Høring vedr. model for et kommende Behandlingsråd

29. januar 2020

Der skal være læger i et Behandlingsråd
Diagnostik og behandling er lægefaglige kerneområder. Derfor er det også afgørende for et Behandlingsråd, der skal udarbejde anbefalinger for sundhedsvæsenets brug af medicinsk udstyr og sundhedsteknologi i forbindelse med bl.a. diagnostik og behandling, at rådet har tilstrækkelige kliniske lægefaglige kompetencer til rådighed, der kan give rådets anbefalinger den nødvendige sundhedsfaglige tyngde.

Her er det ikke godt nok, at det på forhånd er sikret, at kun 1 ud af 14 medlemmer af rådet vil være en læge.

Vi er enige i, at der er behov for et bredt sammensat råd. Vi har også noteret muligheden for at formanden, regionale medlemmer eller faglige repræsentanter kan være læger. Men vi kan også stå i en situation, hvor rådet kun vil have svag forankring til den kliniske verden, som udgør hele grundlaget for rådets arbejde. Det kliniske sundhedsvæsens ejerskab og involvering i rådets arbejde vil være helt essentielt for rådets succes.

Det gælder ved identificering og udvælgelse af relevante emner til rådets arbejde, som bør vokse ud af den kliniske virkelighed. Forslag til vurderinger af eksisterende behandlinger og eksisterende udstyr, der potentielt kan udfases og føre til ”mere sundhed for pengene” skal komme fra klinikken, hvis de skal give mening.

Det gælder ved rådets arbejde i sig selv. Et meget skævt sammensat råd vil have konsekvenser for vægtningen mellem sundhedsfaglighed, økonomisk faglighed, organisatorisk og administrativ faglighed. Her bør sundhedsfagligheden veje tungest. Rådet vil i sit praktiske arbejde langt hen ad vejen kommer til at vurdere rapporter og indstillinger fra nedsatte kliniske fagudvalg. Det kræver sundhedsfaglige kompetencer i Rådet. Vi mangler her en beskrivelse af kompetencerne i Rådet, herunder bl.a. formandens kompetencer. Endelig skal vi pege på, at muligheden for rekruttering til fagudvalgene også vil være afhængig af, at rådet er alment bredt accepteret og har stor troværdighed i den kliniske verden.

Sidst, men ikke mindst gælder det i forbindelse med implementering af rådets beslutninger. En effektiv implementering kræver, at der er et generelt ejerskab i sundhedsvæsenet til rådets anbefalinger. Det gælder både ved anbefalinger om udfasning af behandlinger og udstyr og det gælder ved anbefalinger om indførsel af nye behandlinger og udstyr.

Derfor vil der være behov for at sikre flere lægers deltagelse i rådets arbejde.

Rekruttering forudsætter rimelige vilkår for deltagelse
Den tidligere gennemførte evaluering af Medicinrådet[1] viste, at medlemmerne af Medicinrådet og rådets fagudvalg skal bruge deres fritid og weekender på at gennemlæse fremsendte materialer forud for et møde uden yderligere kompensation eller fritagelse fra andre arbejdsrelaterede opgaver. Det er ikke rimeligt, og det reducerer mulighederne for at rekruttere de bedst egnede sundhedsfaglige kompetencer.

Derfor vil der også være grund til ikke at gøre samme fejl ved opstart af det nye behandlingsråd.

Som udgangspunkt bør Behandlingsrådets arbejde tilrettelægges, så medlemmer af råd og fagudvalg kan løfte opgaven inden for almindelig arbejdstid ved fritagelse fra andre arbejdsrelaterede opgaver. Men hvis det ender med at medlemmer af råd og fagudvalg skal bruge fritid til deltagelse i rådets arbejde bør det som minimum kompenseres og honoreres som merarbejde.

I forlængelse heraf skal vi pege på muligheden for tilknytning af sundhedsfaglige kompetencer f.eks. speciallægekompetencer til Behandlingsrådets sekretariat. Det kan ske ved konkret ansættelse i behandlingsrådets sekretariat eller ved frikøb af de relevante sundhedsfaglige kompetencer / speciallæger i forbindelse med opgaver inden for de enkelte emner.

Det vil kunne medvirke til en styrket arbejdsproces i både fagudvalg og råd, herunder reduceret forberedelsestid, gennemførsel effektive møder og styrke mulighederne for en tæt tilknytning til det kliniske sundhedsvæsen.

Almen praksis – speciallægepraksis og kommunerne skal med
Vi har noteret, at Behandlingsrådets anbefalinger vil blive målrettet regioner og hospitaler, men også kan anvendes af andre aktører i sundhedsvæsenet.

Det er naturligvis en mulighed, at andre aktører vil benytte sig af rådets anbefalinger. Vi vil dog foreslå og anbefale, at Behandlingsrådet kommer til at omfatte hele sundhedsvæsenet incl. almen praksis, speciallæge-praksis og det kommunale sundhedsvæsen. Det vil bl.a. give mulighed for at vurdere udstyr, teknologi og behandlinger både på tværs af sektorer og i de øvrige sektorer. Det gælder f.eks. vurdering af diagnostiske test i almen praksis, der er i stor vækst – eller nye scanningsapparater på øjenlæge-området m.fl.

Armslængdeprincip – nedsæt et ansættelsesudvalg til udpegning af formand
Vi er enige i, at behandlingsrådet skal kunne træffe uafhængige beslutninger af det politiske system i form af rådgivende anbefalinger. Det er alt afgørende i forhold til sikring af rådets troværdighed.

For at understrege armslængdeprincippet yderligere vil vi foreslå, at rådets kommende formand udpeges af et ansættelsesudvalg og ikke af Danske Regioner alene. Alternativt kan opgaven overlades til andre aktører, f.eks. De Lægevidenskabelige Selskaber.

Gode grundprincipper der skal holdes af alle parter
Vi finder, at de foreslåede overordnede grundprincipper for Rådets arbejde, giver mulighed for at foretage en åben prioritering byggende på det bedst mulige faglige grundlag samt ønsket om ensartet høj kvalitet i behandlingen i hele landet – og under hensyntagen til sikring af store og små patientgrupper.

Vi har noteret os, at principperne er udarbejdet inden for rammerne af Folketingets 7 principper for prioritering af sygehusmedicin.

Vi skal på denne baggrund opfordre til, at alle parter respekterer rådets anbefalinger – også når de skal implementeres og omsættes til klinisk praksis.

Afgrænsning i forhold til meromkostninger må ikke på forhånd udelukke lovende nye teknologier
Vi er forstående over for det stillede krav til virksomheder om, at de skal kunne sandsynliggøre, at deres indstillede teknologi ikke må medføre meromkostninger for sundhedsvæsenet eller give mindre kvalitet.

Afgrænsningen må dog ikke håndteres på en måde, så den bliver unødvendigt begrænsende i forhold til at vurdere nye teknologier, hvor der ikke vil være et statistisk grundlag at måle op imod i de eksisterende behandlinger eller diagnostiker.

Samtidig skal vurderingen tage højde for, at prisdannelsen har sammenhæng med markedets størrelse og derfor ikke er statisk. Hertil kommer dynamiske effekter af følge af ibrugtagning af ny teknologi og udvikling af konkurrerende produkter, som hvis metoderne til vurdering heraf, er i orden, også kan indgå i Behandlingsrådets vurdering.

Åbn op for forslag til rådets brede analyser
Vi ser frem til Rådets planlagte 2-3 årlige større analyser af udvalgte emner.

Vi vil foreslå, at der bliver åbnet op for forslag til analyseemner, så flere aktører end hospitalsledelser, regioner eller Behandlingsrådet kan indstille. Danske Regioner kan for eksempel gennemføre en årlig runde, hvor der indkaldes forslag blandt sundhedsvæsenets aktører.

Positive anbefalinger bør sammentænkes med indkøbsmuligheder
Det er meget positivt, at der i ”tvivlstilfælde” åbnes op for kontrolleret ibrugtagning med krav om videns opsamling. Det bør i denne forbindelse være en overvejelse, om emnet skal behandles igen på et senere tidspunkt i Behandlingsrådet, når der foreligger ny viden.

Implementering af rådets anbefalinger om ibrugtagen bør i øvrigt altid følges for at sikre en landsdækkende ensartethed i adgang til patientsikker behandling – men også for at kunne vurdere effekten af rådets anbefalinger.

Vi skal i lighed med bl.a. VIVE[2] pege på behovet for, at rådets anbefalinger om ibrugtagen sammentænkes med nye og eksisterende indkøbs-muligheder f.eks. ved udbud.

Evalueringsindikatorer fastlægges på forhånd
Den gennemførte evaluering af Medicinrådet viser, at det tilsvarende vil være en god ide at evaluere Behandlingsrådet efter to eller eventuelt 3 år.

Det vil i denne forbindelse være ideelt, hvis evalueringsindikatorer kan fastlægges allerede inden opstarten, så de rette data kan indsamles løbende. Og som nævnt ovenfor vil det være hensigtsmæssigt at få kortlagt implementeringen af Rådets anbefalinger, så vi kan få et billede af effekten af rådets arbejde.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing


[1] Oxford Research - Evaluering af Medicinrådet, april 2019

[2] VIVE - Kortlægning og komparativ analyse af modeller for nationalt behandlingsråd på sundhedsområdet, 2019.