Høringssvar vedr. forslag til Lov om ændring af Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

Lægeforeningen: Hensynet til unges sundhed og sikkerhed bør veje tungest

Høringssvar, 4. november 2016

Overordnet må Lægeforeningen konstatere, at den foreslåede ændring af restaurationsloven er båret af et erhvervsmæssigt hensyn, mens et sundhedshensyn generelt er fraværende. Dette forhold kommer især til udtryk i den eksponering for alkohol, som mange unge vil blive udsat for på arbejdet, hvis lovforslaget gennemføres.

Lægeforeningen arbejder for at nedbringe alkoholforbruget i Danmark, da over 700.000 danskere har enten et skadeligt alkoholforbrug eller en alkoholafhængighed. Skal forbruget nedbringes, kræver det ikke mindst en vedvarende forebyggende indsats over for danske børn og unge, som internationalt set drikker meget. Et vigtigt element er her udsættelse af alkoholdebut hos børn og unge, da en tidlig debut øger risikoen for et højt alkoholforbrug senere i livet.

Stærkt problematisk at lade helt unge servere alkohol
Lægeforeningen finder, at forslaget om, at unge helt ned til 15 år skal kunne varetage udskænkning af alkohol, er et stort tilbageskridt i forhold til nedbringelse af alkoholforbrug og forebyggelse af alkoholrelaterede problemer. Unge påvirkes generelt af alkoholkulturen blandt voksne i det miljø, de vokser op eller færdes i, idet de voksnes vaner smitter af. Derfor risikerer 15-17 åriges eksponering for alkohol ved arbejde på serveringssteder at medføre tidligere alkoholdebut og større alkoholforbrug.

Forslaget om at sænke aldersgrænsen for ansættelse på serveringssteder vil samtidig udsætte 15-17 årige for arbejdssituationer, som involverer kontakt med berusede personer og dermed en risiko for skader. Lægeforeningen mener ikke, at denne risiko mindskes af kravet om, at de unges servering af alkohol sker under opsyn af voksent personale. Særligt i travle perioder er der ingen garanti for, at en voksen kollega vil være i nærheden, når situationen kræver det.

Lægeforeningen mener desuden ikke, at afgrænsningen af muligheden for at ansætte 15-17 årige til steder, hvis hovedformål er at servere mad, giver en lav risiko for, at de skal håndtere alkoholpåvirkede personer. På mange caféer og restaurationer skifter hovedformålet i løbet af aftenen fra servering af mad til servering af stærke drikke, og de unge ansatte vil derfor jævnligt skulle håndtere berusede personer. De udsættes dermed for en klar risiko for at pådrage sig såvel fysiske som psykiske skader.

Konsekvenserne af yngre bevillingshavere bør overvejes
De nuværende og relativt høje aldersgrænser for at få en alkoholbevilling er begrundet i de særlige krav til ansvarsbevidsthed, modenhed og robusthed, der knytter sig til at håndtere kunder og beskytte personalet i et miljø, hvor der indtages alkohol. Opmærksomheden på disse krav er med til at sikre en ansvarlighed i udskænkningen af alkohol og markedsføringen heraf.

Lægeforeningen er derfor bekymret over forslaget om at sænke aldersgrænserne for alkoholbevillinger fra 25 år til 21 år for almindelige ansøgere og fra 23 år til 18 år for uddannede inden for faget. De markante sænkninger af aldersgrænserne risikerer at have en negativ effekt på både sikkerhed og ansvarlighed i nattelivet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget om at sænke aldersgrænserne er begrundet i et ønske om, at unge iværksættere kan starte egen virksomhed – dvs. en form for erhvervsmæssig normalisering af området. Lægeforeningen deler ikke den underliggende opfattelse af alkohol som en almindelig forbrugsvare og ikke et risikofyldt rusmiddel. Derfor savner Lægeforeningen også overvejelser om de konsekvenser, som lavere aldersgrænser for alkoholbevillinger kan have for sikkerhed og folkesundhed.

Et folkesundhedsperspektiv i bevillingsnævnenes arbejde
Lægeforeningen er positive over for forslaget om, at der udarbejdes en vejledning om de hensyn, som kommunalbestyrelsen skal iagttage, når der tages stilling til ansøgninger om alkoholbevilling. Vejledningen bør dog ikke, som der lægges op til, udarbejdes på egen hånd af Erhvervsstyrelsen. I stedet bør styrelsen pålægges at inddrage KL og Vidensråd for Forebyggelse og i øvrigt sikre tilstedeværelsen af et sundhedsfagligt perspektiv i vejledningens udarbejdelse.

Med venlig hilsen  
Andreas Rudkjøbing