Høring over udkast til forslag om Lov om ændring af sundhedsloven (Styrket indsats på høreapparatområdet)

22. januar 2019

Praktiserende øre-, næse- og halslæger tilbyder behandling uden egenbetaling til patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab

Lægeforeningen finder det positivt, at Regeringen med det foreliggende forslag ønsker at styrke behandlingen for patienter med høretab. Det gælder for både patienter med svært eller kompliceret høretab og det gælder patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab.

Lægeforeningen skal i forlængelse heraf foreslå, at det tydeligt og konsekvent fremgår af lovforslaget, at alle patienter med høretab har valgfrihed til at vælge et offentligt tilbud ved offentlige høreklinikker eller ved de praktiserende øre-, næse- og halslæger eller alternativt vælge et privat tilbud ved private høreklinikker. Lægeforeningen lægger vægt på, at patienternes frie valg respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen, der kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god kvalitet uden betydelig egenbetaling.

Muligheden for vederlagsfri behandling ved praktiserende øre-, næse og halslæger bør også fremgå i forbindelse med de foreslåede nye visitations- og faglige retningslinjer, der skal udarbejdes. Lægeforeningen/FAPS deltager gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.

Lægeforeningen har endvidere noteret, at de nye habilitetsregler, hvorefter speciallæger i øre- næse og halssygdomme, der arbejder med eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, ikke må have ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater, vedrører ejerskab etableret efter den 1. juli 2019.

Lægeforeningen har endvidere følgende mere tekstnære bemærkninger:

Ad § 73 a. stk. 1:
Det fremgår, at henvisninger til høreapparatbehandling fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme skal følge Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje.

Det fremgår af bemærkningernes pkt. 2.2.1., at visitationsretningslinjen – ud over at beskrive henvisningskriterier for behandling på de offentlige sygehuses audiologiske klinikker – også vil omfatte kriterier for at henvise patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab til høreapparatbehandling hos enten en privat, godkendt forhandler eller i det regionale sundhedsvæsen.

Det tilføjes: ”Den faglige vejledning vil således skulle indeholde diagnosekriterier for henholdsvis svært eller kompliceret høretab eller ikke svært eller ukompliceret høretab.” Tilføjelsen kan læses sådan, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab kun vil kunne henvises til private forhandlere, og ikke til de offentlige audiologiske klinikker, hvilket dog er i modstrid med formuleringen i § 73a. stk. 3 om patientens valgfrihed.  Lægeforeningen lægger – som indledningsvist nævnt - vægt på, at patienternes frie valg respekteres, så det ikke er den enkelte patients økonomiske formåen, der kommer til at afgøre, om patienten kan få leveret et høreapparat af god kvalitet uden betydelig egenbetaling.

Lægeforeningen og FAPS gør opmærksom på, at visitationsretningslinjen også bør beskrive, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab kan behandles (uden egenbetaling) i det regionale sundhedsvæsen hos praktiserende øre-, næse- og halslæger, der har indgået overenskomstaftale (§64 aftale) med regionen. Se nærmere nedenfor.

Ad § 73 a. stk. 3:
Det fremgår, at patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab kan vælge mellem behandling i offentligt regi, eller hos godkendte private leverandører.

Lægeforeningen vil gerne henlede opmærksomheden på, at behandling i offentligt regi – ud over behandling på offentlige audiologiske klinikker – i dag foregår hos praktiserende øre-, næse- og halslæger i henhold til overenskomstaftale (§64 aftale) med 3 ud af 5 regioner. De praktiserende øre-, næse- og halslæger i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland foretager årligt høreapparatbehandling af 7-8000 borgere efter en ordning, som er vederlagsfri for borgerne, og dette bidrager til en betydelig aflastning af de audiologiske klinikker.

Som påvist i Lægeforeningens høringssvar af 17. juni 2016 i forbindelse med Sundheds- og Ældreministeriets evaluering af høreapparatsområdet i Danmark, påfører ordningen med privat tilskud det offentlige større udgifter pr. høreapparatbehandling end behandling via overenskomstaftale med de praktiserende øre-, næse- og halslæger. Det skyldes, at patienternes egenbetaling hos de private udbydere fører til betydelige kommunale udgifter til helbredstillæg. Da ordningen hos de praktiserende øre-, næse- og halslæger er uden egenbetaling for patienterne, udløses der hermed heller ikke noget kommunalt helbredstillæg.

Ad § 73a. stk. 4:
Det fremgår, at sundhedsministeren vil fastsætte regler om faglige retningslinjer, herunder kvalitetskrav og visitationsretningslinje i behandlingen. Lægeforeningen går ud fra, at det er samme visitationsretningslinje, som er omtalt i 73a. stk. 1, hvor det dog fremgår, at det er Sundhedsstyrelsen, der skal udarbejde visitationsretningslinjen.

Lægeforeningen foreslår, at der til udarbejdelse af visitationsretningslinjen og de faglige retningslinjer nedsættes en arbejdsgruppe, hvor der inddrages øre-, næse- og halslæger fra både praksissektoren og sygehussektoren, så al relevant ekspertise medvirker.

Ad § 73a. stk. 7:
Det fremgår, at Sundhedsstyrelsen vil udarbejde en informationspjece, som skal udleveres af speciallægen i øre-, næse- og halssygdomme til patienter med ikke svært eller ukompliceret høretab i forbindelse med, at de orienteres om resultatet af høreprøven og behandlingsmuligheder. 

Lægeforeningen foreslår i forlængelse af bemærkningerne ovenfor, at pjecen kommer til at omtale muligheden for på den ene side vederlagsfri offentlig høreapparatbehandling på henholdsvis audiologiske klinikker og hos praktiserende øre-, næse- og halslæger og på den anden side muligheden for privat høreapparatbehandling med tilskud. Lægeforeningen/FAPS deltager gerne med repræsentanter i forbindelse med dette arbejde.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing