Høring over udkast til forslag til lov om ændring af færdselsloven (Ophævelse af regler om gyldighedstid for kørekort til ældre)

Lægeforeningen frygter, at en afskaffelse af en aldersobligatorisk screening i forbindelse med fornyelse af kørekort vil forringe trafik-sikkerheden.

Høringssvar, 7. april 2017

Lægeforeningen går ind for, at der er en obligatorisk undersøgelse knyt-tet til en bestemt alder, hvor der statistisk sker en betydelig stigning i an-tallet af personer med demens og hvor der i øvrigt sker en svækkelse af helbredet. Derved sikres det, at kørekort kun fornyes til personer, som fortsat har den fornødne åndelige og legemlige førlighed.

Lægeforeningen mener ikke, at det bør være et frivilligt valg at få tjekket sine køreevner, da man dermed ikke har garanti for, at man får kontakt til alle de bilister, som ikke har den fornødne åndelige og legemlige førlig-hed.

Lægeforeningen mener, at det er vigtigt at sikre, at de borgere, som ikke selv vil eller er i stand til at indse, at de er til fare for sig selv eller andre, ophører med at køre bil.

Det er Lægeforeningens vurdering, at en fast aldersgrænse og den obli-gatoriske helbredsundersøgelse sikrer, at egnetheden til at køre bil bliver sat på dagsordenen mellem den ældre borger og lægen.

Egen læge er det naturlige sted at have samtalen med borgeren. Det fungerer godt, at man har afsat tid til en konsultation med netop dét for-mål, hvor man bl.a. undersøger kognitive funktioner.

I Tyskland - hvor der ikke er en fast aldersgrænse eller krav om helbreds-undersøgelse - viser en statistik udarbejdet af ”Statistisches Bundesamt” (svarer til Danmarks Statistik), at der ved 75 år sker en stigning i antallet af selvforsagede trafikuheld. Dette understøtter, at det er fornuftigt med en aldersgrænse på 75 år.

Risiko for at syge vil undlade at søge lægehjælp

Hvis den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes og erstattes af en skærpet forpligtelse for lægen til at være opmærksom på sammenhæn-gen mellem helbredet og bilkørsel, er der risiko for, at nogle patienter vil afholde sig fra at kontakte lægen med symptomer på sygdomme, som indebærer, at de risikerer at få inddraget deres kørekort.

Læger har som bekendt allerede i dag en pligt til at reagere, hvis de bliver opmærksomme på, at en person lider af sådanne sygdomme eller mang-ler i fysisk eller psykisk eller sjælelig henseende, at personen udsætter andre for nærliggende fare.

Hvis man skærper dette ansvar, betyder det, at lægen i endnu højere grad skal indbygge hensyn til kørehabilitet ved hver eneste konsultation, hvilket kan medføre, at der sker en svækkelse af tillidsforholdet mellem læge og patient

Problemstillingen er beskrevet i Justitsministeriets rapport fra 2014 om fornyelse af kørekort til personer over 70 år:

”Hvis lægen får en pligt til at indberette varige lidelser – sygdomme i det hele taget – og udskrivning af medicin, kan det afholde patienter fra at kontakte lægen med symptomer på sygdomme, som indebærer, at de risikerer at få inddraget eller tidsbegrænset deres kørekort. Hertil kommer, at en sådan ordning vil kunne sætte navnlig den praktiserende læge, som har en tilbage-vendende relation til den pågældende patient, i et vanskeligt dilemma, når en diagnose skal stilles.”

Ved at bevare en fast aldersgrænse og en obligatorisk helbredsundersø-gelse undgår man, at der sker en svækkelse af tillidsforholdet mellem læ-ge og patient, og at nogle patienter vil undlade at søge lægehjælp af frygt for, at lægen vil inddrage kørekortet.

Vigtigt med en detaljeret vejledning

Såfremt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre ophæves, må der stilles store krav til, at myndighederne i en vejledning tydeliggør, i hvilke situationer myndighederne mener, at en patient udgør en risiko for trafiksikkerheden.

Vejledningen bør indeholde de kriterier, som en læge skal lægge vægt på, når lægen vurderer en patients køreevne, så man ikke pålægger lægen ansvaret for at fortolke loven.

Det bør ved konkrete eksempler illustreres, i hvilke typer af situationer en læge af egen drift skal tale kørsel med sin patient. Det bør fremgå af vej-ledningen, hvordan dette harmonerer med patientens autonomi og reg-lerne om information og samtykke.

Pårørende bør ikke vurdere køreegnetheden

Hvis den obligatoriske helbredsundersøgelse afskaffes, er der stor sand-synlighed for, at det fremover i mange tilfælde vil være den ældres børn eller børnebørn, der skal tage den svære samtale om, at den ældre bør indstille kørslen.

Ansvaret for at vurdere et ældre familiemedlems kognitive færdigheder og køreevner bør ikke overlades til de pårørende, som ikke har de nød-vendige forudsætninger for at kunne bedømme betydningen af en fore-liggende sygdom eller svaghed.

Også af den grund er det fornuftig at have faste konsultationer hos egen læge, hvor formålet alene er at undersøge patients helbred i forhold til vedkommendes køreegnethed.

Dermed sikres det, at en beslutning om at fortsætte eller ophøre med at køre bil sker på baggrund af en grundig lægelig undersøgelse, hvilket er trygt både for den enkelte ældre bilist, men også for alle øvrige trafikan-ter.

Evaluering

Såfremt reglerne om gyldighedstid for kørekort til ældre ophæves, skal Lægeforeningen opfordre til, at man evaluerer, hvilke konsekvenser lov-ændringen har.

 

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing