Høring over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger

28. februar 2019

Lægeforeningen ønsker skærpede sprogkrav til EU-læger

Ankenævn for tilsynsafgørelser mangler
Lægeforeningen finder det kritisabelt, at ministeren ikke har fået etableret et ankenævn for tilsynsafgørelser som lovet i tillidspakken fra januar 2018 og forventer, at ministeren hurtigst muligt får taget initiativ hertil. Ankenævnet er en forudsætning for genskabelsen af et tillidsfuldt forhold mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og sundhedspersonerne.

Tilsvarende er det kritisabelt, at den lovede evaluering af strammerpakken ikke er igangsat, så det derfor ikke har været muligt at medtage eventuelle lovinitiativer på tilsynsområdet.

Skærp sprogkrav til EU-læger
Sprogkompetencer hos læger og andre sundhedspersoner er helt afgørende for patientsikkerheden. Derfor kan det undre, at der med det fremsendte lovforslag ikke stilles krav om et givet minimumsniveau til alle udenlandske læger, som skal arbejde i Danmark, uanset om de kommer fra et EU-land eller et andet land. Et sådant mindste krav til sprogkompetencer kan være med til at sikre, at læge og patient altid kan forstå og tale med hinanden.

Lægeforeningen ser derfor den foreslåede bestemmelse i lovforslaget om, at regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at deres ansatte sundhedspersoner har de sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udføre den stilling, som vedkommende ansættes i, for helt utilstrækkelig.

Efter Lægeforeningens opfattelse er der ikke noget nyt i, at det er en driftsherres og i praksis en ledelsesopgave ved ansættelsen at sikre, medarbejdere har de kompetencer, der er nødvendige, herunder at kunne fungere sprogligt og kommunikativt i det daglige arbejde, når det er kompetencer, som er væsentlige for stillingen.

For at sikre helt klare procedurer og retningslinjer foreslår Lægeforeningen, at man i Danmark fremover stiller sprogkrav til alle udenlandske læger, som skal arbejde i Danmark, uanset om de kommer fra et EU-land eller et andet land og uanset hvor høj grad af patientkontakt, de har.

Kravet om sprogkompetencer kan for det første være med til at sikre, at læge og patient altid kan forstå og tale med hinanden. Det er en forudsætning for indhentelse af det informerede samtykke, at patienten har forstået den information lægen giver om patientens helbredstilstand, behandlingsmuligheder og eventuelle risici. For det andet skal krav om sprogkompetencer sikre, at den udenlandsk uddannede læge har et sprogligt niveau, så vedkommende f.eks. kan føre en forsvarlig patientjournal, og for det tredje vil et sprogkrav også sikre kommunikationen og samarbejdet med det øvrige personale

Vi mener derfor, at Danmark bør stille krav om, at EU-læger kan dokumentere, at de har sprogkundskaber svarende til den Prøve i Dansk 3, som man kræver af læger uden for EU, når de skal arbejde i Danmark. Det er ulogisk, at der bliver stillet forskellige krav til de udenlandske læger alt afhængig af, om de kommer fra et EU-land eller udenfor. I både Finland og Sverige stiller man af hensyn til patientsikkerhed sprogkrav til EU-læger.

Som det er nu, stilles der ingen formelle sprogkrav fra myndighederne til læger rekrutteret fra EU-lande til det danske sundhedsvæsen. Det er alene arbejdsgiverens - dvs. oftest regionernes – ansvar, at en læge har de kvalifikationer, som kræves for at udføre sit arbejde, herunder om han eller hun kan forstå og tale dansk med patienterne.

Godt med krav om udarbejdelse instrukser
Lægeforeningen har deltaget i den arbejdsgruppe, som sundhedsministeren nedsatte som en del af tillidspakken fra januar 2018 som et initiativ for at styrke sundhedspersoners retssikkerhed og genskabe et tillidsfuldt samarbejde mellem sundhedsvæsenet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i september 2018 og fremkom med en række anbefalinger, herunder at der ved lov fastsættes udtrykkelige krav om driftsherrens pligt til at udfærdige instrukser, og at der i loven gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kravene til instrukserne, indholdet af disse og om driftsherrernes ansvar for udarbejdelse og implementering.

Lægeforeningen kan derfor støtte den foreslåede bestemmelse i lovforslaget om, at ”regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder i relevant og nødvendigt omfang udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden”.  

Arbejdsgruppen anbefalede, at der ved lov gives bemyndigelse til, at der kan fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om kravene til instrukserne. I den sammenhæng påpegede Lægeforeningen at bemyndigelsen ikke gives til Styrelsen for Patientsikkerhed, men at bemyndigelsen udstedet til sundhedsministeren for blandt andet at sikre tæt sammenhæng og koordinering i forhold til de øvrige arbejdsgrupper om medhjælp og journalføring, som sundhedsministeren har nedsat. Lægeforeningens synspunkt blev støttet af Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforening.

Lægeforeningen og de øvrige interessenters ønske om bemyndigelse til sundhedsministeren er ikke blev hørt i det forslag, der foreligger. Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til Styrelsen for Patientsikkerhed til at fastsætte nærmere regler om omfang, indhold og tilgængelighed af instrukser.

Lægeforeningen skal opfordre til, at bemyndigelsen ændres i overensstemmelse med Lægeforeningen, Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kommunernes Landsforenings anbefaling i rapporten.

Oprettelse af Fagligt Forum for Patientsikkerhed
Det gældende samarbejdsfora Fagligt Forum for Patientsikkerhed forslås som en egentlig lovfæstet ordning med henblik på at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter.

Lovforslaget lægger op til, at Styrelsen for Patientsikkerhed udpeger repræsentanter for et bredt udsnit af interessenter på sundhedsområder. I bemærkninger til lovforslaget nævnes f.eks. repræsentanter fra patientorganisationer, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, privathospitaler, kommuner, praksissektoren og regionen.

Lægeforeningen vil gerne have mulighed for at bidrage til arbejdet i Fagligt Forum for Patientsikkerhed ved udpegning af en repræsentant.

Personer fra rapporter om utilsigtede hændelser beskyttes
Lægeforeningen er meget tilfreds med, at der fastsættes entydige og klare retlige rammer for begrænsningen af anvendelsen af rapporterede utilsigtede hændelser ved at udvide den gældende beskyttelse til også at omfatte personer, der fremgår af rapporteringen. Det betyder, at det ikke kun er den person der rapporterer en utilsigtet hændelse, men også de personer, der indgår i rapporteringen, der vil være omfattet af en fortrolighed.

Oplysninger i rapporteringen af utilsigtede hændelser om personer, der indgår i rapporten beskyttes på denne måde mod ansættelsesretlige sanktioner og kan heller ikke underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reaktioner fra Styrelsen for Patientsikkerhed eller strafferetlige sanktioner fra domstolene.

Unødvendigt og bureaukratisk med ny enhed til vurdering af lægeerklæringer på indfødsretsområdet
Lægeforeningen finder ikke, at det er hensigtsmæssigt med oprettelsen af en enhed i Styrelsen for Patientklager, som særskilt skal foretage en ”second opinion” af de lægeerklæringer, som afgives på indfødsretsområdet. Lægeforeningen mener ikke, at forslaget om second opinion-enhed er egnet til formålet. Der er tale om en reaktiv ordning, som ikke vil løse en eventuel udfordring omkring kvaliteten i lægeerklæringerne.

Lægeforeningen skal i stedet pege på følgende tiltag, som en proaktiv og mere virksom vej at sikre kvaliteten i lægerklæringerne:

  • Tilknyt lægelig konsulent til Indfødsretskontoret

En lægekonsulent vil, som man kender det fra kommunerne sikre, at erklæringerne er korrekt udfyldt og om nødvendigt gå i dialog med pågældende læge herom. Lægekonsulenten kan endvidere bistå Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål til erklæringerne af lægefaglig karakter.

Dertil kommer, at der via den ”tidstro” dialog mellem en lægekonsulent og attestudstedende læge sker en læring, som kan øge kvaliteten i fremtidige erklæringer fra samme læge. En lægekonsulentordning vil desuden reducere antallet af sagsskridt og dermed ressource- og tidsforbruget.

Omvendt er erfaringen fra både klage- og tilsynsområdet, at der generelt er en meget lang sagsbehandlingstid. Den tidsmæssige afstand mellem attestafgivelse og afgørelse er ikke kun til gene for de involverede parter, men mindsker endvidere elementet af læring betydeligt.

En lægekonsulent kan endvidere bistå Folketingets Indfødsretsudvalg, hvis der er spørgsmål til erklæringerne af lægefaglig karakter. En lægekonsulentordning vil desuden medføre et bedre overblik over området. En sundhedsfaglig nøgleperson i Indfødsretskontoret, som samler viden om udviklingen på området, vil gøre det lettere at identificere og handle på evt. generelle problemer omkring attestens udformning eller kvalitet.

Lægeforeningen mener, at lovforslaget er alt for vidtgående, da det indebærer, at Styrelsen for Patientklager kan afkræve enhver sundhedsperson og ethvert offentligt eller privat behandlingssted, organisation m.v. oplysninger, som af styrelsen vurderes nødvendige. 

Helbredsoplysningerne bør alene kunne indhentes med patientens samtykke, da oplysningerne er givet til den behandlende læge i tiltro til dennes tavshedspligt. At indføre en bestemmelse om, at lægen har en pligt til at udlevere fortrolige helbredsoplysninger, går langt ud over, hvad der er nødvendigt.

Lægeforeningen finder det i øvrigt kritisabelt, at der i bemærkningerne til lovforslaget italesættes, at læger afgiver urigtige erklæringer, og at dette er baggrunden for, at Styrelsen for Patientklager skal kunne videregive oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens tilsyn med sundhedspersoner. Der er tale om en vanskelig erklæring, som kan være svær at udfærdige, da lægen bl.a. skal udtale sig om ansøgerens mulighed for at bestå danskprøve på forskellige niveauer herunder ved brug af diverse hjælpemidler. Dette har Lægeforeningen tidligere påpeget over for Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det synes derfor ikke rimeligt, at det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at læger afgiver urigtige erklæringer.

Læger gør deres bedste, når de skal udfærdige erklæringer på dette område. Læger er i denne situation – ligesom i alle andre situationer, hvor læger afgiver erklæringer - meget opmærksomme på at udvise omhu og uhildethed, herunder at man som læge alene må afgive erklæring om sygdomme eller forhold, som man har et fornødent fagligt kendskab til.

Læger er bevidste om, at fravigelse af disse regler kan være forbundet med straf. Dette gælder allerede i dag. Oprettelsen af en enhed i Styrelsen for Patientklager vil således hverken forbedre muligheden for at arbejde med kvaliteten i lægeerklæringer eller ændre i det regelgrundlag, som lægerne i dag udfærdiger erklæringer i overensstemmelse med. Oprettelsen af enheden i Styrelsen for Patientklager vil alene medføre øget bureaukrati uden fokus på læring.

Alle faser af tilsynssager skal indgå i det Rådgivende Udvalg for Tilsyns arbejde
Med lovforslaget foreslås et Rådgivende Udvalg for Tilsyn efter inspiration fra Det Rådgivende Praksisudvalg, som gælder på klagesagsområdet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn skal rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed om læring af sager om tilsyn med sundhedspersoner og med behandlingssteder.

Lægeforeningen mener, at en forudsætning for at lykkes med et Rådgivende Udvalg for Tilsyn er, at Udvalget er opmærksomme på formidling af drøftelserne i udvalget, så de kan bruges i den kliniske hverdag. Det er ikke nok, udvalget alene redegør for sin virksomhed i den årlige beretning, som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget. Erfaringerne med udmeldinger fra Det Rådgivende Praksisudvalg på klagesagsområdet er desværre ikke noget, som der er gode erfaringer med, da formidlingen fra Praksisudvalget er vanskeligt at få øje på.

Af lovforslagets bemærkninger fremgår det, at det Rådgivende Udvalg for Tilsyn er et forum, hvor deltagerne rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed om styrelsens tilsynsmetoder, fremgangsmetoder, herunder drøfter gode og dårlige oplevelser. Hvordan de gode og dårlige oplevelser indsamles/formidles til udvalget fremgår ikke af forslaget.

Lægeforeningen forventer, at rådgivningen af styrelsen om tilsynsmetoder og om fremgangsmetoder omfatter tendenser fra tilsynssager og Styrelsen for Patientsikkerheds praksis og procedurer med det formål at drage erfaringer og sikre den rette balance mellem sundhedspersoners retssikkerhed og patientsikkerheden.

Lægeforeningen mener, at det er vigtigt, at udvalgets arbejde omfatter alle faser af tilsynssagerne herunder politianmeldelser og straffesager, der er en udløber af en tilsynssag. Det bør præciseres i bemærkningerne.

Lægeforeningen mener, at det er afgørende, at læringen foregår ude i den kliniske hverdag, og at tilsynet har dette for øje i sin almindelige virksomhed. Udvalget kan muligvis spille en rolle i dette, men gør det ikke alene.

Lægeforeningen mener, at det er væsentligt, at sundhedspersoners erfaringer med tilsyn inddrages, og Lægeforeningen vil gerne deltage i udvalget.

En forudsætning for at udvalget kan lykkes er, at det Rådgivende Udvalg for Tilsyn har de nødvendige ressourcer og faglig ekspertise, som aktivt kan understøtte læringen fra Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.

Lægeforeningen finder det uklart, hvordan det nye Rådgivende Udvalg for Tilsyn afgrænses i forhold til den eksisterende Strategiske Følgegruppe for Det Risikobaserede Tilsyn. 

Ændringer i lov om klage- og erstatningsadgang
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 4, at Styrelsen for Patientklager bl.a. videregiver sagsakter og -oplysninger i klagesager til brug for Styrelsens for Patientsikkerheds læringsaktiviteter.

Lægeforeningen mener, at en sådan videregivelse skal ske i en ikke-personhenførbar form.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing