Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven (udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker samt forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger)

14. august 2017

Høringssvar

Lægeforeningen kan ikke bakke op om de foreslåede ændringer i sundhedsloven

Lægeforeningen takker for muligheden for at kommentere på Sundhedsministeriets høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og har følgende bemærkninger.

Forslag om forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger

Lægeforeningens medlemmer af Lægedækningsudvalget fremførte under udvalgsarbejdet, at det var Lægeforeningens opfattelse, at en åbning for at læger, der allerede ejer et ydernummer, kan købe flere ydernumre direkte af andre læger, bør begrænses til kun at gælde i lægedækningstruede områder. Det er fortsat Lægeforeningens holdning.

Lægeforeningen skal således advare mod at gennemføre forslaget i ikke-lægedækningstruede områder og har derudover svært ved at se, hvordan et forslag om en generel ændring kan hjælpe på lægedækningen. Derimod er Lægeforeningen ganske bekymret for den virkning, forslaget kan få på almen praksis uden for de lægedækningstruede områder. Almen praksis er i dag primært bygget op omkring klinikker, hvor lægen også er ejer af virksomheden. Det giver den stabilitet og mulighed for langvarige patientrelationer som familielæge, der er almen praksis’ varemærke. Lægeforeningen frygter, at storklinikker med et mere solidt kapitalgrundlag vil kunne overbyde de yngre læger i kampen om de attraktive ydernumre, og at lovforslaget derfor på sigt kan risikere at sætte en af grundstenene i almen praksis over styr.

Forslag om udvidelse af perioden for regioners drift af alment medicinske klinikker

Lægeforeningens medlemmer af Lægedækningsudvalget fremførte under udvalgsarbejdet, at regionsdrevne klinikker kun skal være en nødløsning, og at den mulighed allerede eksisterer. Det er fortsat Lægeforeningens opfattelse.
Lægeforeningen ser de muligheder, som regionerne kan drive klinikker under, som unfair offentlig konkurrence i forhold til almen praksis som er drevet efter overenskomsten, idet der til forskel fra almen praksis ikke er noget loft over, hvad en regionsdrevet klinik må koste, og ej heller krav om nogen offentlig tilgængelig kontrol med de faktiske omkostninger.

Forkert præmis for forslaget; unge læger vil gerne påtage sig driftsansvar
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget henvises der til at, at det fremgår af Lægedækningsudvalgets rapport, at en del af rekrutteringsproblemerne i almen praksis hænger sammen med, at stadig flere yngre læger ikke ønsker at binde sig økonomisk og påtage sig det driftsansvar, som det indebærer at nedsætte sig som praktiserende læge efter overenskomsten, og at det er baggrunden for fremsættelsen af lovforslaget. Hertil bemærker Lægeforeningen, at det kun er de af udvalgets medlemmer, der var udpeget af Danske Regioner, der har fremført dette argument, som ikke er underbygget yderligere i rapporten.

Tværtimod har Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM), der er en del af Dansk Selskab for Almen Medicin, i foråret 2017 offentliggjort en medlemsundersøgelse, der viser, at et stort flertal af de yngre almen medicinere forventer at få egen praksis og at meget få ønsker at være ansat i en regionsdrevet klinik. Kun 1,75 pct. tilkendegiver, at de ønsker at være ansat i en regionsklinik to år efter de er blevet speciallæger. Efter 5 år gælder det kun 0,58 pct.af de adspurgte. Til sammenligning tilkendegiver over 50 pct. at de forestiller sig at have egen praksis allerede 2 år efter de er blevet speciallæge, og efter 5 år er det hele 85 pct. som forventer at have egen praksis. 36 pct. forventer at være ansat i almen praksis efter 2 år og efter 5 år forventer kun 7,5 pct. at være ansatte.

Undersøgelsen viser dermed tydeligt, at yngre almen medicinere er klar til at påtage sig driftsansvaret efter overenskomsten. Præmissen for denne del af lovforslaget om at de yngre læger ikke ønsker at påtage sig et driftsansvar er derfor forkert. Lægeforeningen finder således ikke, at grundlaget for forslaget er tilstede.

Tvivlsom rekrutteringseffekt, men bivirkninger ved en udvidet periode
Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at det forventes at være nemmere at tiltrække ansøgere til midlertidige stillinger på seks år frem for fire år. Dette virker ikke som et logisk ræsonnement på et lægearbejdsmarked, hvor der er et underudbud af arbejdskraft, og hvor jobsikkerhed derfor næppe vil være en væsentlig parameter for en jobsøgende læge. Idet kun ganske få yngre almen medicinere ifølge FYAMs undersøgelse ønsker at være ansat i en regionsklinik, kan det ikke forventes at gøre nogen mærkbar forskel for lægedækningen i et udsat område om man kan ansættes i en regionsklinik fire eller seks år.

Derimod kan udvidelsen af perioden gøre lægedækningsproblemerne i almen praksis endnu større, fordi det kan blive sværere at rekruttere og fastholde læger som indehavere af ydernumre i lægedækningstruede områder pga. attraktive løn- og ansættelsesvilkår i de regionsdrevne klinikker. Konkret kan det forstærke incitamenter for de yngre læger til at udskyde tidspunktet for at slå sig ned i egen praksis, ligesom det kan motivere ældre alment praktiserende læger til at fremrykke tidspunktet for, hvornår de opgiver egen praksis. På samme måde kan de attraktive løn- og ansættelsesvilkår, som regionerne har mulighed for at tilbyde, betyde, at lægerne i almen praksis kan få endnu sværere ved at finde vikarer til at tage sig af patienterne i forbindelse med f.eks. sygdom, ferie og kurser.
Endelig bemærker Lægeforeningen, at lovforslagets afsnit om økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ikke forholder sig til de meromkostninger, der er forbundet med at drive en regionsklinik fremfor en klinik drevet efter overenskomsten for almen praksis.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at Dansk Selskab for Almen Medicin har været hørt og erklærer sig enig i nærværende høringssvar.

Med venlig hilsen
 
Andreas  Rudkjøbing