Høring over udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.)

14. januar 2019

Børne- og Socialministeriet har udsendt udkast til lov om ændring af lov om social service og ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.) i høring.

Lægeforeningen har ingen indholdsmæssige bemærkninger, men har bemærkninger af lovteknisk karakter.

Lovforslagets udkast til § 101, stk. 1-8 lyder:

Ӥ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af personer med et stofmisbrug.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan anmode et behandlingstilbud om at foretage den i stk. 2 nævnte afdækning af personens problemer og behov.
Stk. 4. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.
Stk. 5. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 6. Fristen efter stk. 4 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1 og 2.
Stk. 7. Retten til at vælge efter stk. 5 kan begrænses, hvis hensynet til personen taler for det.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, der er afdækket ved den i stk. 2 nævnte afdækning, og den behandling der iværksættes.”

Sundhedslovens § 142 fastlægger tilsvarende rammerne for at modtage stofmisbrugsbehandling, herunder fx tidsfristen herfor. Bestemmelsen lyder: ”§ 142. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service, en vederlagsfri lægesamtale.
Stk. 2. En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om social service.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 5. Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
Stk. 6. Behandling i henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 7. En person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er tale om lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin). En institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan dog kun afvise at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 8. Fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret.”

Det er Lægeforeningens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, at de samme forhold, bl.a. ansvarlig myndighed, tidsfrist, fravigelse af tidsfristen, offentligt/privat behandlingstilbud m.v. reguleres flere steder – i sundhedsloven og i lov om social service, da det kan give anledning til misforståelser/uklar retsstilling. Lægeforeningen kan derfor foreslå, at den foreslåede affattelse af § 101, stk. 1-8 tilpasses hertil, således at der henvises til sundhedslovens regler, hvor sammenfald indholdsmæssigt. Modsat, at bestemmelser, som indeholder forskelle, fx om udarbejdelse af en behandlingsplan, som inddrager sociale forhold, set i forhold til sundhedslovens lægesamtale, som fastlægger den lægelige behandlingsplan, herunder medicinsk. Tilsvarende kan det også være relevant at tydeliggøre fx fravalget af det frie valg af behandlingssted.

Med baggrund i ovenstående ønsker Lægeforeningen således, at der ikke sker ”dobbeltregulering”, men at lov om social service henviser til sundhedsloven, og at ændringen af lov om social service tydeliggøres for så vidt angår den sociale indsats og behandlingsplan, som sammen med den lægefaglige indsats er helt nødvendig og relevant.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing