med flere fremtidsfuldmægtige i relation til helbredsmæssige forhold kan efter Lægeforeningens opfattelse risikere at medføre konflikter.
Der er tale om en problemstilling, som ofte bliver adresseret, når der er tale om ”nærmeste pårørendes” stedfortrædende samtykke, og det på grund af uenighed blandt de pårørende ikke er muligt at opnå et stedfortrædende samtykke til et behandlingstilbud. Forslagets regler om flere fremtidsfuldmægtige og disses kompetence bør derfor på sundhedslovens område præcisere, hvordan en sådan konflikt skal løses, eller om der for dette område kun kan udpeges en fremtidsfuldmægtig.

Der bør også være en klar løsning på, hvem der har bemyndigelse til at give samtykke til patientbehandling på en varigt inhabils vegne i tilfælde, hvor der både er nærmeste pårørende og en (eller flere) fremtidsfuldmægtige.
Endelig skal Lægeforeningen pege på, at det - under henvisning til, at en fremtidfuldmægtig skal varetage patientens/fuldmagtsgivers interesser og behov - tydeligt af bemærkningerne til forslaget bør fremgå, at en fremtidsfuldmægtig aldrig på patientens/fuldmagtsgivers vegne kan give afkald på livsforlængende behandling.

Herudover bør de nævnte problemstillinger uddybes og præciseres i den vejledning, som er nævnt flere steder i bemærkningerne til lovforslaget, som Justitsministeriet - hvis lovforslaget vedtages - i samarbejde med de berørte interesseorganisationer og myndigheder vil udarbejde vedrørende forskellige aspekter i relation til fremtidsfuldmagter.

Lægeforeningen indgår gerne i det nævnte samarbejde.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing