Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)

20. februar 2018

Høringssvar

Positivt at reglerne om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension præciseres, men fortsat vigtigt, at kommunerne lytter til lægeerklæringerne

Lægeforeningen finder det positivt, at reglerne om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension præciseres, så det tydeliggøres, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udviklingen af borgerens arbejdsevne.

Der har igennem de seneste år været en række uheldige sager, hvor borgere er blevet sendt ud i udsigtsløse jobafklaringsforløb på trods af, at det i lægeerklæringer har været dokumenteret, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring ud fra et lægeligt synspunkt ville være åbenbar formålsløs, eller ligefrem ville kunne indebære en risiko for forværring af patienternes tilstand.

Det er positivt, hvis en præcisering af reglerne kan dæmme op for sager som disse.

Vigtigt at kommunerne lytter til indholdet i lægeerklæringerne
Det er dog fortsat afgørende, at kommunerne lytter til indholdet i de lægeerklæringer, der indhentes, når en borgers arbejdsevne skal afklares.

Flere læger har givet udtryk for, at de oplever, at kommunerne i nogle sager ikke lytter til indholdet i lægeerklæringerne.

En del af forklaringen skyldes muligvis kommunernes fortolkning af de nuværende regler, men det kan ikke afvises, at en del af forklaringen er, at sagsbehandlerne i kommunerne ikke har blik for, at nogle patienter med mange mindre psykiatriske og psykosociale problemstillinger samlet set kan have en meget væsentligt nedsat funktionsevne.

Dette er blandt andet tilfældet i sager vedrørende patienter med forskellige psykosociale problemer, hvor lægerne ud fra et lægeligt synspunkt i nogle sager vurderer, at det ikke giver mening, at en patient med omfattende psykosociale problemer skal have – heller ikke - en meget begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvor en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring ud fra et lægeligt synspunkt vil være åbenbar formålsløs, eller endog vil kunne indebære risiko for forværring af patientens helbredstilstand.

Den praktiserende læge vil ofte have et mangeårigt kendskab til disse patienter og være den eneste gennemgående person i et længerevarende sagsforløb med skiftende sagsbehandlere.

Den praktiserende læge kan derfor ofte på et tidligt tidspunkt i et sagsforløb konstatere, at en praktisk afprøvning af arbejdsevnen med henblik på forbedring ud fra et lægeligt synspunkt vil være åbenbar formålsløs, eller ligefrem vil kunne indebære en risiko for forværring af patienternes tilstand.

Lægerne forsøger at redegøre for dette i de attester, der indhentes af kommunen, men oplever, at kommunerne ikke lytter til indholdet i erklæringerne.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at det bliver præciseret i de vejledninger og skrivelser, der knytter sig til lovforslaget, at det hos patienter med komplekse problemstillinger, hvor det er vanskeligt at stille en entydig diagnose, er afgørende, at kommunerne lytter til lægens beskrivelse af patientens funktionsniveau, da navnlig den praktiserende læge vil have et indgående kendskab patienten.

Vigtigt at sikre kontinuitet og fremdrift
Lægeforeningen skal opfordre til, at kommunerne har øget fokus på at sikre kontinuitet og fremdrift i sagsbehandlingen.

Det er et stort problem, at udsatte borgere mødes af et skiftende antal sagsbehandlere og i lange perioder efterlades uden udsigt til en afklaring af deres livssituation, hvilket i sidste ende kan gå ud over helbredet.

Lægeforeningen skal opfordre til, at ændringen i de nugældende regler evalueres.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing