Høring over udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven

Oplysninger om afdøde skal ikke pligtmæssigt videregives til politiet

Høringssvar, 1. december 2016

Lægeforeningen tager klart afstand fra forslaget om, at der indføres en ny bestemmelse, som gør det pligtmæssigt for læger at videregive bl.a. helbredsoplysninger om en afdød patient til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på deres vurdering af, om retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion skal iværksættes.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at de grundlæggende principper og idealer, der ligger til grund for reglerne om sundhedspersoners tavshedspligt vil blive tilsidesat, hvis der indføres en bestemmelse om en pligtmæssig videregivelse af helbredsoplysninger og øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som der er lagt op til i den fremsendte høring.

Fortroligheds- og tillidsforholdet mellem læge og patient er gennem tiden anset for at være helt fundamental, og tavshedspligten i sundhedsloven som en patientrettighed er en ret til fortrolighed fra sundhedspersonalets side også efter dødens indtræden.

Lægeforeningen mener, at de nuværende regler i sundhedsloven allerede tilgodeser myndighedernes behov for at få videregivet de nødvendige oplysninger til brug for politiet vurdering af, om retslægeligt ligsyn eller retslægelige obduktion skal iværksættes.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at en vejledning til sundhedspersoner om politiets og sundhedspersonernes samarbejde på området vil kunne tilgodese efterlevelse af gældende regelsæt på en for alle involverede tilfredsstillende måde samtidig med, at tavshedspligtreglerne i sundhedsloven ikke kompromitteres.

Udarbejdelse af en vejledning på området blev også indledt i drøftelser i 2014 mellem Justitsministeriet, Rigspolitiet og den daværende Sundhedsstyrelse inklusive Embedslægerne (i dag Styrelsen for Patientsikkerhed) og Lægeforeningen med det formål at sætte fokus på, at sundhedspersoner efter gældende ret kan videregive oplysninger til politiet til brug for bl.a. efterforskning af kriminalitet.

Bemærkninger til det foreliggende udkast

Det er Lægeforeningens opfattelse, at det foreliggende udkast til ændring af gældende regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til Politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed savner den fornødne fyldestgørende begrundelse for forslaget, særligt når henses til, at der er tale om ændring af et regelsæt med stor principiel betydning.

Bemærkningerne taler således om Rigspolitiets og Styrelsen for Patientsikkerheds ”bekymring”, at man oplever, at sundhedspersoner er ”skeptiske”, og at der visse steder i sundhedsvæsenet er en ”tilbøjelighed” til ikke at videregive helbredoplysninger til politiet på begæring. Det anføres også, at det ikke kan udelukkes, at der visse steder i sundhedsvæsenet er etableret en praksis, der går ud på ikke at videregive oplysninger til politiet.

Disse udsagn uddybes på ingen måde og konkrete problemstillinger bliver ikke adresseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Lægeforeningen savner en præcis forklaring og eksemplificering af de barrierer, som anføres som begrundelse for forslaget. Dette skal naturligvis som tidligere påpeget ses i lyset af, at der er tale om med de foreslåede regler at fravige et fundamentalt regelsæt om bl.a. lægers tavshedspligt.

Forholdet til gældende lovgivning

Herudover skal Lægeforeningen pege på, at bemærkningerne til forslaget heller ikke adresserer konsekvenserne af de foreslåede regler i forhold til de i øvrigt gældende regler på området om tavshedspligt og andre regler, herunder særligt retsplejelovens regler om editionspligt og vidnepligt.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at de foreslåede regler om en pligtmæssig videregivelse af bl.a. helbredsoplysninger er på kollisionskurs med bestemmelsen i retsplejelovens § 170, stk. 2, hvorefter det alene er retten, der kan pålægge bl.a. læger at afgive vidneforklaring, når oplysningerne er af afgørende betydning for sagens udfald og sagens beskaffenhed og dens betydning for vedkommende part eller samfundet findes at berettige til, at forklaring afkræves, jf. også retsplejelovens § 298 om editionspligt.

Også i disse tilfælde skal der foretages en afvejning af på den ene side samfundets interesse i, at forbrydelser opklares og på den anden side samfundets interesse i, at fortrolighedsforholdet mellem læge og patient beskyttes.

Det bør også tydeliggøres, at politiets/Styrelsen for Patientsikkerheds anmodning om oplysninger om en afdød patient sker på grundlag af de pligtmæssige indberetninger til politiet af visse dødsfald, jf. sundhedslovens § 179.

Disse indberetninger skal sikre, at en mulig forbrydelse bag dødsfaldet ef-terforskes, herunder at muligt strafansvar for uagtsom forvoldelse af døden forfølges.

I den forbindelse skal Lægeforeningen anføre, at vi savner en stillingtagen i bemærkningerne til, hvilken betydning tvangsindgrebslovens § 10 har i sådanne situationer, hvor der er tale om en vurdering af om et eventuelt strafbart forhold er begået.

Endelig bemærkes, at der i forhold til kriminelle forhold ikke lovgivningsmæssigt generelt er fastsat en almindelig anmeldelsespligt, bortset fra nogle enkelte bestemmelser i straffeloven som foreskriver en oplysningspligt i forbindelse med visse almenfarlige forbrydelser eller hvor en uskyldig er sigtet eller dømt.

Videregivelse af nødvendige oplysninger, herunder typen af oplysninger og til hvem oplysningerne skal videregives

Det beskrives ikke i bemærkningerne, hvad der skal forstås ved ”nødvendige” oplysninger, herunder behovet for at der videregives andre typer af oplysninger end helbredsoplysninger, hvilket efter Lægeforeningens opfattelse vil gøre den enkeltes vurdering af den pligtmæssige videregivelse lige så vanskelig som den vurdering, som sundhedspersoner skal foretage efter gældende regelsæt, når grundlaget for en anmodning ikke forklares fyldestgørende.

Det er heller ikke klart, hvem der skal foretage vurderingen af, hvilke oplysninger, der er nødvendige for en eventuel videregivelse, den, der anmoder eller den, der anmodes om at videregive oplysninger.

Lægeforeningen er klar over, at Styrelsen for Patientsikkerhed er med i vurderingen af, om der skal iværksættes retslægeligt ligsyn i medfør af sundhedsloven § 180. Det forekommer imidlertid ikke at være nødvendigt, at en eventuel pligtmæssig videregivelse af oplysninger sker til andre end politiet.

Tidligere udkast til lovforslag m.v.

I 2013 sendte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (i dag Sundheds- og Ældreministeriet) et udkast til lovforslag i høring vedrørende Embedslægens og politiets adgang til helbredsoplysninger m.v. til brug for overvejelser om retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion. Forslaget gik ud på dels en pligtmæssig videregivelse i disse situationer dels en pligtmæssig videregivelse af helbredsoplysninger til hindring, efterforskning og opklaring af alvorlige forbrydelser.

Lægeforeningen tog i sit høringssvar af 12. december 2013 helt og aldeles afstand fra disse foreslåede regler og anførte bl.a., at der var tale om et regelsæt, der fraviger de fundamentale principper og værdier, som siden Lægelovskommissionens betænkning fra 1931 er blevet tillagt betydning, når der er tale om vurdering af lægers og andre sundhedspersoners videregivelse af helbredsoplysninger til politiet.

Der er ikke i det nu foreliggende forslag forhold, der ændrer på Lægeforeningens grundlæggende principielle holdning i forhold til lægers tavshedspligt, også selv om forslaget er begrænset til videregivelse af oplysninger til brug for vurdering af retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion.

I 2014 blev der holdt et møde i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (i dag Sundheds- og Ældreministeriet) med deltagelse af Justitsministeriet, Politiet, Sundhedsstyrelsen (i dag Styrelsen for Patientsikkerhed) og Lægeforeningen om videregivelse af helbredsoplysninger til politiet.

Det blev på mødet aftalt, at deltagerne efterfølgende skriftligt skulle beskrive udfordringer og barrierer vedrørende bl.a. lægers samarbejde med politiet samt komme med løsningsforslag i den forbindelse.

Disse skriftlige tilbagemeldinger skulle danne grundlag for ministeriets udarbejdelse af en fælles vejledning på området til politiet og sundhedspersoner generelt med belysning af konkrete problemstillinger og beskrivelse af fremgangsmåder til løsning af sådanne problemstillinger.

Lægeforeningen beskrev efterfølgende i brev af 25. juli 2014 de udfordringer og barrierer i det eksisterende samarbejde vedrørende lægers videregivelse af helbredsoplysninger til politiet samt pegede på løsningsforslag.

Lægeforeningen beskrev også den vejledning, som foreningen giver de medlemmer, der henvender sig for at få rådgivning om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til politiet, herunder værdispringsreglen i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2).

Lægen får rådgivning om, at politiet skal oplyse sagen så fyldestgørende, at lægen kan afgøre, om sagen har en sådan karakter (alvorlig kriminalitet), at helbredsoplysninger m.v. kan videregives. Lægen skal på det oplyste grundlag i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret afvejning med en særskilt vurdering af oplysningernes nødvendighed. 

Lægeforeningen understregede, at foreningen ikke rådgiver om en fremgangsmåde, der indebærer, at der aldrig videregives oplysninger til politiet.

Der er efterfølgende ikke sket yderligere i den aftalte proces og muligheden for en fælles vejledning på området er ikke omtalt i bemærkningerne til det aktuelle udkast til forslag om regler om pligtmæssig videregivelse af helbredsoplysninger til Politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for vurdering af, om retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion skal foretages.

Indhentning af oplysninger til kvalitetsarbejde og ifm. analyse af utilsigtede hændelser m.v.

Lægeforeningen har ingen bemærkninger til forslaget om, at der etableres en klar hjemmel til, under bestemte forudsætninger, at der kan indhentes oplysninger fra patientjournaler til brug for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange. Dog tager forslaget udgangspunkt i behandlingsforløb og arbejdsgange typisk relateret til sygehuse, hvilket efterlader uklarhed om, hvorvidt en gruppe af praktiserende speciallæger f.eks. må udføre journalaudits i fælles netværk, idet de ikke er en del af samme organisation.

Foreningen af Speciallæger har haft drøftelser med Sundheds- og Ældreministeriet vedrørende en model for behandling af data til brug for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis. Ministeriet har i et brev af 14. juli 2015 til Datatilsynet beskrevet modellen, og foreningen ønsker en tilbagemelding fra ministeriet på, om lovforslaget skal forstås sådan, at der skabes en klar hjemmel til den beskrevne model.

Lægeforeningen har ingen bemærkninger til, at oplysningerne også vil kunne indhentes, når indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering eller opfølgning på, at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes.

Med forslaget lægges op til, at der indføres en klar hjemmel til, at der som led i arbejdet med at analysere indrapporterede utilsigtede hændelser fra sundhedsvæsenet kan indhentes oplysninger i patientjournaler. Dette har Lægeforeningen heller ingen bemærkninger til.

Andet

Endvidere oplyses, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil fremsende selvstændige bemærkninger til kvalitetssikring og -udvikling.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing