Høring over vejledning om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende

20. august 2019

Positivt, at vejledningen om aktindsigt i patientjournaler er revideret, men behov for præciseringer på flere områder

Vejledning om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende tjener både som et værktøj for lægerne, når de i deres dagligdag skal håndtere anmodninger om aktindsigt og har samtidig til formål oplyse patienter og deres pårørende om, hvordan de rent praktisk får aktindsigt.

Det er derfor vigtigt, at vejledningen på en overskuelig måde anviser, hvordan anmodninger om aktindsigt skal håndteres i praksis.

Vejledningen imødekommer i nogen grad dette. Efter Lægeforeningens vurdering er der imidlertid behov for præciseringer i afsnittene vedr. aktindsigt i mindreåriges patientjournaler, brug af helbredsoplysninger i forsikrings- og pensionssager og gennemførelsen af aktindsigten.

Aktindsigt i patientjournaler m.v. vedrørende mindreårige
Læger modtager ofte aktindsigtsanmodninger fra forældre, som ikke har del i forældremyndigheden, men som har en orienteringsret efter forældreansvarslovens § 23.

Da vejledningen bl.a. har til formål at anvise sundhedspersoner, patienter og pårørende, hvordan anmodninger om aktindsigt praktisk skal håndteres, skal Lægeforeningen opfordre til, at det i afsnittet ”Aktindsigt i patientjournaler m.v. vedrørende mindreårige” beskrives, hvilke regler der gælder for forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, men som ønsker oplysninger om barnets helbredsforhold.

Desuden bør karakteren af de oplysninger, der kan videregives i medfør af forældreansvarslovens § 23 beskrives.

 Særligt om brug af helbredsoplysninger i forsikrings- og pensionssager
Flere læger har igennem årene oplevet, at der er forsikringsselskaber, der ikke konkretiserer, hvilke oplysninger, der ønskes indhentet. Selskaberne henvender sig blot med en anmodning om, at lægen skal videregive kopi af ”fuld journal”.

Ifølge udkastet til vejledningen er det ”patientens og forsikrings- eller pensionsselskabets ansvar at sikre, at fuldmagten er begrænset til at angå de oplysninger, der er nødvendige for selskabets behandling af en anmeldt personskade...”

Det fremgår videre, at ”den sundhedsperson, der behandler aktindsigtsanmodningen, skal sikre sig, at der ikke udleveres andre oplysninger end de oplysninger, der er nødvendige for forsikrings- eller pensionsselskabets behandling af den konkrete sag.”

(…)

”Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang selskabet skal meddeles aktindsigt i patientens journal, skal dette afklares med patienten”

Ifølge vejledning skal man i en situation, hvor et forsikringsselskab ikke har konkretiseres, hvilke oplysninger, der ønskes indhentet således afklare problemstillingen med patienten.

Det synes uhensigtsmæssigt og spild af lægelige ressourcer, at lægen sammen med patienten skal bruge tid på at udrede, hvilke oplysninger forsikringsselskabet vurderer som værende relevante i en konkret sag. Det er ikke lægens opgave at vurdere, hvilke kategorier af oplysninger, som er relevante i forskellige typer forsikringssager. Denne vurdering tilkommer forsikringsselskabet.

Først når et forsikrings- eller pensionsselskab har konkretiseret, hvilke kategorier af helbredsoplysninger, der ønskes videregivet, kan lægen ud fra forsikringsselskabets konkretiserede anmodning vurdere, hvilke helbredoplysninger der i en konkret sag er relevante at videregive om patienten.  

Hvis den nuværende formulering i vejledningen bibeholdes, kan det ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor en patient - efter at være blevet kontaktet af den læge, som har modtaget en anmodning om ”fuld journal” - kontakter sit forsikringsselskab for at opklare, hvilke oplysninger et forsikringsselskab vurderer, som værende relevante. Patienten kan i den forbindelse risikere at videregive flere oplysninger om sit helbred, end de der er nødvendige og relevante for, at forsikringsselskabet kan beslutte om en given helbredsoplysning er relevant at indhente i patientens forsikringssag.

Lægeforeningen foreslår derfor, at afsnittet:

”Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang selskabet skal meddeles aktindsigt i patientens journal, skal dette afklares med patienten”

Ændres til:

”Såfremt et selskabs anmodning om aktindsigt ikke er konkretiseres til at angå de for en forsikringssag relevante og nødvendige oplysninger, skal anmodningen returneres til selskabets med opfordring til, at selskabet genfremsender en ny aktindsigtsanmodning, hvori forsikringsselskabet præciserer, hvilke oplysninger, der ønskes indhentet.

Hvis der i øvrigt opstår tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang selskabet skal meddeles aktindsigt i patientens journal, skal dette afklares med patienten.”

Gennemførelse af aktindsigt – betaling
Det fremgår af vejledningen, at aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Hvis ansøgeren kræver at få dokumenter og oplysninger udleveret i papirkopi, skal sundhedspersonen efterkomme dette ønske.

Vedrørende betaling fremgår det, at der ikke kan opkræves betaling for forsendelsesomkostninger første gang, der meddeles aktindsigt.

Lægeforeningen mener ikke, at der er hjemmel til denne begrænsning i de privatpraktiserende lægers mulighed for at opkræve betaling for forsendelsesudgifter.

Efter Lægeforeningens opfattelse påhviler der alene lægerne en forpligtelse til at udlevere en kopi af journalen, f.eks. at den ligger til afhentning i klinikken, eller at patienten kan få den med på evt. medbragt nyt usb-stik. For de privatpraktiserende læger er det indtil videre ikke muligt at fremsende journalen elektronisk til patientens e-boks.

Ønsker patienten ikke at afhente journaludskriften, men at få den tilsendt, er det Lægeforeningens vurdering, at lægen har mulighed for at anmode patienten om dækning af forsendelsesomkostninger og evt. også et rimeligt gebyr for håndtering af forsendelsen. Alternativt kan lægen anmode om en frankeret svarkuvert fra patienten.

Lægeforeningen mener således ikke, at det i hverken sundhedsloven, databeskyttelsesforordningen, eller i bekendtgørelse om betaling for meddelelse af aktindsigt efter kapitel 8 i sundhedsloven er beskrevet, at der i lægers forpligtelse til at meddele aktindsigt gratis også ligger en forpligtelse til at afholde forsendelses- (og evt. håndterings) udgifterne, hvis en patient ønsker at få fremsendt en kopi af sin journal med posten.

Hvis en patient ønsker den ekstra service at få tilsendt sin journal med posten, bør vedkommende efter Lægeforeningens opfattelse selv afholde forsendelsesudgifterne.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at sætningen ”Der kan heller ikke opkræves betaling for forsendelsesomkostninger første gang, der meddeles aktindsigt” udgår af vejledningen.

Tidligere kunne privatpraktiserende læger opkræve et gebyr på 10 kr. pr. side og maks 200 kr., når en patient ønskede aktindsigt. Med ikrafttrædelsen af databeskyttelsesforordningen er dette gebyr bortfaldet, og der er ”overvæltet” en udgift på de privatpraktiserende læger.

Hvis de praktiserende læger fremover skal afholde portoudgifter, som er steget betydeligt de seneste år, er der tale om en væsentlig udgift, som de privatpraktiserende læger bør kompenseres for.

Begrænset adgang til e-boks for privatpraktiserende sundhedspersoner
Lægeforeningen skal desuden gøre opmærksom på, at de privatpraktiserende sundhedspersoner mulighed for efterlevelse af sundhedslovens regler om meddelelse af aktindsigt er besværliggjort ved, at privatpraktiserende sundhedspersoner i dag har en meget begrænset adgang til e-boks.

Adgangen til at kunne sende post m.v. til patienters e-boks er alene udbredt til sundhedspersoner, der arbejder i offentlige myndigheder og institutioner.

De privatpraktiserende sundhedspersoner vil typisk endnu ikke have mulighed for at sende journalen elektronisk via en sikker e-mail. De privatpraktiserende læger vil derfor være nødt til at sende journalen med posten med de betydelige portoudgifter, der er forbundet hermed. 

Lægeforeningen mener ikke, at der bør være forskel på den tekniske mulighed for at efterleve sundhedslovens regler om meddelelse af aktindsigt i en patientjournal afhængig af, om en sundhedsperson er selvstændig eller offentligt ansat.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at der tilvejebringes en teknisk løsning, så også de privatpraktiserende sundhedspersoner får mulighed for en let efterlevelse af forpligtelsen til at meddele aktindsigt i en patientjournal.

Dette er også i tråd med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som skal være med til at sikre, at den offentlige sektor i samspil med private virksomheder kan levere en moderne og tidssvarende service, der lever op til borgernes forventninger om effektiv og sammenhængende service af højt niveau.

Lægeforeningen er bekendt med, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) har rettet henvendelse til Digitaliseringsstyrelsen herom.