Høring over udkast til vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger

13. september 2017

Høringssvar

Lægeforeningen hilser det velkomment at vejledningen om aktindsigt i helbredsoplysninger fra 1998 nu revideres og opdateres.

Det fremgår af høringsbrevet, at der er tale om en opdatering af vejledningen i forhold til gældende ret og praksis i dag, og at der i den forbindelse er foretaget en omfattende gennemskrivning i forhold til den nuværende vejledning med henblik på at lette læsningen og forståelsen af reglerne.

Dette finder Lægeforeningen positivt.

Lægeforeningen har følgende bemærkninger til det fremsendte udkast til vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger.

Under punkt 4 om ”Adgangen til aktindsigt, omfang af aktindsigt m.m” i vejledningsudkastet, er følgende anført:

”En patient vil endvidere, efter anmodning herom, have ret til aktindsigt i journaloptegnelser m.v., der endnu ikke eksisterer på tidspunktet for anmodningen, i det omfang de indgår i en afgørelsessag, hvor patienten er part.”

Lægeforeningen finder, at det bør anføres eller eksemplificeres, hvilke type sager der kan være tale om, idet det ikke står klart, hvad der skal forstås ved en afgørelsessag.

Under punkt 5.3. om ”Særligt om aktindsigt til tredjemand” i vejledningsudkastet er følgende anført:

”I forbindelse med tegning af livs- eller pensionsforsikring, hvor helbredsoplysninger er af betydning, et dette sædvanlig praksis, at forsikringstager ved sin underskrift på forsikringsansøgningen giver sit forsikringsselskab eller sin pensionskasse fuldmagt til aktindsigt i sin journal. Dette sker oftest i et supplement til en særlig helbredserklæring, der er udfyldt af forsikringstager, eller i en særlig helbredsattest, der er udfyldt af såvel forsikringstager som forsikringstagers læge. På tilsvarende måde gives fuldmagt til aktindsigt ved forsikringsbegivenhedens eventuelle indtræden, dvs. på skadesanmeldelsen.”

Lægeforeningen finder ikke, at det i denne situation er korrekt at bruge udtrykket fuldmagt, idet udtrykket samtykke i stedet bør anvendes, idet det i denne situation er videregivelses- og samtykkereglerne i sundhedslovens § 43, stk. 1 og § 44, som skal anvendes, hvor det fremgår, at et samtykke gælder i et år, idet der er tale om anvendelse af videregivelsesreglerne (sundhedslovens kapitel 9) og ikke aktindsigtsreglerne (sundhedslovens kapitel 8).

Lægeforeningen finder således at udtrykket fuldmagt bør ændres til samtykke.

Lægeforeningen finder, at anvendelsen af udtrykket fuldmagt kan give indtryk af, at forsikringsselskabet optræder som partsrepræsentant og derigennem kan få adgang til den fulde journal og dermed adgang til ikke-relevante oplysninger.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har i afgørelse af den 20. oktober 2004 (sagsnummer 0447020) – som kan ses på stps.dk – statueret, at videregivelse af helbredsoplysninger til et forsikringsselskab sker via videregivelsesreglerne i sundhedslovens § 43, stk. 1, idet der alene til et forsikringsselskab må videregives helbredsoplysninger, som er relevante til brug for behandlingen af forsikringssagen.

Lægeforeningen og Forsikring & Pension har da også indarbejdet dette i den gældende fælles ”Vejledning om indhentning af helbredsoplysninger” fra 28. september 2016, hvor følgende fremgår af punkt 3.2. om ”Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger”:

”Lægers adgang til at videregive helbredsoplysninger er reguleret i sundhedslovens kapitel 9. Sundhedsloven indeholder regler om indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger samt aktindsigt i patientjournaler mv. Når selskaber indhenter helbredsoplysninger ved brug af aftalte erklæringer, er der indgået aftale mellem Lægeforeningen og Forsikring & Pension om, at procedurerne baseres på sundhedslovens regler om videregivelse.”

Lægeforeningen finder således, at der i vejledningsudkastet skal ske en præcisering af dette i punkt 5.3. om ”Særligt om aktindsigt til tredjemand”.

Lægeforeningen finder det således uhensigtsmæssigt, at følgende to afsnit i den gældende vejledning ikke er medtaget i det fremsendte vejledningsudkast:

”Indeholder journalen oplysninger, der ikke vedrører forsikringstagerens helbredsforhold og derfor ikke er relevante for forsikringsselskabets risikobedømmelse, bør aktindsigten til forsikringsselskabet ikke omfatte sådanne oplysninger.

Når der gives fuldmagt til aktindsigt ved forsikringsbegivenhedens indtræden, vil de relevante oplysninger være de helbredsoplysninger, der knytter sig til og nærmere belyser forholdene i forbindelse med skaden og erstatningens fastsættelse. Der kan således ikke i almindelighed videregives oplysninger om behandlinger, arvelige sygdomme m.v., der er uden betydning for forsikringsbegivenheden.”

Under punkt 5.3. om ”Særligt om aktindsigt til tredjemand” i vejledningsud-kastet bør forsikringsaftalelovens § 3 a nævnes, hvori det fremgår, at et forsikringsselskab ikke må indhente eller modtage eller bruge oplysninger, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle eller pådrage sig sygdomme.

Under punkt 10 om ”Gebyr for udlevering af kopi” i vejledningsudkastet nævnes gebyrbekendtgørelsen fra 1998. Lægeforeningen finder, at det vil være hensigtsmæssigt med en revision af gebyrbekendtgørelsen, idet den privatpraktiserende læges tidsforbrug ikke står i forhold til gebyrets nuværende størrelse, og hvor der tillige i de sidste par år er pålagt den privatpraktiserende læge øgede udgifter i form af den væsentlig forhøjede porto, når lægen skal afsende kopierne til patienten.

Herudover har Lægeforeningen ikke bemærkninger til det fremsendte vejledningsudkast.


Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing