Høring over udkast til vejledning om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet

Høringssvar, 21. december 2016

Lægeforeningen finder det positivt, at det fremgår af udkastet til vejledningen, at den alment praktiserende læge er en vigtig samarbejdspart i forhold til kommunen i sager om sygedagpenge og sager, der behandles i rehabiliteringsteamet i kommunen. Det er positivt, at der i udkastet til vejledningen er fokus på, at der skal være et velfungerende samarbejde mellem den alment praktiserende læge og kommunen i sager på beskæftigelsesområdet.

Lægeforeningen noterer sig, at udkastet til vejledningen giver en nærmere beskrivelse af regelgrundlaget for kommunens anvendelse af de kommunale attester (LÆ-attesterne) og kommunens anvendelse af sundhedskoordina-toren i rehabiliteringsteamet og kommunens anvendelse af den kliniske funktion i regionen.

Lægeforeningen har følgende bemærkninger til udkastet til vejledningen.

Punkt 2.1.1 om ”Helbredsoplysninger ved vurdering af uarbejdsdygtighed”

I punkt 2.1.1, 9. afsnit, på side 4, skal denne sætning udgå:

”I nogle tilfælde vil det f.eks. være tilstrækkeligt at indhente oplysninger ved en telefonsamtale med lægen, og notere oplysningerne, jf. notatpligten.”

Muligheden for kommunens telefoniske kontakt til lægen er beskrevet nærmere i punkt 9, idet det skal foregå inden for rammerne i vejledningen om socialt-lægeligt samarbejde, jf. nærmere nedenfor i dette høringssvar.

Punkt 3.2.2. ”Sundhedskoordinators adgang til helbredsoplysninger i sundhedsvæsenet

I punkt 3.2.2, sidste afsnit, bør det fremgå, hvilke omstændigheder der skal være tilstede, når en sundhedsperson, der i klinisk funktion udarbejder speciallægeattest (LÆ 275), kan foretage opslag i borgerens patientjournal.”

Punkt 9 om ”Samarbejdet med den praktiserende læge”

I punkt 9, 2. afsnit, på side 23, skal følgende sætninger:

”Af hensyn til den enkelte borgers oplevelse af mening og sammenhæng i indsatsen er det vigtigt, at kommunen efter behov tager kontakt til borgerens praktiserende læge, hvis der er behov for at få sundhedsfaglig rådgivning fra den praktiserende læge. Det kan f.eks. ske telefonisk, og rådgivningen kan noteres i sagen og indgå i kommunens behandling af sagen.”

ændres til følgende sætninger:

”Både kommunen og den praktiserende læge kan have behov for at tage telefonisk kontakt med hinanden i forbindelse med konkrete sagsforløb/patientforløb. Telefonisk kontakt kan ikke erstatte lægens udfærdigelse af attester. Derimod kan telefonisk kontakt være nyttig til at besvare opklarende spørgsmål i forbindelse med attestsamarbejdet. Det er vigtigt, at både kommunen og den praktiserende læge er opmærksomme på at være tilgængelige for hinanden.”

Hele 2. afsnit i punkt 9 på side 23, bør stå bagefter de afsnit, der handler om attestsamarbejdet i punkt 9.

Det skal videre bemærkes, at ordet ”altid” synes fejlplaceret i følgende sætning i punkt 9, side 24, 6. afsnit:

”Det er også af væsentlig betydning for sagen, at sundhedskoordinator informerer den praktiserende læge om baggrunden, hvis sundhedskoordinator altid har anbefalet, at borgeren går til sin praktiserende læge med henblik på vurdering af undersøgelse eller anden behandling.”

Sætningen skal formuleres således:

”Det er også af væsentlig betydning for sagen, at sundhedskoordinator altid informerer den praktiserende læge om baggrunden, hvis sundhedskoordinator har anbefalet, at borgeren går til sin praktiserende læge med henblik på vurdering af undersøgelse eller anden behandling.”

Herudover har Lægeforeningen ingen bemærkninger til udkastet til vejledning.
 

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing