Høring over udkast til lov om ændring af apotekerloven og lov om lægemidler

Høringssvar, 17. august 2016

Tilgængelighed til lægemidler hele døgnet (apotekernes vagttjeneste)

Lægeforeningen er glad for, at muligheden for udbringning af lægemidler fra vagtapoteker, ordineret af en læge i den regionale akut- og vagtlægefunktion, opretholdes.

Lægeforeningen har noteret, at udlevering af nødvendige lægemidler i tids-rummet 24.00 – 06.00 foreslås varetaget af regionerne – i stedet for apotekerne. Det betyder, at regionerne i dette tidsrum skal udlevere vederlagsfri medicin til patienten i akut- og vagtlægefunktionerne, såfremt det er nødvendigt. I denne forbindelse vil der være behov for, at regionerne udarbejder retningslinjer for håndtering af lægemidler, hvilke lægemidler, der er umiddelbart tilgængelige, hvordan øvrige nødvendige lægemidler skaffes til veje, samt eventuel udbringning til borgeren.

Behov for information om håndkøbslægemidler (selvvalg)

Det er Lægeforeningens politik, at køber af lægemidler skal informeres om lægemidlets korrekte anvendelse, risici for mulige bivirkninger samt advarsler om forkert brug. Informationen skal gives af kompetent personale under hensyntagen til diskretion. Det gælder såvel receptpligtige lægemidler som håndkøbslægemidler.

Antallet af henvendelser til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital om bl.a. håndkøbslægemidler understreger eksempelvis behovet herfor.

Lægeforeningen finder det på denne baggrund vigtigt at understrege, at salg af håndkøbslægemidler, hvor køber selv skal orientere sig om bl.a. anvendelse og risici ved brug af lægemidlet bør begrænses mest muligt. Og det er vores holdning, at Lægemiddelnævnet og Lægemiddelstyrelsen bør være restriktive i forhold til de løbende vurderinger af, hvilke lægemidler der kan sælges uden for apotek.

Ved eventuel indførsel af en ordning med selvvalg af håndkøbslægemidler bør Lægemiddelnævnet gennemgå det nuværende udbud og undersøge, om der eventuelt er håndkøbslægemidler, som ikke skal være omfattet af selvvalgsordningen. Det må samtidig anbefales, at myndighederne følger forbrug og forbrugsmønstret af håndkøbslægemidler tæt i de kommende år.

Lægeforeningen kan ikke vurdere, hvorvidt det gør en forskel i forhold til købers informationsniveau, om køber i købssituationen skal henvende sig til forhandleren for at købe et lægemiddel bag disken eller om køber selv har adgang til de forskellige håndkøbslægemidler på hylden med efterfølgende køb ved disken.

Det kan dog være en vigtig signalværdi i forhold til køber, at lægemidlet – som i dag - ikke er frit tilgængeligt, men skal opbevares, hvor det ikke umiddelbart er tilgængeligt. Hvilket også bør være tilfældet i hjemmet.

Lægeforeningen har afslutningsvist noteret, at Forbrugerrådet og Danske Patienter har givet udtryk for, at der blandt forbrugere eller patienter ikke skulle være et særligt behov for selvvalg af håndkøbslægemidler.

Lægeforeningen skal på denne baggrund opfordre til, at der alternativt sættes fokus på, hvordan købere af håndkøbslægemidler kan informeres bedst muligt og derigennem opnå den bedst mulige effekt og øget sikkerhed. Myndighederne må eksempelvis påtage sig at informere om håndkøbslæge-midler og deres anvendelse som modvægt mod markedsføringsindsatsen fra lægemiddelindustriens side.

Bemærkning af lovteknisk karakter
Lægeforeningen skal opfordre til, at det i den del af lovforslaget som vedrører ændring af Lægemiddelloven, tydeliggøres, at forslaget omhandler håndkøbslægemidler og ikke lægemidler generelt, samt at det specificeres, at håndkøbslægemidler i selvvalg er en mulighed, men at det er helt frivilligt for den enkelte apoteker eller forhandler om den benyttes.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing