Høring vedrørende bekendtgørelser på integrationsområdet, herunder som følge af vedtagelse af L 189 om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationspro

Høringssvar, 24. juni 2016

Bortfald af pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge en helbredsmæssig vurdering er en forringelse

Lægeforeningen mener, at det er en forringelse, at kommunernes pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge en helbredsmæssig vurdering senest tre måneder efter ankomsten til kommunen er bortfaldet.

Lægeforeningen mener, at det er vigtigt, at eventuelle helbredsproblemer hos nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge afdækkes så tidligt som muligt. Dette gælder både for den enkelte flygtning, men også for børn, der vokser op i familier med voksne, som lider af en form for traumatisering.

Med vedtagelsen af ændringerne i integrationsloven, vil det fremover ikke længere være alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Det fremgår af loven, at det fremover vil være kommunalbestyrelsen, der konkret skal vurdere, om der er behov for en helbredsmæssig vurdering. Den helbredsmæssige vurdering skal tilbydes inden for seks måneder.

Lægeforeningen har i forbindelse med den tidligere høring over ændringen i integrationsloven kritiseret, at det i lovforslaget ikke fremgik, hvem der skulle foretage vurderingen af behovet for en helbredsmæssig vurdering, herunder hvilke kompetencer vedkommende skulle have for at kunne foretage denne vurdering. Lægeforeningen kritiserede desuden, at det ikke fremgik, hvilke kriterier der skulle lægges vægt på ved vurderingen af behovet for en helbredsmæssig vurdering.

Lægeforeningen finder det kritisabelt, at der heller ikke i udkastet til bekendtgørelsen om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge er skabt klarhed over disse forhold. Det fremgår således ikke i udkastet til bekendtgørelsen, hvilke personer, der skal foretage vurderingen af behovet for en helbredsmæssig vurdering, eller hvilke kriterier der lægges vægt på, når det vurderes, om en nyankommen flygtning skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering.

Det er Lægeforeningens holdning, at det bør være personer med en vis sundhedsfaglig indsigt, der skal foretage vurderingen af om en person har et behov for en helbredsmæssige vurdering, og at det bør ske efter ensartede kriterier.

Lægeforeningen opfordrer derfor til, at det kommer til at fremgå af bekendtgørelsen, hvem der konkret skal vurdere, om en ny flygtning har brug for et helbredstjek samt hvilke kompetencer, vedkommende skal have for at kunne foretage denne vurdering. Det bør desuden fremgå, hvilke kriterier der skal lægges vægt på i vurderingen.

Lægeforeningen foreslår bl.a., at det i bekendtgørelsen bliver angivet som et kriterium, at kommunerne, i de tilfælde hvor der ikke foreligger helbredsoplysninger, altid bør tilbyde en nyankommen flygtning en helbredsmæssig vurdering. Dette kan være med til at sikre, at der ikke overses fysiske eller psykiske sygdomme hos nyankomne flygtninge, som kræver en behandlings- eller forebyggelsesmæssig indsats.

Lægeforeningen er fortsat bekymret for, at ændringerne i integrationsloven og udkastet til bekendtgørelsen om tilbud om helbredsmæssig vurdering af nyankomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kan skabe ulighed i sundheden i forhold til denne særlige sårbare gruppe.

Lægeforeningen har ingen bemærkninger til de øvrige bekendtgørelser.

 

Med venlig hilsen
Andreas Rudkjøbing