Høringsbrev vedr. afrapportering fra arbejdsgruppen om forebyggelse af vold på botilbud

Lægeforeningen: Styrk de sundhedsfaglige kompetencer på bosteder

Høringssvar, 6. september 2016

Lægeforeningen takker for muligheden for at give kommentarer til anbefalingerne om forebyggelse af vold på bosteder fra arbejdsgruppen bestående af embedsmænd fra KL, Danske Regioner og staten.

Arbejdet er sat i gang med baggrund i en problemstilling omkring vold, trusler om vold samt en række tragiske drab på botilbud. Der er ingen, som kan være i tvivl om, at dette er en både alvorlig og uholdbar situation.

Lægeforeningen bakker derfor op om initiativer, som sigter på at forbedre forholdene for beboere og ansatte på landets bosteder, og har ved tidligere henvendelse stillet forslag til indsatser, som bidrager til at mindske vold og trusler om vold.

Store problemer i forslag om ny institutionstype
Rapporten stiller forslag om etablering af en ny institutionsform målrettet en gruppe af ’borgere med svær psykisk lidelse, udadreagerende adfærd og særligt komplekse problemstillinger’.

Lægeforeningen genkender behovet for en større grad af specialisering/differentiering af bostederne med udgangspunkt i målgruppens behov. Det er ligeledes relevant at overveje etableringen af nye indsatser, som giver bedre mulighed for samtidig behandling af misbrug og psykisk lidelse. Dette kan meget vel foregå i regionalt regi i tilknytning til sygehuspsykiatrien.

Arbejdsgruppens forslag om en ny institutionstype (mellemstation) fremstår imidlertid hverken gennemtænkt eller fagligt velfunderet. Lægeforeningen finder det således bemærkelsesværdigt, at arbejdsgruppen ikke har opnået enighed om beskrivelsen af hvilke grundlæggende behov, som den nye institutionstype skal tilgodese.

Lægeforeningen opfordrer til, at der ikke træffes beslutning om etablering af en ny institutionstype på det foreliggende grundlag. Der er tale om en beslutning, som kan få vidtrækkende konsekvenser for den fremadrettede tilrettelæggelse af indsatserne for mennesker med svær psykisk sygdom.

Beslutningen bør udskydes, indtil emnet er udredt nærmere for så vidt angår målgruppen, bemandingen, økonomien, mulige alternative indsatser samt hele spørgsmålet om anvendelsen af tvang i botilbud.

Hvis Lægeforeningen skal forholde sig mere konkret til forslaget om en ny institutionstype, som det er beskrevet i rapporten, giver følgende forhold hver for sig og tilsammen anledning til betydelig bekymring for, om forslaget vil virke efter sin hensigt:

  • Tvang i eget hjem: Lægeforeningen finder, at forslaget om at udbrede typer af tvang, som i dag kun er at finde på psykiatriske sygehuse, til en ny institutionstype strider imod den nationale målsætning om at nedbringe tvang og øge kvaliteten i den psykiatriske behandling. Forslaget giver endvidere et klart indtryk af, at barren for anvendelse af tvang mindskes i forhold til de regler, som i dag gælder via psykiatriloven. Det er betænkeligt. Endelig er der tale om et principielt skred ved indførelse af tvang i det, der betragtes som beboerens i eget hjem. Dette adresseres ikke i oplægget.
     
  • Frihedsberøvelse: Forslaget åbner tilsyneladende op for at tvangsplacere/frihedsberøve en ikke-psykotisk borger på et botilbud uden nærmere tidsafgrænsning. Det er ikke muligt i dag, og forslaget rejser således også en lang række både menneskeretlige og retssikkerhedsmæssige spørgsmål.
     
  • Flere overgange: Med indførelsen af en mellemstation opstår uvægerligt nye overgangsproblemer og risici for patienten. Spørgsmålet er derfor, om man kunne komme længere ved at udbygge og styrke tilbuddene indenfor de eksisterende rammer i såvel kommuner som regioner. 

Forebyggelse af vold på bosteder
Arbejdsgruppen stiller forslag om nye tiltag indenfor en række vigtige områder, herunder styrkelse af personalet kompetencer, målrettet visitation og bedre sammenhæng til den specialiserede psykiatri.

Beboerne på landets psykiatriske bosteder lever ofte med svær psykisk lidelse og andre tilstødende problemer, som giver sig udslag i betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Beboerne har alvorlige sundhedsproblemer.

Overordnet set mener Lægeforeningen, at der er behov for en øget målgruppebestemt differentiering af bostederne, herunder en opgradering af sundhedsfaglige kompetencer til relevant niveau.

Samtidig er det vigtigt, at udfordringerne med vold på bosteder ses i en sammenhæng med udviklingen i sundhedsvæsenet i øvrigt. Gennem de senere år er antallet af psykiatriske patienter vokset, mens der er blevet færre intensivpladser.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at kapaciteten i sygehussektoren aktuelt er så presset, at det udgør en barriere for, at den her omtalte patientgruppe altid opnår en tilstand af varig bedring, inden de udskrives fra sygehuset til et kommunalt botilbud. Det bør derfor overvejes at øge kapaciteten.

Bedre lægedækning
Konkret støtter Lægeforeningen arbejdsgruppens forslag om at etablere en landsdækkende ordning med fasttilknyttet læge med almen medicinske kompetencer til bostederne. Det vil sikre patienterne tættere opfølgning – også af somatisk sygdom – og medvirke til at forebygge voldsepisoder fx som følge af problemer med at få indtaget sin medicin på det rette tidspunkt og i de rigtige doser.

Arbejdsgruppen peger endvidere på muligheden for styrke den specialiserede psykiatriske rådgivning til personalet på bosteder. Lægeforeningen støtter dette forslag og opfordrer til, at der udarbejdes en egentlig model (på linje med fasttilknyttet læge på plejehjem) for samarbejdet, som giver mulighed for sparring med botilbuddenes personale og lægebesøg på bostederne.

Fasttilknyttet psykiater samt læge med speciale i almen medicin vil endvi- dere fremme et tættere samarbejde, hvilket kan smidiggøre overgangene mellem sygehusbehandling og behandling på botilbuddet (udskrivelse/indlæggelse) samt forebygge sygehusindlæggelse ved rettidig indsats.

Differentiering af tilbud
Flere patienter, færre senge på sygehusene og kortere liggetider betyder, at der er flere og mere forskellige psykiatriske patienter, der skal behandles i det nære sundhedsvæsen. Det betyder, at der er flere mere ustabile og medicinerede psykiatriske patienter, som tilmed måske også har et misbrugsproblem, som udskrives til rehabilitering på et botilbud.

Forskellige patienter har behov for forskellig støtte og behandling, og derfor er det nødvendigt med en højere grad af specialisering af botilbuddene og en omhyggelig visitation. På denne måde vil man på det enkelte bosted kunne specialisere sig til at varetage netop deres patientgruppe på et højt fagligt niveau.

Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing